Så byggede den ene efter den anden om, farverne byttede plads, alting blev grå-sort (antracit heder den farve vist) med gule dimser og dutter. Gangene blev brede, hylder og kølemontere lave og firskårne, loftet blev lavthængende og sortmalet, og jeg fristes til at kalde det samlede indtryk let truende.
Og så musikken. Ret høj, og så bestående af alle de numre der ikke er nået ind på hitlisterne de seneste fem år. Hvorfor dog det? Dem der gerne vil høre musik mens de køber ind, har deres egne playlister med i lommen og deres earpods solidt plantet i øregangen. Vi andre der genne vil slippe for den grumme muzak ... vi kan altså ikke få en liste med "Stilhed tilsat de normale lyde i et supermarked".
Hvorfor prøver de at skræmme kunderne væk? Før tussede jeg ofte rundt og kiggede på ugens sære tilbud, nu griber jeg en kurv, snupper de varer, der står på huskesedlen - heldigvis er layoutet stort set det samme fra butik til butik, så det går hurtigt - tjekker lynhurtigt reolen med datovarer og haster hen til kassen. Så håber jeg bare at køen ikke er for lang.
-- 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 --
Før og efter logoer:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar