søndag den 26. marts 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 4 - uge 13

Så er det atter søndag og igen engang forundres jeg over Coops idioti med de der "personlige  tilbud". I denne uge er de nemlig endnu mere tossede end de plejer at være. Som sædvanlig er der nogen, jeg får hver gang, og de er markeret med (genganger) i oversigten.
     Coop skriver:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.


Her er alle de tilbud, jeg har valgt i denne uge. Det er en bundskraber med hele 4 tilbud.
1 fra Kvickly
0 fra SuperBrugsen
3 fra Irma ("posen" er en hel kylling). sild og smør er gengangere.

I Kvickly blev jeg også tilbudt de her ting:
  • Fyldte pasta: (genganger)
  • Rugmel. Det har jeg ikke købt i mindst 10 år. Nej tak.
  • Hanegal Salamisnack - det HAR jeg jo lige købt, så nej tak. 
  • Urtekram shampoo; det føles som en hån, den eneste shampoo jeg bruger, er Irmas. Og den udgår sandsynligvis, når Irma lukker.  (genganger)
  • Kokosmælk køber jeg af og til, men altid økologisk. (genganger).
  •  Muscovadosukker var personligt tilbud i Irma i uge 11, der købte jeg nok til resten af året  (genganger)
  • Smag forskellen-småkager. Nej tak (genganger)
  • Änglamark frugtstænger. Bliver ikke spist (genganger).
  • Biotex vaskemiddel. 1) jeg køber aldrig flydende vaskemiddel. 2) jeg kan kun tåle Irmas der sandsynligvis udgår når Irma lukker, ligesom shampoo. ÆV (genganger)
Fra SuperBrugsen fik jeg også tilbudt:
  • Coop Yoghurt. Ikke-økologisk, nok Arla-bras. Nej tak (genganger)
  • Coop spegepølse, ikke-øko, fuld af løg. Nej tak (genganger)
  • Coop marmelade. Nej tak jeg laver min egen eller køber økologisk.
  • Aspargessnitter på dåse. Nej tak!
  • Coop musli. Nej tak (genganger)
  • Go'e stænger; vi kan kun lide to af dem, så det bliver igen for dyrt, Nej tak (genganger)
  • Coop vitaminer. Kunne jeg måske godt finde på, men vi har næsten lige købt (genganger)
  • Vin, drikker og køber ikke (genganger)
  • Vin, drikker og køber ikke (genganger)
  • Coops frosne fiskefileter. Nej tak!
I Irma kunne jeg også have valgt:
  • Tuc-kiks ... det har jeg ikke købt meget længe. Neh tak.
  • Tørret frugt. Det har jeg ikke købt i flere år, altså. Nej tak (genganger)
  • Biodynamisk hvedemel. Lige så dyrt som speltmel, og med sær ideologi oveni. Nej tak (genganger)
  • Irmas hverdag chokolade. De er økologiske, men de er også pakket ind i det der plastfolie indeni (i stedet for metalfolie), der gør at det har en afsmag af plastik. Et af de få steder, jeg aktivt fravælger økologi, så nej tak  (genganger)
  • Irma italiensk kaffe. Vi drikker KUN grøn kaffe i hele bønner, og frygter, hvad der sker, når Irma lukker. Under Corona / skib sidder fast i Suezkanalen-bøvlet fik vi ikke kaffe i flere måneder (genganger)
  • Øl. Jeg drikker og køber ikke øl. Nej tak (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
     Læg mærke til det uhyrlige antal gengangere. Jeg kunne copy/paste næsten hele min liste fra for to uger siden.
     Og for en gangs skyld er jeg ked af at der ikke ligger en DagligBrugsen i nærheden, for der - hvor jeg aldrig har købt noget som helst - har Coop lagt to af de ting, jeg køber og faktisk mangler:
     Men for det første ligger DagligBrugsen langt væk og trafikalt virkelig ubekvemt, for det andet er det i modsætning til Irma ikke en butik, jeg gider rejse efter. Rent bortset fra at besparelsen ved at rejse til Birkerød og tilbage igen for at købe tre af hver af de her to tilbud vist kun lige dækker biletten.

mandag den 20. marts 2023

søndag den 19. marts 2023

Økologi og ...

Ugens "personlige" tilbud -  hvor der igen-igen er den der økologiske chokolade, pakket ind i afsmagsgivende plastfolie i stedet for metalfolie - fik mig til at tænke på et gammelt indlæg fra min hovedblog, Økologi for enhver. Det er vist på tide med et let revideret gensyn:

Jeg går stærkt ind for økologi - økologi for alle og overalt.
     Og jeg vil gerne købe alle sine varer i økologisk udgave, men det kompliceres af alle dem, der hægter deres egen sag på økologien. Eller forsøger at sælge økologien som et eksklusivt produkt.

Økologi er ikke det samme som fuldkorn. Jeg vil gerne bede om
- hvide pastaskruer, ikke fuldkorn, ærte-, linse-, bønne- eller lignende pasta,
- sigtet speltmel, ikke grahamsspeltmel,
- 2 kg hvidt roesukker ikke uraffineret rørsukker i små poser.

Økologi er ikke vegetarisk eller vegansk. Hvor kommer næringen til jorden fra, hvis ikke fra køer, grise, høns osv? Menneskelatrin er så vidt jeg ved heller ikke tilladt i økologisk dyrkning Derfor savner jeg:
- Økologisk kødbouillon UDEN løg (det findes ikke-økologisk, så et lader sig gøre)
- Alle de andre dele af et dyr. Økologiske grise består så vidt jeg ved ikke kun af koteletter og hakket kød.
- Økologisk indmad.

Økologi behøver ikke at være et luksusprodukt. Jeg kunne godt tænke mig helt dagligdags varer. Det skal ikke altid være:
- müsli med chiafrø, eksotiske frugter, 5 nøddetyper, valrhona-chokolade, ...
- paté med trøfler, vandkastanjer, ...
- tærter og kager hentet hejm fra fjerne lande.

Økologi er heller ikke det samme som slankometermad. Jeg savner smag:
- sødmælksyoghurt, der ikke er sukkerreduceret eller med gojibær (erstat med næste modedille efter behag),
- sødmælksyoghurt med almindelig smag: jorbær, hindbær, peach melba, pære/banan - helt uden klamme vanille-bismage og alt muligt sært, 
- kvark, creme fraiche, oste ...  uden reduceret  fedtindhold,
(og hvis alt det forudnævnte så kunne fås laktosefrit ... 😄 glad mig).
- lagret ost.

Økologi er miljøvenligt, men skal chokoladen nødvendigvis pakkes ind i den ækle plast, der får den til at smage af plastik?
Jeg savner også:
- slik og chokolade for børn og barnlige sjæle - til at betale og uden "voksenfyld" af vammel chokoladeganache eller hvad de nu hedder.

Kort sagt flere af de basisvarer, vi bruger som en stor familie.

Coops "personlige" tilbud nummer 3 - uge 12

     Så er der gået en uge mere, og jeg undrer mig stadig over de "personlige  tilbud". I denne uge er de nemlig lige så tossede. Som sædvanlig er der nogen, jeg får hver gang, og de er markeret med (genganger) i oversigten.
     Coop skriver:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.
     Heller ikke denne uge er der lykkedes mig at finde 10 tilbud, jeg havde lyst til at aktivere, endsige købe. Og som de forrige gange er 365discount og DagligBrugsen i forvejen udelukkede, DagligBrugsen fordi den nærmeste ligger langt væk, og 365 fordi den er endnu mere deprimerende at handle i end den var, dengang den var en Fakta (og selv om jeg havde taget dem med, var jeg ikke nået op på 10. Der var nemlig lige præcis én vare i DagligBrugsen, jeg ville have valgt).

     I denne uge har jeg udvalgt hele 8 ting. Flere af tilbuddene er jeg langt fra sikker på at jeg får købt, det er mere fordi jeg vælger alle, jeg bare på nogen måde kunne tænke mig at købe.
   Cookies og krydderier fra Irma er allerede købt.
     Og jeg synes, at der fra uge til uge bliver flere af Kvicklys tilbud der er gode, og færre af de andres - især faktisk Irma og SuperBrugsen. Det vil jeg holde øje med fremover.
Også her er der gengangere: Lindt chokolade og Thises smør med sydesalt. Thises fløde og  Irma-cookies.

5 fra Kvickly
1 fra Superbrugsen
2 fra Irma.

I Kvickly blev jeg også tilbudt de her ting:
  • Fyldte pasta; I forrige uge var der tilbud på dem, vi lige havde købt. Nu er det nogle andre, der ikke smager godt - det er år siden jeg har købt dem. 
  • Svinekæber, ikke økologiske, og så det der nye mærke, der ikke smager godt. Nej tak.
  • Neutral shampoo; det føles som en hån, den eneste shampoo, jeg bruger, er Irmas. Og den udgår sandsynligvis, når Irma lukker.
  • Den gode teblanding: Vi drikker økologisk indisk the fra Irma - også en af de varer det bliver svært at erstatte.
  • Frisenborg kyllingebryst. Jeg køber aldrig ikke-økologisk kylling. Nej tak (genganger)

I SuperBrugsen kunne jeg også have valgt:
  • Aalbæk spegepølse - alt for krydret, den har vi ikke købt i de seneste fem år i hvert fald.  Nej tak. (genganger)
  • Coop Müslibarer: De bliver aldrig spist, og som jeg siger; Det dyreste mad er det der ikke bliver spist. Nej tak 
  • Coop rosiner, ikke-øko, smager ikke godt. Nej tak
  • Änglamark chokolade. De er økologiske, men de er også pakket ind i det der plastfolie indeni (i stedet for metalfolie), der gør at det har en afsmag af plastik. Et af de få steder, jeg aktivt fravælger økologi, så nej tak  (genganger)
  •  Heksehyl osv: kunne måske komme på tale, men ikke lige nu, så nej tak - og til den kilopris (maks. 127,27) er det faktisk billigere i Netto.
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
  • Coop kyllingebrystfilet med lage. Ikke-øko med verdens dyreste vand. Nej tak (genganger)
  • Cheasy yoghurt. Ikke på vilkår! Nej tak!

Endelig Irma. Der kunne jeg også have valgt:
  • Coop hjertesalat - tror I jeg går i Irma for at købe de discount-varer, jeg ikke engang køber i Kvickly? Nej tak.
  • Økologisk grød. Bare nej tak (genganger)
  • Clean rengøring. Jeg køber Tusindfryd. Nej tak!
  • Irma's müsli - frugt, tropisk eller figen. Den er godt nok økologisk, men den er fuld af chiafrø, æbler, tropiske frugter, figner, nødder ... alt muligt fyld. Der findes ikke en klassisk, helt enkelt, sprødristet og økoloisk müsli på markedet. Et af de få steder,  jeg aktivt fravælger økologi. Nej tak  (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
  • Thise Thybo-ost: den kunne jeg måske fristes til at prøve, men jeg ville helst smage og ikke mindst lugte først. Jeg er hysterisk hvad angår oste.
     Det er kort sagt igen-igen nogle sære, ikke særligt personlige tilbud. Jeg undrer mig stadig over at de ikke kender mine indkøbsvaner bedre end det her?

mandag den 13. marts 2023

Coops "Personlige tilbud" nummer 2 - uge 11

     Jeg har skrevet om de "personlige  tilbud" før. I denne uge er de lige så tossede. OG nogle af dem får jeg endda tilbudt hver uge eller næsten hver uge De er markeret med (genganger) i oversigten.
     Hvis man er medlem af Coop, kan man hver uge vælge mellem 50 såkaldte personlige tilbud. 10 tilbud fra hver af Coops 5 kæder.
     De skriver:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.
     Det er endnu ikke nogen uge lykkedes mig at finde 10 tilbud, jeg havde lyst til at aktivere, endsige købe. Jeg fatter det ikke helt. De burde vel være sådan, at jeg havde svært ved at begrænse mig til 10 ting af de tilbudte?
     Denne uge er endnu et godt eksempel. 365discount og DagligBrugsen er i forvejen udelukkede, DagligBrugsen fordi den nærmeste ligger langt væk, og 365 fordi den er endnu mere deprimerende at handle i end den gang den var en Fakta.

I denne uge valgte jeg hele 6 ting. Irma-småkagerne er til en japansk bekendt, der ønsker sig ting med Irma-logo. Så håber jeg bare, de ikke er udsolgt. 
Også her er der gengangere: Thises hakkede kød, Thises fløde, Irmas teer, Irma-småkager.

2 fra Kvickly
1 fra Superbrugsen
3 fra Irma.


I Kvickly blev jeg også tilbudt de her ting:
  • Fyldte pasta; dem købte vi i sidste uge, så det har vi ikke lyst til denne uge igen (genganger)
  • Urtekram shampoo; det føles som en hån, den eneste shampoo, jeg bruger, er Irmas. Og den udgår sandsynligvis, når Irma lukker.
  • Kokosmælk køber jeg af og til, men altid økologisk. Nej tak.
  • Muscovadosukker var personligt tilbid i Irma i sidste uge, der købte jeg nok til resten af året. Nej tak.
  • Smag forskellen-småkager. Nej tak (genganger)
  • Änglamarks grahamsmel;  jeg har ikke købt en pose grahamsmel siden jeg købte en melmølle i 1992. Nej tak.
  • Biotex vaskemiddel. 1) jeg køber aldrig flydende vaskemiddel. 2) jeg kan kun tåle Irmas der sandsynligvis udgår når Irma lukker, ligesom shampoo. ÆV!
  • Coop kyllingeinderfilet. Jeg køber aldrig ikke-økologisk kylling. Nej tak (genganger)

I SuperBrugsen kunne jeg også have valgt:

  • M&Ms, som jeg ikke kan tåle og derfor aldrig har købt. Nej tak
  • Coop Yoghurt. Ikke-økologisk, nok Arla-bras. Nej tak (genganger)
  • Coop spegepølse, ikke-øko, fuld af løg. Nej tak (genganger)
  • Coop musli. Den bliver aldrig spist, og som jeg siger; Det dyreste mad er det der ikke bliver spist. Nej tak
  • Go'e stænger; vi kan kun lide to af dem, så det bliver igen for dyrt, Nej tak
  • Coop vitaminer. Kunne jeg måske godt finde på, men vi har næsten lige købt.
  • Spidskål. Ikke øko. Nej tak
  • Kyllingebrystfilet. Ikke-øko. Nej tak (genganger)
  • Torskefileter (udenfor billedet). Nej tak (genganger)

Endelig Irma. Der kunne jeg også have valgt:
  • Tørret frugt. Det har jeg ikke købt i flere år, altså. Nej tak (genganger)
  • Biodynamisk hvedemel. Lige så dyrt som speltmel, og med sær religion oveni. Nej tak (genganger)
  • Irmas hverdag chokolade. De er økologiske, men de er også pakket ind i det der plastfolie indeni (i stedet for metalfolie), der gør at det har en afsmag af plastik. Et af de få steder, jeg aktivt fravælger økologi, så nej tak  (genganger)
  • Irma italiensk kaffe. Vi drikker KUN grøn kaffe i hele bønner, og frygter, hvad der sker, når Irma lukker. Under Corona / Skib sidder fast i Suezkanalen-bøvlet fik vi ikke kaffe i flere måneder (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)

     Det er kort sagt nogle sære, personlige tilbud. Jeg har købt ind i Irma, Kvickly og SuperBrugsen i godt 25 år med kort, så de burde da kende mine vaner lidt bedre end det her?

tirsdag den 7. marts 2023

Enten-eller indtager også kulturen


    Enten-eller-puklerne 
Her gik jeg og troede, at enten-eller syndromet - Discount eller bling - kun var et monster, man fandt i supermarkederne. Men nej. I dag læste jeg i Berlingske Weekend fra november sidste år ... vi overager dem og de ender på det lille hus, hvor jeg ind i mellem læser dem, Gamle nyheder, men hvad så. Og der læste jeg en kommentar, der under overskriften Æstetisk overgreb tog fat på hæslige julemarkeder i København. Katje Kvaale skrev:
     "Københavns Kommune er atter i færd med at klampe den vederstyggelige klondikeby af forlorent træ sammen nede på smukke Kongens Nytorv ... to måneder med billige julemarkeder bemandet med trætte og uengagerede østeuropæiske sælgere af kinesisk skrald, forudsigelige brændte mandler og belgiske gummivafler."
     Jo, det er grimt, underlødigt og kort sagt discount-agtigt. Men er svaret virkelig at lade unge tømrere, smede og murere opføre unikke svendestykker, der bagefter skal sælges til højestbydende og fylde dem med kunst, unika og design, mens musikkonservatoriets studerende synger og studerende fra Suhrs Madakademi sælger mad og drikke af tårnhøj kvalitet? (Weekendavisen 18. november 2022, Kultur, side 2).
     Jeg må indrømme, at jeg ikke synes særligt godt om hverken det ene eller det andet af de to alternativer. Det første er netop discount-agtigt, og efterlader mig med en fornemmelse af at være blevet snydt for den ægte vare, som jeg oplevede i Tyskland. Det andet alternativ er ikke hyggeligt, juleagtige eller noget. Man skal kunne spise sig mæt i kulden, ikke få fem opstablede mandelsplit-kreationer glaseret med havtorn.
     Hvad ville der være i vejen med genbrugelige boder af gode materialer, fyldt med hvad de lokale entusiaster og spisesteder kunne tilbyde. Kort sagt en rimelig kvalitet til en pris, også børnefamilier og almindelige mennesker havde råd til at betale.
     Der er faktisk ikke noget i vejen med brændte mandler eller belgiske vafler, de kan smage fantastisk, hvis de er fremstillet af ordentlige råvarer - og begge dele hører til på et julemarked i min optik.