onsdag den 28. februar 2024

Utryg

     I går købte jeg fryseposer - 2 liters til børnenes madpakker. Det sker ikke ret tit, for de bliver brugt en skoleuge inden de bliver smidt ud. Så jeg tror de sidste var købt i Irma ... i hvert fald. Det var et af mine sidste indkøb og jeg var træt.
     Her til morgen lukkede jeg dem så op. De havde en helt anden tekstur og udseende. Jeg læste på emballagen: Fremstillet for Coop Trading ... Vietnam.
     De gamle var svanemærkede og fremstillede i Danmark - det står der nemlig på hver eneste pose.

     Jeg kan altså ikke længere regne med, at Coop har tænkt, så jeg ikke behøver at tænke og lede efter det mindst ringe produkt - hver gang.
     Jeg slog op under svanemærket, og så at Änglamark også havde fryseposer - dem så jeg altså ikke i går, for det plejer at være mit "tankefrie" første valg. Gad vide, om de ligger gemt væk på nederste hylde eller om de bare ikke har dem længere i den lokale Kvickly, der satser på discountgarati frem for miljø- eller kvalitetsgaranti?

 - - - - - -

Den 4. marts tjekkede jeg i Kvickly. De havde ikke - længere? - Änglamarks fryseposer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar