mandag den 13. maj 2024

Ugens Personlige tilbud, eller noget? Uge 20

De færre tilbud i uge 19 var så en fejl. Men det kan være det samme, når ugens "personlige tilbud" er så meget forbi målet, at det er næsten komisk.
Jeg citerer lige igen fra omatalen af de personlige tilbud fra Cops hjemmeside:

Skræddersyede tilbud kun til dig

Hvem vil ikke have relevante tilbud, som de kan bruge til noget? De personlige medlemstilbud er udvalgt ud fra dine præferencer, tidligere indkøb og sæson. Få tilbud fra SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Dagli'Brugsen som passer til dig. (Mine fremhævninger).

Først præferencer ✅ eller ➗ og så tidligere indkøb ✅ eller ➗ Sæsonvarer er der vist ikke noget af i de her tilbud.

De fire, jeg valgte, behøver næsten ingen kommentarer - Øko & Thise  ✅ - ting, jeg køber regelmæssigt ✅.

Men så:
  • Coop pålæg - aldrig købt, og vil heller ikke  ➗ og ➗
  • 3stjernet hapser - kan godt være de er øko, men jeg har købt 3stjernet én gang for ca. 4 år siden - de røg ud, da ingen kunne lide dem. så ... ✅ og ➗
  • Thise creme fraiche 18 %: Vi køber enten 38 % eller laktosefri (der desværre kun fås som 18 %) - så den her har jeg aldrig købt. ✅ og ➗
  • Speltmel fra Urtekram - dobbelt så dyrt som almindelig øko-speltmel. ✅ og ➗
  • Coops icebergsalat - Ikke øko. ➗ og ➗
  • Solsikkeolie .. hm, normalt ja, men jeg har lige købt. ✅ og ✅ og så alligevel ikke

Nogen gange forekommer det mig, at de personlige tilbud enten er noget, jeg lige har købt store mængder af og derfor naturligvis ikke lige køber igen (hvor mange flasker solsikkeolie kan man bruge inden de bliver harske - nej, vel); eller noget der ligner, men ikke er (Thise creme fraiche 18 %); eller også det, Coop gerne ville have mig til at købe i stedet for det jeg faktisk køber (Urtekrams speltmel, Coop pålæg, 3stjernet).

torsdag den 9. maj 2024

Nye standarder?

Denne uge valgte jeg som sædvanligt mine personlige tilbud:
Men hov, der er jo kun 8 tilbud fra Kvickly i denne uge, normalt er der 10. Så kiggede jeg nærmere på tilbuddene. Der er kun 4 tilbud fra SuperBrugsen (normalt 10), 8 fra DagligBrugsen (normalt 10) og 3 fra 365discount (normalt 5).
     Det kan godt være, denne ændring er sket for et par uger siden, jeg har ikke kigget så godt efter, men hvis denne ændring er permanent, vil det sige, at jeg aldrig kan få "fuld plade" på tilbuddene igen - ikke at det er sket i lang tid, men muligheden forelå da, så længe der var 10 tilbud i Kvickly og 10 valgmuligheder.
     Hvorfor kun Kvickly? LINK.
     Grunden til det dalende antal tilbud pr. butik kender jeg naturligvis ikke, men jeg har da et par gæt:
 - Måske vil Coop gerne have os til at vælge tilbud fra flere kæder?
 - Måske ser det bedre ud i statistikken at jeg vælger 5 ud af 8 varer i stedet for 5 ud af 10?

- - - - - -

Mini-snackpølserne er grå fordi, jeg allerede havde købt 3 - det makseimale antal på tilbud - inden jeg tog dette skærmbillede.

onsdag den 1. maj 2024

Håbet er slukket


Og efter mine oplevelser med Irma-varer i Coop de seneste måneder, tvivler jeg på, at de 250 varer bliver der længe; og i øvrigt er det - sædvanen tro - umuligt at få en liste over disse 250 varer. LINK ... ja, linket til listen over Irma-varer fører til en tom side.