Dåser og flasker ~ og pant

 For nogen tid siden skrev Uglen om pant på flasker og dåser. Nu var den så oppe og vende igen.
  Af nysgerrighed besluttede jeg så at se, hvor mange flasker og dåser, jeg kunne finde på en almindelig indkøbstur.

Resultatet var nedslående 
14 dåser med pant. Heraf 11 trampet så flade at maskinen ikke accepterede dem.
 1 dåse uden pant
 2 cacaomælks-flasker med låg (glas - uden pant)
 2 andre mælkeprodukter (Plast - uden pant)

Hele 3 kroner til Uglen!

     Stadig er panten på almindelige dåser og flasker 1 krone. Det har den som jeg skrev sidst, været siden februar 2004, hvor den blev sat ned fra 1,50. Hvis den istedet var fulgt med pristallet, burde den være på 2 kr. i dag. Men det mener jeg slet ikke er nok. 2 kroner er ikke et incitament for en almindelig dansker til at tage flasken eller dåsen med til supermarkedet igen. De unge har noget kørende med hvor flade man kan lave dåserne ved at stå på dem. De ældre stritter dem bare ud gennem bilruden.

     Det er er en opgave for EU: Panten bør være EU-dækkende - og så høj, at folk faktisk gider at aflevere flasken eller dåsen igen. Og hvorfor er der ikke pant på flasker til cacaomælk, vin og alkohol?
     Måske burde panten sættes op til en tier i stedet?

--  😡   --

Fødevarer i forandring

DR.TV fortæller os om 5 ting, de tror vi kommer til at se mindre af i fremtiden. To af dem er jeg dybt begejstret for, to af dem stiller jeg mig tvivlende over den store nytteværdi i, og en af dem mener jeg er direkte tåbelig. Lad os kigge på forslagene. Farvel til:

1. Turbokyllinger, der ikke kan stå på deres egne ben - 😃

2. Levende hummere. - 😐
Og de skriver oven i købet: "Der er ikke ret mange mennesker, der køber det" og at der er stor chance for " at de levende hummere udgår, fordi det er et nicheprodukt". Hvad så med at lade de få, der synes deres smagsoplevelse bliver bedre af det, købe dem levende i fred? De ved sikkert også, hvordan man afliver en hummer mest skånsomt, for en stresset hummer smager nok ikke så godt.

3. Konventionelle alternativer (Oversat: Ikke-økologiske frugter,  grøntsager og basisvarer) - 😃
Så behøver vi ikke lede så meget længere, om måske er der nogen, der så finder ud af at øko er godt! Ligesom med bananerne.

4. Dele af kødsortimentet - 😐 
Det er bare signalpolitik. Burgrise og lignende skal ud, ligesom det skete med buræggene til fordel for "skrabehøns". Læs lige reglerne igen, hr. ekspert. Der er ikke den store forskel.

5. Slik med animalske produkter - 😠   Lad os se nærmere på det. Jeg citerer:

"Også på de sidste hylder inden køen til kassen kommer der til at ske forandringer ifølge Gjerris og Linddal. På slikhylderne bliver det dog ikke nødvendigvis produkter, der udgår, men derimod dele af indholdet, som bliver skiftet ud. - Noget af alt det slik, som er lavet udelukkende med kemi, kommer til at ryge ud til fordel for slik, der er produceret på baggrund af mere naturlige materialer, siger Birthe Linddal. Samtidig har der gennem længere tid været en tendens til, at flere slikproducenter har erstattet animalske produkter som gelatine med vegetabilske alternativer såsom kartoffelstivelse. På den måde er slikposerne gjort vegetar- eller veganervenlige. Og den tendens vil kun blive forstærket, forudser Mickey Gjerris. - Hvis du kan lave et alternativ, der ikke koster meget mere, som er baseret på planter i stedet for afkog af dyreknogler - whats not to like? Du kan endda skilte med, at det er vegansk og vinde lidt på den front, siger han."

"What's not to like?" Faktisk en hel del. Jeg har indtil flere indvendinger:
- Ting, mærket med Vegansk er som regel dyrere. Også selv om der er de selv samme ingredienser i som i den ikke vegansk-mærkede variant lige ved siden af.
- Gelatine er et overskudsprodukt, og jeg går meget ind for at udnytte alle dele af alting.
- Hvad skal vi så gøre af de knogler osv. der før blev til  gelatine?
- Hvorfor bruge plante-ting, der ellers kan puttes direkte i menneskemunde uden vejen inden om slik. - Gelatine er faktisk oven i købet sundt. Det findes i mange kosttilskud fordi det er godt for negle, hud, hår, bindevæv og sårheling. Så måske finder de mange knogler og huder vej ind i folks maver som kosttilskud i stedet 😉
- Plus så skal vi igen igen til at læse indholdsfortegnelser. Hvedestivelse. ærtefibre, bønneprotein osv. kan være allergent, eller forårsage intolerancer. Det gælder så vidt jeg ved ikke for gelatine.
     Det kan undre mig meget, at vi i vore dage stadig tager mere hensyn til ideologier og religioner end til ressourceudnyttelse, sundhed, allergier og intolerancer. 

Som et lille apropos synes jeg i det hele taget at veganer-ideologien er en sær snegl. Den har ikke megen jordforbindelse. Dyr er nødvendige for plantedyrkning, i hvert fald hvis man vil uden om brugen af menneskelatrin. Mange af de veganske varer er stjernedyre, højt industrielt forarbejdede og ikke hverken økologiske, sundheds- eller miljøvenlige. Er det noget at fremme? Det er for mig i den grad et 1. verdens- og storby-fænomen.