søndag den 30. april 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 9 - uge 18

Og vi bringer en gentagelse. Coop har på trods af mine mange års indkøb som medlem, og på trods af gentagne henvendelser ikke fattet, hvad personlige tilbud egentlig er for en størrelse.

  Coop skriver som sædvanligt:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.


Men jeg kan holde mig til mit nye format hvor jeg kun fortæller hvilke "personlige" tilbud, der er nye i denne uge.
Først dem, jeg valgte:
     Det er alt sammen varer, vi har set før. At jeg har valgt så mange i denne uge er fordi, jeg har valgt alle, der bare på nogen måde kunne være interessante.
     Af sidste uges 7 valgte tilbud, endte jeg med faktisk at købe ét.


I Kvickly kunne jeg også have valgt følgende tilbud i denne uge:
Intet nyt. 
     Det helt besynderlige her er at de varer der faktisk er nye - eller bare forholdsvis nye - i puljen, er varer jeg aldrig har købt eller kunne forestille mig at købe. For eksempel K-salats kartoffelsalat. Det har jeg aldrig købt, og jeg tror vi skal helt tilbage til 90'erne før jeg har købt noget som helst fra K-salat - og det var vist ikke engang i Coop.

SuperBrugsens øvrige tilbud i denne uge:
Nok en gentagelse.  


Irmas øvrige tilbud i denne uge:
Ren gentagelse.

Så jeg tror også jeg vil gentage mig selv:
    Det føles som om Coop tager de varer, jeg lige har købt mange af (sådan at forstå jeg ikke har behov for at købe dem igen lige nu) og så blander godt op med ting, jeg aldrig har købt eller kunne forestille mig at købe. Det virker i det hele taget meget sært. Især når man ser på, hvad de skriver som indledende tekst til de "personlige" tilbud:

Skræddersyet til dig!
     Som Coop Medlem får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, så de passer til dig og dine behov.

De ovenstående tilbud kan jeg ikke med min bedste vilje se, følger disse enkle retningslinjer. Skulle de virkelig passe til mig og mine behov, skulle der i hvert fald ind i mellem være disse varer iblandt:
  • Thises laktosefri varer.
  • Medjoul øko-dadler.
  • Økologiske kartofler og rodfrugter.
  • Økologisk salat, agurk, tomater, citrusfrugter,  ...
  • Økologisk kød - andet end hakket kød og kylling.
  • Thises andre mejeriprodukter.
  • Coop toiletpapir.
  • Økoloisk syltetøj
  • Økologisk pålægschokolade
I det hele taget flere økologiske varer, da det er det, jeg går målretet efter.
     Men nej. Det er ikke det, jeg køber til hverdag, jeg får tilbudt, men noget, der hele tiden er lige lidt ved siden af.

søndag den 23. april 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 8 - uge 17

Og vi bringer en gentagelse. Coop har på trods af mine mange års indkøb som medlem, og på trods af gentagne henvendelser ikke fattet, hvad personlige tilbud egentlig er for en størrelse.

  Coop skriver som sædvanligt:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.


Men jeg kan holde mig til mit nye format hvor jeg kun fortæller hvilke "personlige" tilbud, der er nye i denne uge.
     Og så er der en lille overraskelse.

Kvicklys tilbud i denne uge:
Intet nyt.

SuperBrugsens tilbud i denne uge:
Jeg tror Innocent juice er nyt ... men det har jeg altså aldrig købt. 1. den er ikke økologisk. 2. Der er altid ingredienser i, jeg ikke kan tåle. 3. Selv på tilbud er den dyrere end den økologiske fra både Coop og Netto. Så nej tak.

Irmas tilbud i denne uge:
Her har vi ugens nyhed: Coops isvafler! Som allerede sagt ved tidligere lejligheder: Jeg går ikke i Irma for at købe Coops skodvarer. Så nej tak.

Dem, jeg valgte:
At det er mange i denne uge er rent tilfældigt. Dels har jeg igen valgt alle, der kunne være interessante, dels har de interessante tilbud for de flestes vedkommende ramt de rigtige butikker. For eksempel opvask fra Änglamark, der i to uger har været personligt tilbud i DagligBrugsen. Nu er det så endelig i SuperBrugsen i stedet.


Og ugens overraskelse. Der er kun 8 tilbud i SuperBrugsen. Hvorfor mon det? Skulle der være det mindste personlige her, burde der være færre i DagligBrugsen, der ligger totalt ubekvemt for mig, og hvor jeg vist aldrig har købt noget som helst, men der får jeg som for det meste 10 generiske Coop-varer.

søndag den 16. april 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 7 - uge 16

Der er vist intet andet at sige end Intet nyt under solen. Der er ikke ét tilbud, som jeg ikke allerede har fået gentagne gange - og heraf fem, som jeg nogensinde har benyttet mig af.
Coop, altså, det nærmer sig en parodi.

Alle sammen gengangere

Ikke noget nyt i Kvickly. Tja, så behøver jeg bare at smutte hurtigt ind og købe de få ting, vi ikke kan få andre steder, sådan som det er min mening at gøre fremover.  

SuperBrugsen: Det har vi også alt sammen set før. Intet, jeg har købt før eller kunne finde på at købe - Og ikke en eneste øko-vare iblandt ... Der behøver jeg så ikke at tage hen.

Irma - Intet nyt ud over pasta, som jeg faktisk havde overset ... og så 3 liter olivenolie ... det har jeg godt nok aldrig købt. Man fristes til at tro, det er en vare, de ikke kan slippe af med.

Det føles lidt som om de tager de varer, jeg lige har købt en masse af (krydderier, muscovadosukker, pasta, piskefløde) og så blander godt op med ting, jeg aldrig har købt eller kunne forestille mig at købe. Det virker i det hele taget meget sært. Især når man ser på, hvad de skriver som indledende tekst til de "personlige" tilbud:

Skræddersyet til dig!
     Som Coop Medlem får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, så de passer til dig og dine behov.

De ovenstående tilbud kan jeg ikke med min bedste vilje se, følger disse enkel retningslinjer. Skulle de virkelig passe til mig og mine behov, skulle der være de her varer iblandt:
  • Thises laktosefri varer.
  • Medjoul øko-dadler.
  • Økologiske kartofler og rodfrugter.
  • Økologisk salat, agurk, tomater, citrusfrugter  ...
  • Økologisk kød - også ikke-hakket.
  • Thises andre mejeriprodukter.
  • Coop toiletpapir.
  • Änglamark køkkenruller (OK de har vist været der en enkelt gang).
Men nej. Det er ikke det, jeg køber til hverdag, jeg får tilbudt, men noget, der hele tiden er lidt ved siden af.

mandag den 10. april 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 6 - Uge 15

En ny uge med nye "personlige  tilbud". Det er da bare helt eventyrligt, som det altid er der samme 60-70 tilbud i rundgang. Jeg har lavet lidt om på formatet, og fortæller i denne uge kun hvilke "personlige" tilbud, der er nye.
     Coop skriver:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.


Her er alle de tilbud, jeg har valgt i denne uge. Det er en bundskraber med hele 4 tilbud.
Heraf er tre gengangere: Kylling, kiks og smør.

I Kvickly blev jeg også tilbudt de her ting:
Det eneste nye tilbud her er kartoffelsalat.


Fra SuperBrugsen valgte jeg slet ikke noget denne gang. Jeg havde valget mellem følgende 10 tilbud:
Her er faktisk en hel del nye ting. Synd, de rammer helt forbi de varer, jeg køber.
Gråsten Remoulade ... suk
Karolines Køkken Piskefløde ... suk
Amo Pizzamel ... suk
Coop lasagneplader ... suk
Tartar ... suk

Kære Coop, har I endnu ikke fattet - og set ud fra mine indkøb gennem 27 år - at jeg køber økologisk hvor det er muligt?



Irma. Jeg kunne også have valgt de her tilbud:
Det eneste nye her er Grana Padano - ikke økologisk.
Alle de andre har jeg fået tilbudt mindst hver anden uge i meget lang tid og ikke købt dem, tror Coop så virkelig, jeg gør det nu? Må jeg bede om nogle nye og gerne ordentligt personlige tilbud.

søndag den 2. april 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 5 - uge 14

Så er det atter søndag og igen engang forundres jeg over Coops idioti med de der "personlige  tilbud". I denne uge er de nemlig endnu mere tossede end de plejer at være. Som sædvanlig er der nogen, jeg får hver gang, og de er markeret med (genganger) i oversigten.
     Coop skriver:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.


Her er alle de tilbud, jeg vagte i denne uge. 7 styks:

4 fra Kvickly
1 fra SuperBrugsen
2 fra Irma. Og Hurra! endelig min shampoo!

I Kvickly blev jeg også tilbudt de her ting:
  • Fyldte pasta: (genganger)
  • Speltmel. Kunne være fristende, hvis ikke de havde Änglamark til en lavere pris.
  • Svinekæber, ikke økologiske, og så det der nye mærke, der ikke smager godt. Nej tak (genganger)
  • Chokolade - hvis ikke lige de var holdt op med at have pærechokoladen ... (genganger)
  •  Den gode teblanding: Vi drikker økologisk indisk the fra Irma - også en af de varer det bliver svært at erstatte (genganger). 
  •  Frisenborg kyllingebryst. Jeg køber aldrig ikke-økologisk kylling. Nej tak (genganger)
Fra SuperBrugsen fik jeg også tilbudt:
  • Coop Yoghurt. Ikke-økologisk, nok Arla-bras. Nej tak (genganger)
  • Coop frokost-favorit-pålæg. Nej tak
  • Coop fuldkornshvedemel ... men hvorfor? Jeg køber økologisk speltmel og ikke andet Nej tak. 
  • Ängalamark madpakkesnacks - bilig kopi eller bare dobbelt op af dem fra Kvickly? Nej tak.
  • Änglamark chokolade. De er økologiske, men de er også pakket ind i det der plastfolie indeni (i stedet for metalfolie), der gør at det har en afsmag af plastik. Et af de få steder, jeg aktivt fravælger økologi, så nej tak  (genganger)
  • Coop musli. Nej tak (genganger)
  • Heksehyl osv: kunne måske komme på tale, men ikke til den kilopris maks. 118,18 - selv om det er sat ned fra sidste gangs 127,27 er det faktisk billigere i Netto (genganger)   
  • Vin, drikker og køber ikke (genganger)
  • Vin, drikker og køber ikke (genganger)
I Irma kunne jeg også have valgt:
  • Coop hjertesalat - tror I jeg går i Irma for at købe de discount-varer, jeg ikke engang køber i Kvickly? Nej tak (genganger)
  • Økologisk grød. Bare nej tak (genganger)
  • Clean rengøring. Jeg køber Tusindfryd. Nej tak! (genganger)
  • Irma's brownies - skulle være gode, jeg kan bare ikke lide brownies, og  har derfor naturligvis aldrig købt dem. 
  •  Krydderier - det kommer bare for tit, selv jeg bruger ikke krydderier i det tempo. 
  • Irma's müsli - frugt, tropisk eller figen. Den er godt nok økologisk, men den er fuld af chiafrø, æbler, tropiske frugter, figner, nødder ... alt muligt fyld. Der findes ikke en klassisk, helt enkelt, sprødristet og økoloisk müsli på markedet. Et af de få steder,  jeg aktivt fravælger økologi. Nej tak  (genganger)
  • Tholstrup skæreost kunne jeg måske fristes til at prøve, men jeg kan ikke se, om der ner lagret eller hvad, og jeg ville helst smage og ikke mindst lugte først. Jeg er hysterisk hvad angår oste.
  • Thise Thybo-ost: ditto (genganger)
     Det er kort sagt igen-igen nogle sære, ikke særligt personlige tilbud. Jeg undrer mig stadig over at de ikke kender mine indkøbsvaner bedre end det her?  Og læg igen mærke til det uhyrlige antal gengangere. Jeg kunne igen copy/paste listerne fra de seneste to uger.

Sidste uger skrev jeg: "Og for en gangs skyld er jeg ked af at der ikke ligger en DagligBrugsen i nærheden, for der - hvor jeg aldrig har købt noget som helst - har Coop lagt to af de ting, jeg køber og faktisk mangler:"
     Coop er åbenbart ude på at frustrere mig, for det er stadig på tilbud i DagligBrugsen!
     Men for det første ligger DagligBrugsen langt væk og trafikalt virkelig ubekvemt, for det andet er det i modsætning til Irma ikke en butik, jeg gider rejse efter. Rent bortset fra at besparelsen ved at rejse til Birkerød og tilbage igen for at købe tre af hver af de her to tilbud vist kun lige dækker biletten.