Ultraforarbejdede fødevarer & 5-reglen

Sikke da en omgang bavl! Citat herunder fra TV2.dk
Jeg ved ikke, om det er journalisten  eller forskeren der er et vrøvlehoved, men vrøvlet bliver der i stor stil:

1. 5-reglen:

Er der færre end 5 ingredienser er varen OK - men chips er ikke OK. Sært, ikke sandt. De fleste chips består af kartofler, solsikkeoile og salt. 3 ingredienser, ingen af dem med underlige navne.

     Mange betænkelige pølser og lignende består af kød, emulgator, vand og krydderier.

2. Veganske varer:

De er dybt overraskede over at nogle veganske produkter er ultraforarbejdede. Det er de stort set alle sammen, og det har jeg sagt og ment længe.

3. E-numre:

De siger: "Sidstnævnte [altså E-numre] beskriver tilsætningsstoffer, som er så vanskelige at forklare, at de har fået deres eget kodesprog, altså et E og en talkode bagefter."

     Det er ganske simpelt forkert. Der er masser af E-numre, der dækker over helt almindelige, velkendte stoffer. E-numrene er en standardisering, E'et står for Europa, og listen er indført af EU for at vi alle skal kunne genkende stofferne lige meget hvor varen er fremstillet.

     De almindelige, jeg lige kan i hovedet, er E-330 = citronsyre, E300 = Cvitaminer, E-440 = pektin, E-553 = talkum og  E-901 = bivoks.

     Jeg er bestemt lige så utryg  - eller måske endda mere - ved for eksempel glucose-fruktosesirup eller hydrolyseret vegetabisk protein, der ikke har nogle E-numre.

     Og hvor mange stejler mon over johannesbrødkernemel, carrageenan, sorbitol, det 3. krydderi, og mange andre, hvor det er tilladt at skrive det almindelige navn i stedet for deres E-numre (henholdsvis E-410, E-407, E-420 og E-621)?

Jeg mener, at man gå helt galt i byen med de regler. Prøv for eksempel at læse ingredienserne på Mou økologiske kødboller: Grise- og oksekød (60%), vand, ÆGGEHVIDER, løg, HVEDEMEL, kartoffelmel, rasp (HVEDEMEL, salt, gær), salt, oksefedt, hvid peber.
     Hele 11 ingredienser! Men ikke én jeg ikke har eller let kunne fremstille hjemme i mit eget køkken - og her er vi ved det, jeg mener er en meget bedre regel: KUNNE JEG SELV!
     Kunne jeg selv hakke kødet, røre det med salt, tilsætte vand, æggehvider, løg, mel, rasp (som jeg selv kunne lave), salt, peber og fedt og så koge bollerne i saltvand? Ja det kunne jeg godt. Atså er det OK. 

Så prøver vi lige den vegansk variant:
     Beyond Meat kødboller, ingredienser: Vand, ærteprotein* (14%), rapsolie, kokosolie, aromaer, røgsmag, risprotein, tørret gær, stabilisator (methylcellulose), kartoffelstivelse, salt, kaliumsalt, krydderier, urter i variabel andel 0,5% (Persille, rosmarin, salvie, basilikum og oregano), æbleekstrakt, hvidløgspulver, majseddike, koncentreret citronsaft, løgpulver, granatæbleekstrakt, emulgator (solsikke-lecithin), farve (rødbederød), maltodextrin, gulerodspulver.
*Ærter er bælgplanter. Personer med alvorlig allergi over for bælgplanter som f.eks. jordnødder skal være forsigtige, når de indfører ærteprotein i deres kost på grund af risiko for allergi over for ærter.    
     Der er rigtig mange - faktisk hele 24 - ingredienser hvoraf Aromaer er på fjerdepladsen, og der er flere, hvor jeg tænker ... hvordan pokker gør jeg.
     Ærteprotein, hvordan får jeg proteinerne ud af ærterne? Ditto med risprotein, og hvad med solsikkelecitin?
     Methylcellulose og kaliumsalt ... (E-461 og E-508 altså). KUNNE JEG SELV? Nej. IKKE OK

Jeg gentager gerne mig selv fra for snart længe siden:
     Hvis nu vi i stedet for de fortænkte kure holdt op med at spise billigt bras og spiste lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spiste ting, vi kunne reproducere i eget køkken - ting som min mormor også ville kunne forstå. 

KUNNE JEG SELV?

er nok det vigtigste spørgsmål her.

- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg mon plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ...  øh,  Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase (og hvis du kan læse engelsk, så prøv lige at læse den i stedet - den danske er MEGET overfladisk).

Hvis alle efterlevede dette enkle råd ville vi se en revolution, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. 

--- --- --- --- Artiklen fra nettet --- --- --- --- 

5-reglen kan afsløre farlig mad

Pointen er altså, at vi skal begynde at kigge lidt mere på det, der står med småt på vores fødevarer. Altså de varedeklarationer, som i de senere år er blevet skrevet med mindre og mindre bogstavtyper, men som kan indeholde mange faresignaler.

- En god regel er at se på, om der er flere eller færre end fem ingredienser. Er der færre, så er varen fin. Men er der flere end fem, så skal man gå ind og læse, om der er noget, man ikke forstår, siger Anne Tjønneland.

Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er blevet mere og mere udbredt i de senere år.

Og der er god grund til at være på vagt, siger forskerne.

- Man er nødt til at kigge i ingredienslisten og se, hvad der er gjort ved denne her fødevare? Er maden fuldstændig findelt? For så er det en fødevare, som kroppen ikke kan genkende som det, den oprindeligt var, siger Anne Tjønneland.

Sorte bønne der blandt de industrielt forarbejdede varer, som går gennem forskernes nåleøje. Foto: TV2

Forskeren understreger, at hun ikke er imod al mad, der har været gennem industriens hænder. Maden må bare ikke være for forarbejdet, understreger Anne Tjønneland, som til interviewet med TV 2 havde medbragt sorte bønner og sardiner – i begge tilfælde på dåse – som eksempler på acceptabel mad.

- Vi kan sagtens finde gode varer i supermarkedet. Eksempelvis de her sorte bønner. De er kogt og lagt i lage. Men der er stadig intakte bønner i. De er ikke blevet findelt, og der er ikke tilsat emulgatorer eller farvestoffer, forklarer hun.

Hvad der derimod ikke er godt, er sodavand og chips. Slik bør vi i almindelighed heller ikke spise. Det samme gælder langtidsholdbare færdigretter.

Mere overraskende er det måske, at også veggieprodukter herunder visse typer plantedrikke får en løftet pegefinger fra nogle forskere.

Begyndte for 50 år siden

I 1970'erne begyndte varedeklarationer at blive udbredte på mange fødevareemballager. Siden holdt begrebet e-numre sit indtog. Sidstnævnte beskriver tilsætningsstoffer, som er så vanskelige at forklare, at de har fået deres eget kodesprog, altså et E og en talkode bagefter.

Men der er ifølge forskerne stadig god grund til at fastholde fokus på, hvad varerne indeholder, hvis man vil undgå sygdomme.

- Når vi spiser de ultraforarbejdede fødevarer, så går det ind og påvirker vores energiomsætning, og nogle af de her stoffer går ind og påvirker vores bakteriesammensætning i tarmen på en negativ måde, siger Anne Tjønneland.

Alma!

Så er der håb forude.

Link til nyheden hos DR.

Må jeg afgive en bestillingsliste:
- Thises mejerivarer - især de laktosefri
- Kiks/Cookies fra MacLean's Highland Bakery - spelt/honning, tak
- Ordenlig the.
- Godt kød - og ikke kun de samme fire udskæringer
- Nichevarer
- Slik
     - Vent ikke for længe med at åbne i Helsingør, Hillerød, Roskilde, Næstved ... købstæder over hele landet.
     - Og ikke mindst hold samme prisniveau som Irma havde.

Uglen følger med via deres nyhedsbrev. Skrive dig op her: Almas hjemmeside.

At få fat i en vare i Kvickly/Coop

I mange år har vi købt Irmas økolgiske arborioris i Irma og siden Irmas lukning i Coop. Pludselig var de ikke længere at finde i Kvickly Helsinge og hyldeforkanten (den lap papir eller digitale dims der fortæller, at her står varen og hvad den koster) var også væk. Det er normalt et dårligt tegn, for så er varen udgået. Jeg spurgte mig for og fik en omgang ævle-bævle som svar.
Det var jeg ikke helt tilfreds med og skrev derfor til Coop 21. august:

I dag ville jeg købe flere af Irmas økologiske Arborio Risottoris i Kvickly i Helsinge. Jeg kunne ikke finde dem, og det kunne de ekspedienter, jeg spurgte om hjælp, heller ikke. Og der var ingen hyldeforkant eller tomt hul. Er de udgåede?

4. september om morgenen fik jeg et midlertidtigt svar:

Tak for din henvendelse.
Jeg har kontaktet vores indkøber og afventer svar fra dem.
Jeg vender retur, når jeg ved mere.

Senere samme dag var der svar:

Hej igen,
Jeg har nu hørt fra vores indkøber, og varen kommer ud i Kvickly og SuperBrugsen fra uge 38. Så der vil du kunne finde varen igen 😊

     Uge 38 startede mandag den 16. september, men jeg ventede til engang midt i den næste uge, uge 39. Der var stadig ingen ris.
     En af de første dage i oktober - altså uge 40 -  kiggede jeg igen. Stadig ingen ris. Jeg spurgte, og fik efter lidt parlamenteren fat i den ansvarlige for den produktkategori. Og tænk, han fortalte, at det slet ikke var ham, der bestemte, hvilke varer han fik hjem eller ej. Det blev bestemt fra centralt hold.

Nu har jeg så skrevet til Coop og spurt om, hvor jeg i det hele taget kan købe de ris. Gad vide, hvad svaret bliver ...

De svarede hurtigt:

Vi kan oplyse at den ønskede vare ikke ligger som en del af butikkernes faste sortiment, men er meldt ind som det vi kalder en service vare, hvilket betyder at det er op til butikken selv at bestemme om de vil forhandle varen.
     Og så en liste over ret håbløst bliggende Coop-butikker (set fra mig uden bil), der havde risene.

Det vil sige, de burde kunne få den hjem!
Og en måneds tid senere - da jeg havde bestilt billigere og mere velsmagende ris hjem fra øko-mor - var de pludselig på hylden ...

En lørdag i Kvickly

Nu har den ekstra scan selv-kasse været åben en måned, men bege to ligger stadig øde hen. Lørdag formiddag var der en-to ansatte 'på gulvet' til at forsøge at overtale folk til at gå derhen, en tredje stod klar til at hjælpe med indscanningen og en fjerde blankpolerede scan selv-området med klude og glasspray. Samtidig stod der omkring 6 personer i kø til hver af de tre betjente kasser, der var åbne. Og de var både slidte og nussede.
Jeg overvejede at bede pigen med sprayflasken om at fortsætte i den betjente kasse, når hun var færdig, men det ville nok være blevet modtaget lige så godt som mit forslag forleden om at åbne flere betjente kasser.

Scan selv-kasser

I torsdags åbnede den anden scan selv-kasse i min lokale Kvickly. Der stod tre unge ekspedienter og hjalp de seks kunder. Der var ikke rigtig noget at lave for dem, så de gik rundt til de andre kasser, hvor folk stod i temmeligt lange køer og spurgte, om vi ikke havde lyst til at prøve scan selv-kassen. Efter at have fået at vide, at den ikke tog kontanter, spurgte jeg, om det ikke ville være smartere at åbne et par almindelige kasser mere. Han så ud som om jeg havde slået ham.
     Fik jeg sagt at det var mellem fire og fem om eftermiddagen?

I dag, søndag, var der én lille familie, der brugte scan-selv. Alle de ca. 30 andre kunder stod i kø i de tre åbne kasser. Der var ingen unge, der prøvede at lokke folk over, og ingen, der tænkte på at åbne en kasse mere, men stadig stod der to unge parat til at hjælpe potentielle scan selv-kunder.
     Så gik jeg i Netto. Der er kun én scan selv-kasse, som bruges uhyre sjældent. Der var måske seks personer i kø til den ene åbne kasse, deraf én med en virkelig fuld indkøbsvogn. Der blev straks åbnet en kasse mere.
     Morsomt, at der faktisk er bedre service i en discountbutik.

Ugens "personlige" tilbud ~ den med Coop i krise

"Personlige" tilbud har nu fået en "mommy-makeover" Det vil sige, samme laskede og fedtede indhold, samme mentale krisestemning, bare et lidt ændret ydre.

Første nyhed: Man kan ikke længere se alle de ti tilbud. Denne uge har jeg valgt ti for at illusterere - men man kan kun se syv.
     Det samme gælder for de enkelte kæders tilbud, man skal klikke flere gange for at se alle tilbuddene, og det er ikke spor overskueligt. 

Se, hvordan man kun kan se 4½ af de 10 tilbud i Brugsen her:

Anden nyhed: Rækkefølgen er lavet om. Før var rækkefølgen: Kvickly, SuperBrugsen, DagligBrugsen og 365. Nu er de blevet delt op - det er smart nok - men rækkefølgen: Kvickly, 365, Brugsen, SuperBrugsen ...
    Langt om længe har de fået skiftet DagligBrugsen's navn til Brugsen, og selvfølgelig vil de pushe deres 365. Men gad vide, hvordan det afspejler antallet af kunder i de forskellige kæder. Mit umiddelbare gæt er at den gamle rækkefølge var den retvisende.
     Den nye rækkefølge og det uoverskuelige layout lugter af at Coop vil have os til at vælge flere tilbud i 365, så der ikke bliver så mange valgmuligheder at fordele på de to "Brugsen-kæder"
     Krisen kradser nok.

Det kunne have været 138 år i dag

Jeg kopierer her - med trished - mit opslag fra sidste år.
Irma kunne være fyldt 138 år i dag. En af de få butikker, der faktisk fejrede på dagen og ikke i ugevis.

Ugens "personlige" tilbud ~ version ∞.1

Nu prøver jeg så en ny teknik.

Eftersom de tilbud der er i Kvickly en uge, har det med at dukke op i SuperBrugsen den næste, prøver jeg nu at se, om det ikke også kunne virke den anden vej.

Jeg har jo længe ment, at hvis det skulle være personlige og sæsonmæssige tilbud, baseret på mine tidligere indkøb, så burde der være i hvert fald nogle af disse varer:

• Laktosefri yoghurt, creme fraiche og fløde fra Thise.
• Xtra toiletpapir.
• Økologisk kød til braisering og grydestegning (nakkefilet og lignende) 
• Irma's grønne kaffe
• Hanegals mini-salamier til madpakkerne
  
• Andet øko-grønt end lige præcis salat. (Rødder, citrusfugter, ...)

 De tilbud kommer så nu i SuperBrugsen, hvor jeg ikke kommer af trafikale årsager. Så måske, hvis jeg vælger dem, er de så i Kvickly om et par uger ... det må da testes.

Sidste uge (33):

Se, hvad der er i SuperBrugsen: chokolade, yoghurt og køkkenruller. Kom over til Kvickly, så jeg kan købe jer!

Denne uge (34):

Måske har jeg jinxet det. Der er nu flere gode ting i SuperBrugsen. Men jeg bliver ved.
    Jeg tager altså bare ikke de 1½ time hver vej med det offentlige for at handle ind i den nærmeste SuperBrugs, men den der chokolade og køkkenrullerne måtte gerne smutte over i Kvickly - også gerne et par uger i træk, som de er her hos SuperBrugsen.

De øvrige tilbud i Kvickly er den samme håbløse blanding af varer jeg aldrig køber (chips, risotto, torsk), varer der ligner noget jeg køber regelmæssigt (speltmel, smør), og så noget jeg lige har købt, men som aldrig er på tilbud, når jeg så står og skal bruge det (solsikkeolie).

Stop med at tale grimt - og stop mersalget

"Nu må det simpelthen være nok!
Endnu en gang oplever vi, hvor modbydeligt nogle kunder tiltaler vores unge kassemedarbejdere."

     Benedikte Møller fortæller til TV MIDTVEST, at den unge medarbejder er en 20-årig nyansat sommerafløser, som til dagligt læser på universitetet i Esbjerg.
     Ifølge Bager Møllers medejer betjente den 20-årige en kunde, og som han havde fået besked på, spurgte medarbejderen kunden, om han kunne tænke sig et tilbud med fem rundstykker og en oval brunsviger.
     Så sagde kunden blandt andet; ”Det skal du ikke spørge mig om, for det gider jeg sgu ikke høre på. Det skal jeg ikke bruge til en skid”, gengiver Benedikte Møller og fortæller, at den unge medarbejder blev forskrækket. LINK (Mine fremhævelser og korrektur)

 

     Det er ikke OK at tale grimt til de unge medarbejdere i bagerbutikker og andre steder. Det kan godt være, at det er dem, der står i skudlinjen,. men oftest er det ikke dem, der bestemmer.
     Men mersalg er heller ikke OK, mindst af alt måske i en dagligvareforretning. Jeg synes faktisk ikke det er i orden at man ikke kan købe en thebirkes uden at ekspedienten skal spørge om man ikke kunne tænke sig dagens "gode" tilbud.
     Jeg taler så ikke grimt til dem der tilbyder mig den slags - jeg har heldigvis endnu tilgode at opleve den slags hos bageren - men jeg kunne faktisk godt forestille mig at jeg den 117. morgen, hvor jeg skal sige "nej tak" til et totalt irrelevant tilbud og jeg måske havde haft en dårlig nat ... kunne komme til at vrisse af den unge ekspedient.
     Hvad blev der af det høflige: "Var der mere?" som man bare kunne sige nej tak til?

Kunne vi ikke aftale at vi kunder taler pænt, og at I, indehavere og ekspedienter, kun prøver at sælge os det, vi rent faktisk beder om?

Badges fra SPAR i Thyborøn og prototype fra Uglens tegneprogram.

Coop-klovnerier

Coop-🤡

For cirka et år siden så det sådan her ud i Hillerød, Østergade 7 - eget foto:

Irma lukkede den 10. juni og 365discount er på trapperne - den åbnede den 8. september

Herover og -under fortæller sn.dk om åbningen

I dag fortæller de så igen om 365 i Østergade 7, HIllerød:

Jeps, den bliver overtaget af Salling - så måske får vi igen en Netto i Hillerød centrum.

Take away-nation?

På DR.DK kan man i dag læse dette:

KILDE

Artiklen fortsætter med at citere fødevareminister Jacob Jensen, og ifølge ham "... kan man både spare nogle penge og "komme noget af overvægten til livs" ved at genfinde glæden ved de danske opskrifter.
     Han understreger overfor Ritzau, at han ikke vil lege moralens vogter overfor de travle børnefamilier, men håber, at en kulturændring kan ske gennem offentlig debat.
    Han har derfor indkaldt 15 mennesker, herunder madhistorikere, gastrofysikere og restaurationschefer, til en samtale om, hvordan kulturen skal ændre." (mine fremhævninger).

Min første, positive tanke var, at det da var på tide! Især når man betænker, at der i de forgangne rapporter fra selv sammes sted agiteres heftigt for brugen af præfabrikeret mad, som nok ikke er ret meget sundere end take-away, hvor der jo ifølge en af ministerens 15 eksperter, ernæringsprofessor Inge Tetens "... bruges billigere kød, som indeholder relativt mere mættet fedt. Det kan være usundt i store mængder, fordi det mættede fedt sætter sig i blodårerne. Det øger på længere sigt risikoen for hjertekarsygdomme".

Men så nærlæste jeg citatet fra ministeren og faldt over de to fremhævede steder. Her tager Uglen dem lige et ad gangen

1. ikke vil lege moralens vogter overfor de travle børnefamilier.
Her frygter Uglen, at der ikke sker en skid fordi vi jo nødig skulle give de travle børnefamilier dårlig samvittighed.
     Det, at give børnefamilierne dårlig samvittighed over at servere elendig papmad - det er jo netop det, vi skal! Ordentlig mad og ordentlig madkultur STARTER i børnefamilierne.
    
2. genfinde glæden ved de danske opskrifter.
Uglen er slet ikke glad for den nationalistiske brod i dette her med at genfinde glæden ved de danske opskrifter. Hvad er der i vejen med selv at kunne bage en ordentlig pizza, lave en pastaret eller en burger, koge en gryde bouillabaisse eller mulligatawny,  rulle sin egen sushi, eller stege sin egen kebab?
     Det må dreje sig om ordentlig mad af ordentlige råvarer - ellers kan vi lige så godt glemme det. Og faktisk er der mange af de udenlandske køkkener, der er væsentlig bedre til at integrere frugt og grønt i retterne end det gammeldags danske landbokøkken med stegt flæsk og karbonader. Og hvis vi endelig skulle stå vagt om de danske kødgryder, var det da snarere den amerikanske påvirkning med kæmpeportioner, masser af kød og dressinger eller mayonnaisebaserede sovse til alting, det var værd at holde fra døren.
     Vi er en dansk familie uden eksotiske indslag i stamtræet (så vidt vi da ved), men vi lever altså ikke af danske egnsretter i særligt høj udstrækning. Der står tyske, italienske, franske, tyrkiske, japanske, ... retter på bordet de fleste dage i ugen - men alt sammen hjemmelavet, og af friske, helst økologiske råvarer.

Jeg glæder mig til at følge med i, hvad de 15 eksperter finder ud af. Men den eneste af de 15, der kommer til orde, Inger Tetens kommer længere nede i artiklen med den sædvanlige løftede pegefinger: "skære ned på kødet og i stedet spise flere grøntsager".  Og hun fortsætter: "Det er et udtryk for, at det går den helt forkerte vej. Det gælder både for menneskers sundhed, men også for vores planet, der i den grad lider under det voldsomme pres, den udsættes for."
     Udsagn som dette får mig til at frygte, at de 15 eksperters fokus kommer til at glide fra en sund kost af ordentlige råvarer - altså som modsætning til Take away-måltider -  over til et fokus på en ideologisk baseret klimakost med hovedvægt på bælgfrugter og nødder, der ikke vil lokke nogen som helst i køkkenet for at erstatte take away-maden med noget let, lækkert og hjemmelavet.
     Det skal gøres nemt og billigt at lave det selv, hvis man vil stoppe den voksende take away-kultur.
Uglen frygter altså at vi ender med enten en småelitær danskhedsmarkerende kogebog eller i klimafrelsende bælgfrugtspromovering eller i værste tilfælde bare i ideologisk sniksnak, fordi det ikke skal koste penge, ikke genere hverken børnefamilier, landbruget eller fødevareproducenterne. Og man kan nu engang ikke lave god mad uden at slå et par æg i stykker.

Vi skal til kamp for god kvalitet, både af grøntsager, frugter, korn og kød og ikke højt forarbejdede alternativer med uigennemskuelige stoffer i. 
     Det er på tide at der bliver slået et slag for rigtig mad.
 
- - - - -

Hvis Jacob Jensen virkelig mener, hvad han siger, ville det økonomiske incitament i form af differentieret moms være et godt sted at begynde. Billigere frugt, grønt og økologi, dyrere halvfabrikata og færdigretter med fedt, salt og tilsætningsstoffer; det kan de i det meste af EU, deriblandt i det store Tyskland, så vi kan også nok i lille Dannevang.
    Et andet tiltag ville være at gøre initiativer som Smagens dag obligatoriske  i skolerne. Der er i forvejen idræts- seksualitets- trafik- og mange andre temadage, så en maddag ville være på sin plads.
     Hvis det var mig der bestemte her, ville jeg udgive og husstandsomdele en Kogebog for familier med hurtige, nemme og lettilgængelige opskrifter fra alverdens kulturer og lande, fremstillet af råvarer, der kan købes i ethvert velassorteret supermarked. Ideelt set skulle opskrifterne være afprøvede på et testpanel af statistisk udvalgte familier og fri for løftede pegefingre og indbyggede værdidomme.

Håbet er slukket

LINK

Og efter mine oplevelser med Irma-varer i Coop de seneste måneder, tvivler jeg på, at de 250 varer bliver der længe; og i øvrigt er det - sædvanen tro - umuligt at få en liste over disse 250 varer. LINK ... ja, linket til listen over Irma-varer fører til en tom side.

Opgivende

     Der kommer nok mindre og mindre indhold på denne blog i fremtiden. Coop har skuffet inderligt det seneste stykke tid. Änglamark fører de stadig mindre af, Irmas 200 udvalgte varer forsvinder langsomt fra hylderne med diverse mere eller mindre gode begrundelser og deres tilbud bliver mere og mere bare billigt bras.
     Uglen har ikke rigtig fundet noget andet sted at handle, så det bliver lidt Netto, lidt Rema 1000, lidt Spar og lidt Meny (men vores Meny er desværre lige så dårlig som den er dyr).
     Det værste er Thises mejeriprodukter. De er oftere og oftere ikke på hylderne i Coop. Gad vide, hvad det ender med.

Skuffet

Hvis man læser de rigtige steder, kan man læse, at det glæder Coop, at Änglamark er blevet valgt som det mest bæredygtige varemærk af danske forbrugere.

Derfor undrer det mig, at ret ofte, når jeg vil købe en vare i Kvickly Helsinge så kan jeg ikke finde en vare fra Änglamark som et alternativ til Copps egne eller "mærkevarerne". Det gælder som allerede fortalt fryseposer og lignende, men også frugtsnacks, mørke rosiner og mange andre ting. Der er kun Coops egne varer og eventuelt et dyrere, 'finere' alternativ, men altså netop ikke Änglamark.

Jeg håber, det kun er et problem i Kvickly Helsinge, men jeg frygter, at det ikke er tilfældet - og hvis det virkelig er tilfældet, finder jeg det temmeligt luset, at Nordsjællands største Coop ikke går foran i miljøvenlighed.

Og typisk Coop kan man intet sted finde en samlet oversigt over Änglamarks varer.

Vægelsindede Coop

I september 2023 lukkede Aldi i hele Danmark, og derfor også i Helsinge. Butikken blev købt af Coop, der ville åbne en ny 365discount i lokalerne.
     Vi var flere, der undrede os. Der lå nemlig allerede en 365 i Helsinge, mindre end 500 m. fra den nye butik. Vi var flere, der stillede samme spørgsmål som Ugepostens journalist - her fremhævet med gult:

fra SN.DK

     Og hver gang nogen har spurgt, det være sig i avisen eller på Facebook, var svaret det samme. Nej den gamle 365 over for Kvickly lukker ikke.
     Derfor blev jeg ret forundret, da jeg var forbi 365 i forgårs og så inventar ligge spredt på parkeringspladsen og en stor affaldscontainer udenfor.
     I dag fik jeg så taget et billede:

Jeg ved så ikke hvor længe det opslag har hængt der. Men i Ugepostens artiklel om åbningen af den nye 365 står der heller ikke et ord om at den gamle lukker. Det eneste, jeg kan finde, er et facebook-opslag fra den 15. marts på 365's profil og et fra 8. marts i Helsinge gruppen, så det lyder ret hovsa-agtigt.

Trist

Som jeg fortalte, var jeg den 27. februar ude og købe fryseposer med hovedet under armen. Det skal ikke gentage sig, for Coop er åbenbart ikke længere det miljøvenlige valg.
Som jeg skrev:

Fremstillet for Coop Trading ... Vietnam.
De gamle var svanemærkede og fremstillede i Danmark - det står der nemlig på hver eneste pose.
Jeg kan altså ikke længere regne med, at Coop har tænkt, så jeg ikke behøver at tænke og lede efter det mindst ringe produkt - hver gang.

Og nu har jeg så fundet dem - i Netto.

Pristallet ~ jeg undres

Vi får altid at vide, at ting pristalsreguleres  det vil sige, at de relativt set skulle koste det samme i dag, som de gjorde engang, inflation, lønstigning osv taget i betragtning.
     Jeg undres. For hver gang jeg er inde og tjekke, hvad en vare ville koste i nutidskroner, er det altid væsentligt mindre, end det den faktisk koster. Der må altså være en hel del varer - som jeg så ikke tjekker - der relativt er blevet billigere.

For eksempel i dag læste jeg på DR.DK at

"..., og prisen var blot 75 øre." står der. Min første reaktion var ... og det var sikkert mange penge den gang.
Men nej det var det faktisk ikke.
      Danmarks statistiks prisberegner fortæller mig at det er 17,21 i nutidskroner!
     Det aktuelle nummer af Anders And & Co. koster hele 42,95.

Busbilletter er en af de andre ting, jeg har tjekket. En krone pr. zone lød det da takstzonerne blev indført i 1975.
      Fra og med søndag den 21. januar 2024 blev prisen for at rejse 2 zoner sat op til 20,50 kr, hvis jeg bruger Rejsekortet. Betaler jeg derimod kontant, koster rejsen fortsat 24 kroner.
     Lad os så se, hvor meget sådan en billet skulle koste, hvis den havde holdt sig til pristallet. Altså, 2 kroner i 1975 bliver til hvor mange i dag? Fordi jeg ikke stoler på mine matematikfærdigheder, har jeg nok engang ladet Danmarks statistiks prisberegner regne det ud for mig:

    11,06 kr. er svaret.

Der må altså findes nogle - mange - ting der er blevet billigere. Ellers giver pristallet jo ingen mening.

Utryg

     I går købte jeg fryseposer - 2 liters til børnenes madpakker. Det sker ikke ret tit, for de bliver brugt en skoleuge inden de bliver smidt ud. Så jeg tror de sidste var købt i Irma ... i hvert fald. Det var et af mine sidste indkøb og jeg var træt.
     Her til morgen lukkede jeg dem så op. De havde en helt anden tekstur og udseende. Jeg læste på emballagen: Fremstillet for Coop Trading ... Vietnam.
     De gamle var svanemærkede og fremstillede i Danmark - det står der nemlig på hver eneste pose.

     Jeg kan altså ikke længere regne med, at Coop har tænkt, så jeg ikke behøver at tænke og lede efter det mindst ringe produkt - hver gang.
     Jeg slog op under svanemærket, og så at Änglamark også havde fryseposer - dem så jeg altså ikke i går, for det plejer at være mit "tankefrie" første valg. Gad vide, om de ligger gemt væk på nederste hylde eller om de bare ikke har dem længere i den lokale Kvickly, der satser på discountgarati frem for miljø- eller kvalitetsgaranti?

 - - - - - -

Den 4. marts tjekkede jeg i Kvickly. De havde ikke - længere? - Änglamarks fryseposer.

SuperBrugsen blev til en Spar

     Vores lokale SuperBrugs er nu lukket og genåbnede som en Spar i februar 2024.
     Før i tiden var Uglen ofte derude. Hver uge, ofte tiere, for det var bekvemt med Brugsen og Netto lige ved siden af hinanden, og så havde Brugsen bare de bedste kager. Men så blev Netto til en "sort Netto" med meget høj musik. Brugsen skiftede til en ringere bager, og nu er den så blevet til en Spar.
     Uglen var derude og tjekke den ud sidste torsdag. Det var dyrt! men den havde faktisk et ret pænt udvalg - kun ikke laktosefrie mejerivarer til mig. Hvor Coop har Thise og Arla, har Spar Øllingegaard og Arla. Ingen af dem har laktosefrie produkter jeg kan bruge. Arla tilsætter carageenan eller johannesbrødkernemel til både yoghurt, creme fraiche og fløde, og Øllingegard har laktosefri minimælk, punktum. Så fra nu af kommer jeg kun derud hvis jeg hverken skal have mejeri eller bananer (som de ikke har i Netto-ved-siden-af) eller müsli eller ting til madkassen eller brød og kager, eller i øvrigt noget der kun kan købes i Helsinge.
     Det bliver nok til en gang om måneden, hvor jeg vil komme og købe en til to pakker kød og to liter pære/banan-yoghurt til et af børnene. Det kan han ikke leve af, så jeg håber at der er andre, der vil komme tiere.

Alt sammen det samme

Behøver vi flere beviser for at alle varer fremstilles på én fabrik og derefter bare emballeres forskelligt?

Hvis ja, så læs her: Fødevarestyrelsen - Risiko for metalsplinter i chokoladecookies

Hele tilbagekaldelsen er som skærmdump nedenuder (klog af skade - nyhederne forsvinder nemlig efter ca. 3 år), men den vigtige del er her:

Jamen, sikke da et tilbud!

Fordi der var 5 tilbud i Kvickly i uge 4 jeg kunne finde på at vælge - nemlig dem her -

kiggede jeg rundt i de andre kæder i Coop for at se, om jeg kunne få fuld plade.

De her tre ville jeg have valgt, hvis altså lige der lå en Brugs tættere på end 1½ time med bus og tog,

men 5 + 3 er stadig kun 8, så jeg fortsatte ...

Da jeg så nåede ned i bunden til 365 så jeg det her tilbud

Jeg måtte klikke billedet større, for at se, om jeg så rigtigt. Det gjorde jeg altså.
Jeps! Jeg ville spare hele 80 øre på en halv liter fløde, hvis jeg gad gå i 365! Det er da fantastisk, ikke sandt?

"Forbehold  for tastefejl" Mon det her er en af dem?

Nytårskrudt

 Mens jeg sidder og skriver, kigger jeg på tre bordbomber og en rulle serpentiner. De ser egentlig festlige ud, sølvglitrende og fine, og bordbomberne rasler oven i købet, så der er ikke bare konfetti inden i.
     Men vi havde ikke lyst til at fyre dem af - de tre er resterne af en pakke på fire, og så havde vi købt én stor. Vi fyrede først den store af. Den spruttede og sagde så "Flupp!" Ikke noget stort brag, ingen regn af konfetti, flag og småting, indholdet hang bare lidt ud over kanten af bordbomben.
     Så tog vi en af de små. "Flupp" igen og samme resultat. Det er ligegodt pokkers at der ikke er krudt nok i sådan en tingest til at løfte en smule konfetti - og stemningen - den ene gang om året.

Serpentinerne ... det var lidt det samme princip, en rulle semi-perforeret 'sølv'papir. Så når man hev en serpentin af rullen, fulgte indmaden fra hele rullen med ud.

For nyligt har jeg set konkurrencesamfundet beskrevet som en konkurrence om hvem der kan sælge mest og billigst bras til flest. Jeg begynder at tro på at det er den helt rigtige definition.

-- 🎇 --

I år kom jeg ikke ud og købe fontæner, raketter, batterier eller den sags. Det er IKKE af ideologiske årsager, snarere tværtimod, jeg vil hellere end gerne fyre af for at fordrive det gamle års dæmoner og byde det nye år velkommen. Men det er bare så besværligt. Jeg skal allerhelst bestille på nettet i forvejen, og så vandre halvvejs ud ad byen, ud i industrikvarteret får at få det, stå i kø på en mudret og regnvåd mark  ... Heldigvis har jeg masser af mere vejrbestandige naboer med bil, så der var virkelig meget og flot fyrværkeri at kigge på natten igennem.