Sikke da en omgang bavl! Citat herunder fra TV2.dk
Jeg ved ikke, om det er journalisten eller forskeren der er et vrøvlehoved, men vrøvlet bliver der i stor stil:
1. 5-reglen:
2. Veganske varer:
3. E-numre:
Jeg mener, at man gå helt galt i byen med de regler. Prøv for eksempel at læse ingredienserne på Mou økologiske kødboller: Grise- og oksekød (60%), vand, ÆGGEHVIDER, løg, HVEDEMEL, kartoffelmel, rasp (HVEDEMEL, salt, gær), salt, oksefedt, hvid peber.
Hele 11 ingredienser! Men ikke én jeg ikke har eller let kunne fremstille hjemme i mit eget køkken - og her er vi ved det, jeg mener er en meget bedre regel: KUNNE JEG SELV!
Kunne jeg selv hakke kødet, røre det med salt, tilsætte vand, æggehvider, løg, mel, rasp (som jeg selv kunne lave), salt, peber og fedt og så koge bollerne i saltvand? Ja det kunne jeg godt. Atså er det OK.
Så prøver vi lige den vegansk variant:
Beyond Meat kødboller, ingredienser: Vand, ærteprotein* (14%), rapsolie, kokosolie, aromaer, røgsmag, risprotein, tørret gær, stabilisator (methylcellulose), kartoffelstivelse, salt, kaliumsalt, krydderier, urter i variabel andel 0,5% (Persille, rosmarin, salvie, basilikum og oregano), æbleekstrakt, hvidløgspulver, majseddike, koncentreret citronsaft, løgpulver, granatæbleekstrakt, emulgator (solsikke-lecithin), farve (rødbederød), maltodextrin, gulerodspulver.
*Ærter er bælgplanter. Personer med alvorlig allergi over for bælgplanter som f.eks. jordnødder skal være forsigtige, når de indfører ærteprotein i deres kost på grund af risiko for allergi over for ærter.
Der er rigtig mange - faktisk hele 24 - ingredienser hvoraf Aromaer er på fjerdepladsen, og der er flere, hvor jeg tænker ... hvordan pokker gør jeg.
Ærteprotein, hvordan får jeg proteinerne ud af ærterne? Ditto med risprotein, og hvad med solsikkelecitin?
Methylcellulose og kaliumsalt ... (E-461 og E-508 altså). KUNNE JEG SELV? Nej. IKKE OK
Jeg gentager gerne mig selv fra for snart længe siden:
Hvis nu vi i stedet for de fortænkte kure holdt op med at spise billigt bras og spiste lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spiste ting, vi kunne reproducere i eget køkken - ting som min mormor også ville kunne forstå.
Jeg ved ikke, om det er journalisten eller forskeren der er et vrøvlehoved, men vrøvlet bliver der i stor stil:
1. 5-reglen:
Er der færre end 5 ingredienser er varen OK - men chips er ikke OK. Sært, ikke sandt. De fleste chips består af kartofler, solsikkeoile og salt. 3 ingredienser, ingen af dem med underlige navne.
Mange betænkelige pølser og lignende består af kød, emulgator, vand og krydderier.
2. Veganske varer:
De er dybt overraskede over at nogle veganske produkter er ultraforarbejdede. Det er de stort set alle sammen, og det har jeg sagt og ment længe.
3. E-numre:
De siger: "Sidstnævnte [altså E-numre] beskriver tilsætningsstoffer, som er så vanskelige at forklare, at de har fået deres eget kodesprog, altså et E og en talkode bagefter."
Det er ganske simpelt forkert. Der er masser af E-numre, der dækker over helt almindelige, velkendte stoffer. E-numrene er en standardisering, E'et står for Europa, og listen er indført af EU for at vi alle skal kunne genkende stofferne lige meget hvor varen er fremstillet.
De almindelige, jeg lige kan i hovedet, er E-330 = citronsyre, E300 = Cvitaminer, E-440 = pektin, E-553 = talkum og E-901 = bivoks.
Jeg er bestemt lige så utryg - eller måske endda mere - ved for eksempel glucose-fruktosesirup eller hydrolyseret vegetabisk protein, der ikke har nogle E-numre.
Og hvor mange stejler mon over johannesbrødkernemel, carrageenan, sorbitol, det 3. krydderi, og mange andre, hvor det er tilladt at skrive det almindelige navn i stedet for deres E-numre (henholdsvis E-410, E-407, E-420 og E-621)?
Jeg mener, at man gå helt galt i byen med de regler. Prøv for eksempel at læse ingredienserne på Mou økologiske kødboller: Grise- og oksekød (60%), vand, ÆGGEHVIDER, løg, HVEDEMEL, kartoffelmel, rasp (HVEDEMEL, salt, gær), salt, oksefedt, hvid peber.
Hele 11 ingredienser! Men ikke én jeg ikke har eller let kunne fremstille hjemme i mit eget køkken - og her er vi ved det, jeg mener er en meget bedre regel: KUNNE JEG SELV!
Kunne jeg selv hakke kødet, røre det med salt, tilsætte vand, æggehvider, løg, mel, rasp (som jeg selv kunne lave), salt, peber og fedt og så koge bollerne i saltvand? Ja det kunne jeg godt. Atså er det OK.
Så prøver vi lige den vegansk variant:
Beyond Meat kødboller, ingredienser: Vand, ærteprotein* (14%), rapsolie, kokosolie, aromaer, røgsmag, risprotein, tørret gær, stabilisator (methylcellulose), kartoffelstivelse, salt, kaliumsalt, krydderier, urter i variabel andel 0,5% (Persille, rosmarin, salvie, basilikum og oregano), æbleekstrakt, hvidløgspulver, majseddike, koncentreret citronsaft, løgpulver, granatæbleekstrakt, emulgator (solsikke-lecithin), farve (rødbederød), maltodextrin, gulerodspulver.
*Ærter er bælgplanter. Personer med alvorlig allergi over for bælgplanter som f.eks. jordnødder skal være forsigtige, når de indfører ærteprotein i deres kost på grund af risiko for allergi over for ærter.
Der er rigtig mange - faktisk hele 24 - ingredienser hvoraf Aromaer er på fjerdepladsen, og der er flere, hvor jeg tænker ... hvordan pokker gør jeg.
Ærteprotein, hvordan får jeg proteinerne ud af ærterne? Ditto med risprotein, og hvad med solsikkelecitin?
Methylcellulose og kaliumsalt ... (E-461 og E-508 altså). KUNNE JEG SELV? Nej. IKKE OK
Jeg gentager gerne mig selv fra for snart længe siden:
Hvis nu vi i stedet for de fortænkte kure holdt op med at spise billigt bras og spiste lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spiste ting, vi kunne reproducere i eget køkken - ting som min mormor også ville kunne forstå.
KUNNE JEG SELV?
er nok det vigtigste spørgsmål her.
- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg mon plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ... øh, Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase (og hvis du kan læse engelsk, så prøv lige at læse den i stedet - den danske er MEGET overfladisk).
Hvis alle efterlevede dette enkle råd ville vi se en revolution, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.
- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg mon plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ... øh, Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase (og hvis du kan læse engelsk, så prøv lige at læse den i stedet - den danske er MEGET overfladisk).
Hvis alle efterlevede dette enkle råd ville vi se en revolution, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.
--- --- --- --- Artiklen fra nettet --- --- --- ---
5-reglen kan afsløre farlig mad
Pointen er altså, at vi skal begynde at kigge lidt mere på det, der står med småt på vores fødevarer. Altså de varedeklarationer, som i de senere år er blevet skrevet med mindre og mindre bogstavtyper, men som kan indeholde mange faresignaler.- En god regel er at se på, om der er flere eller færre end fem ingredienser. Er der færre, så er varen fin. Men er der flere end fem, så skal man gå ind og læse, om der er noget, man ikke forstår, siger Anne Tjønneland.
Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er blevet mere og mere udbredt i de senere år.
Og der er god grund til at være på vagt, siger forskerne.
- Man er nødt til at kigge i ingredienslisten og se, hvad der er gjort ved denne her fødevare? Er maden fuldstændig findelt? For så er det en fødevare, som kroppen ikke kan genkende som det, den oprindeligt var, siger Anne Tjønneland.
- Vi kan sagtens finde gode varer i supermarkedet. Eksempelvis de her sorte bønner. De er kogt og lagt i lage. Men der er stadig intakte bønner i. De er ikke blevet findelt, og der er ikke tilsat emulgatorer eller farvestoffer, forklarer hun.
Hvad der derimod ikke er godt, er sodavand og chips. Slik bør vi i almindelighed heller ikke spise. Det samme gælder langtidsholdbare færdigretter.
Mere overraskende er det måske, at også veggieprodukter herunder visse typer plantedrikke får en løftet pegefinger fra nogle forskere.
Begyndte for 50 år siden
I 1970'erne begyndte varedeklarationer at blive udbredte på mange fødevareemballager. Siden holdt begrebet e-numre sit indtog. Sidstnævnte beskriver tilsætningsstoffer, som er så vanskelige at forklare, at de har fået deres eget kodesprog, altså et E og en talkode bagefter.Men der er ifølge forskerne stadig god grund til at fastholde fokus på, hvad varerne indeholder, hvis man vil undgå sygdomme.
- Når vi spiser de ultraforarbejdede fødevarer, så går det ind og påvirker vores energiomsætning, og nogle af de her stoffer går ind og påvirker vores bakteriesammensætning i tarmen på en negativ måde, siger Anne Tjønneland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar