Pant på flasker

      I morges fandt Uglen en flaske i grøftekanten på vejen hjem. En helt ny flaske. Selvfølgelig kom den med hjem, fik det værste øl skyllet af og blev puttet i en pose, vi har til formålet.
     Senere, når posen er fuld og Uglen skal på indkøb, kommer flasken sammen med de andre af sin slags hen og bliver afleveret.
     Så var det Uglen begyndte at tænke:
- Hvor meget får jeg egentlig for den flaske?
- Hvornår steg panttaksterne egenlig sidst?
- Hvorfor er det lige at de er så lave?

Svarene ligger heldigvis på nettet:
- Uglen får 1 krone for sin møje.
- Panttaksterne er ikke steget siden 12. februar 2004, hvor de blev sat ned fra 1,50 krone.
- Officielt fordi prisen på panten skal være under nyprisen for en flaske.

- ♻ -

Uglen undrer sig fortsat. For i de lande, vi sammenligner os med, er panten omkring det dobbelte (2 norske/svenske kroner eller som  i Tyskland 0,25 € for engangsflasker).

     Vi ved alle, at miljøet ikke har godt af flasker og dåser, at især køer ikke har godt af aluminiumsdåser.
     En heldig glasflaske kan genbruges 40 gange.
     Børn og fattigrøve burde kæmpe om flaskerne i grøftekanten, men nu bliver de i stadig højere grad efterladt på borde i skolerne, ved  busstoppesteder og som morgenens flaske, kastet ud gennem bilvinduer.

     Måske burde panten sættes op til en femmer i stedet?

Dåse, Uglen ikke fandt, før det var for sent.

Økologi og ...

Uglen går stærkt ind for økologi - økologi for alle og overalt.
  Uglen vil gerne købe alle sine varer i økologisk udgave, men det kompliceres af alle dem, der hægter deres egen sag på økologien.

Økologi er ikke det samme som fuldkorn. Jeg vil gerne bede om
- hvide pastaskruer, ikke fuldkorn;
- Sigtet speltmel, ikke grahamsspeltmel.
- 2 kg hvidt roesukker ikke uraffineret rørsukker i små poser.

Økologi er ikke vegetarisk - hvor kommer næring til jorden fra, hvis ikke fra køer, grise, høns osv. Derfor savner jeg:
- Økologisk kødbouillon UDEN løg (det findes ikke-økologisk, så et lader sig gøre)
- Alle de andre dele af et dyr. Økologiske grise består så vidt jeg ved ikke kun af koteletter, stegeflæsk og hakket kød.
- Økologisk indmad.

Økologi er heller ikke helsekost. Jeg savner smag:
- sødmælksyoghurt
- sødmælksyoghurt med almindelig smag: jorbær, hindbær, peach melba, pære/banan - helt uden klamme vanille-bismage og alt muligt sært. Som ikke er sukkerreduceret eller med gojibær (erstat med næste modedille efter behov).
- creme fraiche med 38 % fedt.
(og hvis alt det forudnævnte så kunne fås laktosefrit ... 😄 glad Ugle).
-lagret ost.

Økologi er miljøvenligt, men skal chokoladen nødvendigvis pakkes ind i den ækle plast, der får den til at smage af plastik?
- slik og chokolade for børn og barnlige sjæle - til at betale og uden "voksenfyld" af vammel chokoladeganache eller hvad de nu hedder.

Kort sagt flere af de basisvarer, vi bruger som en stor familie.

Mormormad

Hvad er mad?
      Hver gang Uglen går på indkøb og kigger bag på varerne, og især ned i andre menneskers kurve ved kassen, bliver Uglen deprimeret. Så meget ækel mad, der næsten ikke fortjener dette navn.
     Har nogen af jer nogensinde læst bag på en let-mayonnaise? Der er næsten ikke æggeblommer i, det er bare vand, olie og holde sammen på det hele-stoffer.
      Neutralmarinet kød er bare et dæknavn for verdens dyreste vand.
      Folk har ikke råd til ordentlig mad, siger de. Eller tid. Og nej, svaret er ikke convenience food. Hvis du virkelig har råd til at betale et dobbelte eller mere for revne gulerødder eller kål i strimler. Så kunne du måske ansætte en au-pair eller hushjælp for de samme penge.
      Men hvis nu man købte en pose gulerødder i stedet for revet gulerod til det dobbelte, lavede sin egen rasp (gratis), så kunne der blive til lidt ordentlige råvarer, som man bliver mæt af i stedet for industrialiseret pap-mad hvad mon så der ville ske?
      Desuden er danskerne det folk i Europa, der bruger syvendemindst på deres madbudget, så måske kunne de fleste af os bruge bare lidt mere uden at blive ruineret.

- o 0 o -

Lone Landmand har skrevet en bog, der hedder Mad vs. fødevarer. Og Deborah Niemann (link her), en amerikansk blogger/gedeavler, jeg tilfældigvis faldt over, taler om det samme.

Der er så mange ting at undre sig over, så mange ubesvarede spørgsmål. Svaret lader til at være penge og profit, men samtidig bliver svaret sygdomme, naturødelæggelser, allergier og mange andre ubehagelige svar.

- Hvorfor pasteuriserer vi stadig mælk 35 år efter at tuberkulose blev udryddet i Danmark?
- Mon for holdbarhedens skyld?

- Hvorfor giver avlerne smågrise penicillin, når det rette foder holder diareen på porten?
- Måske fordi penicillin virker vækstfremmende? (Hvis DR's link ikke længere virker, så prøv her).

- Tillægsspørgsmål: Når så mange børn får øreproblemer af dårlig mælk og sammenstuvning i institutioner, er der så en sammenhæng med deres penicillinkure som små og deres tidlige pubertet/senere overvægt?

"Onde" kalorier ~ nej tak!

Kære venner, fjender, med- og modarbejdere, guruer og livsstilseksperter!
     Nu har jeg fået nok af at høre om onde kalorier og slankekure. Fra nu af vil jeg spørge om det smager godt, om det gør mig glad, om jeg får ondt i maven af at spise det eller om jeg føler mig veltilpas. Jeg vil ikke høre mere om: "Den mætter mest for færrest kalorier" eller hvor få/ mange kilometer man skal løbe for at forbrænde dette eller hint. Jeg er ikke interesseret i at være åleslank eller hvor meget jeg egentlig vejer.
     Jeg vil virke uden at knirke, det er det, min madlavning (og min træning) skal tage udgangspunkt i. Jeg vil ikke plage mig selv og følge indviklede kure for ikke at tage 600 g på.
     Jeg vil nyde maden, spise friskbagt brød med smør og hjemmelavet syltetøj. Mad er ikke syndig, med mindre man frådser så meget, at man ruinerer sig  selv eller burde give nogle af de - for mange - penge man bruger på maden til et bedre formål.
     Fløde er ikke synd. Gulerødder er ikke dyd.
      Hvis nu vi i stedet for de fortænkte kure holdt op med at spise billigt bras og spiste lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spiste ting, vi kunne reproducere i eget køkken - ting som min mormor ville kunne forstå. Jeg tror hun ville tænke sådan her:

- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg mon plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ...  øh,  Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase (og hvis du kan læse engelsk, så prøv lige at læse den i stedet - den danske er MEGET overfladisk).

Hvis alle efterlevede disse råd ville vi se en revolution, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. Kalorierne er ikke fjenden, møjmad er!

Snyd med ingredienserne

     Hver dag får Ugleungerne en madpakke med. De er forskellige, fordi Ugleungerne er forskellige. I Piratens madkasse er der altid tørret frugt af en eller anden slags. Normalt noget, vi kalder "dutter" i en lille, japansk bøtte.

    
Så gik Uglen på indkøb og så dem her på tilbud.

Nej hvor dejligt, tænkte Uglen. Ingen klistrede Uglevinger om morgenen og masser af solbær til Piraten. Ugleungerne har meget bestemte meninger om mad. Piraten elsker æbler, solbær, jordbær og en masse andre ting, men afskyr blåbær og tørrede figner og dadler i form af frugtstænger. I modsætning til Minimax, der guffer blåbær, men ikke kunne finde på at spise solbær.

     Minimax ville vældig gerne have flere stænger med. Men i Piratens madkasse lå papiret her og en frugtstang hvor der kun var spist to små musebidder. "Den smagte ikke godt," sagde han.

★

     Uglen nærstuderede indholdsfortegnelsen efter at have fulgt Ugleungerne til bussen, og så forstod Uglen pludselig Piraten. Se selv:

Solbær- og æblestænger?

Hmmm ... det grænser vist til vildledende markedsførelse det her. Men Piraten lader sig ikke snyde.
Og Uglen køber ikke flere stænger, heller ikke på tilbud