KUNNE JEG SELV? er på vej ind. Desværre med knas på linjen

Som læserne af denne blog nok har opdaget, er Uglen ikke meget for ultraforarbejdede varer i hverdagsmaden. Uglen har skrevet side op og side ned om Kunne jeg selv?-princippet. Nu lader det så til at forskerne er ved at komme til samme erkendelse, og det er jo fantastisk. Hvis så bare de kunne holde sig til sagen. Så ville det være endnu bedre.
    For ved at mudre billedet, som Anja Olsen gør her nedenunder, risikerer man i ret stor udstrækning kun at forvirre og skabe opgivenhed hos dem, man prøver at påvirke.

Alle citater taget herfra: Forsker ser med bekymring på danskernes fødevareindtag (Aftrykt forneden - uden billeder - hvis den skulle være fjernet)

Vi starter med det positive budskab om at de ultraforarbejdede er slemme. Læs bare her:

Prøv at forestille dig, at du kunne tage din oldemor med i supermarkedet.

Mon ikke hun ville stirre skeptisk på frysepizzaer, chipsposer og læskedrikkene i alle regnbuens farver?

Det er netop den samme skepsis, du selv bør tage med, når du handler ind.

Rådet kommer fra Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse.

Anja Olsen er en blandt mange forskere, der i disse år med bekymring betragter vores stigende forbrug af ultraforarbejdede fødevarer.

...

Anja Olsen har ét simpelt råd: kig på ingredienslisten.

- Ofte kan man stå med to fødevarer, der ser helt ens ud, men hvor den ene er ultraforarbejdet, mens den anden ikke er. Og da prisen ikke nødvendigvis er et godt mål, er man er nødt til at kigge på ingredienslisten.
Brød kan også være ultraforarbejdet

Skal du for eksempel købe rugbrød, kan et lille ingrediensliste-tjek gøre en stor forskel, forklarer Anja Olsen.

- I cirka halvdelen af supermarkeds-rugbrødene er der ikke brugt tilsætningsstoffer. Der er hovedindholdet rugmel, gær og vand, imens der er i mange af de andre rugbrød er tilsat alt muligt, som ikke nødvendigvis hører hjemme i et brød.

- På den måde er rugbrød et godt eksempel på, at man med en lille indsats kan identificere det produkt, som er mindst forarbejdet.

Jeps, det er da Kunne jeg selv? for fuld udblæsning. Uglen er enig og glad.

Men så ender artiklen med en liste:

Eksperten anbefaler: Disse varer skal fylde mest i din indkøbskurv

• Grøntsager og frugt
• Fuldkorn som for eksempel rugbrød og havregryn
• Fisk
• Fjerkræ
• Mejeriprodukter
• Æg
• Bælgplanter som for eksempel bønner, kikærter og linser

Kilde: Anja Olsen, professor i livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse

Hvor blev kødet af?
Hvordan blev brød uden ultraforarbejdede varer til fuldkorn?
Hvor kom bælgfrugterne pludselig fra?

Det slemme er som sagt, at den slags mudrer billedet.
    I stedet for at læseren tænker: Åh ja, ultraforarbejdede ... det skal jeg kigge efter og undgå, tænker de nu måske "Hvad med mit toastbrød, og hvad med mine bøffer? ... Bønner og den slags, det bliver for besværligt, og så kan det også være det samme."
    Den der "... så kan det også være det samme!" er en meget stærk kraft. Derfor bør man i den slags kampagner og oplysende artikler holde sig til ét klart budskab. Her ville jeg foreslå: Undgå det ultraforarbejdede til hverdag!" 

Vil du hjælpe os? 💙 Jeg ville gerne, men ...

Kære Charlotte   alma madmarked har fået meget fin omtale af vores kommende ekspansion i Rungsted og Carlsberg Byen. Hjertelig tak til medierne og alle jer, som flittigt har delt og liket. Det har medført, at nyheden er kommet meget bredt omkring.    Vi har desværre ikke millioner milliarder til markedsføring og er derfor afhængige af, at ordet spredes.    Kan du som alma-kunde ellers gøre noget godt for alma og vores mission om at skabe mere liv? Ja tak, meget gerne. Her er, hvad du konkret kan gøre: Omtal os i dit netværk. Du kan hjælpe os helt ekstremt meget ved at omtale almas nye butiksplaceringer for dine venner og dit sociale netværk. Del vores profiler. Du må også gerne opfordre andre til at følge med på almas lokale Facebook-sider Videresend også gerne dette nyhedsbrev til relevante kontakter, eller følg med på almas Instagram-profil Anbefal almas venner. Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at reklamere for almas venner, som er mere end en kundeklub. Det er nærmere en bevægelse, hvor vi sammen kæmper for gode fødevarer og bedre måltider i Danmark. Fortæl om vores varer. Du er også meget velkommen til at gøre reklame for de varer, som du selv værdsætter mest. Lave opslag på dine sociale medier og fortælle om de egenskaber, som du selv sætter mest pris på. Det kan være de økologiske, det sæsonaktuelle, det lokale, det bæredygtige, det klimavenlige, det naturlige eller det smagfulde. Træf et bevidst valg. Indkøb i alma er for de fleste et bevidst valg, truffet af bevidste mennesker, som er bevidste om, at livsværdien forbedres gennem god og ordentlig mad, fordi dette fremmer livskvaliteten. Det er denne sammenhæng – dette livsgrundlag – som vi håber, du vil være med til at sprede. Foretræk det sunde og det lokale: Du må også gerne sige, at danske varer er bedre end udenlandske varer. At små lokale producenters varer er bedre end store, generiske multinationale selskabers mainstreamprodukter. At europæiske varer er bedre end oversøiske og amerikanske varer. At kinesiske madvarer kan være forbundet med en vis risiko. At Jolly Cola er bedre end Coca-Cola og Pepsi. At småt er godt. At vegetabilske produkter er billigere end animalske produkter. At økologiske produkter fra Thise Mejeri giver en god smag og en god smag i munden. At du bliver fri for at købe tobak og større mængder chips. At små mængder øl fra små mikrobryggerier er bedre end store mængder øl fra kæmpekoncerner. Og fortsæt selv. Gå imod ultraforarbejdede fødevarer: Du må også gerne fortælle, at alma gør sit yderste for at undgå de farlige ultraforarbejdede produkter, og derfor finder du ikke sukkerholdige morgenmadsprodukter til børn, farverige yoghurtprodukter til de små eller søde sager og chipstårne i store kasser ved indgangen. alma forsøger at passe på børnene, og vi vil gerne være med til at give de mindste den bedste madkultur og den bedste start på livet og skoletiden. Der er mange flere ting, man kunne sige. Men det bliver langt. For langt. Så jeg vil bare til slut sige: tak fordi du hjælper os med at skabe mere liv.    Masser af hilsener Alfred Josefsen

Nyhedsbrevet er redigeret - alle links er fjernet.

1. Omtal os i dit netværk. Du kan hjælpe os helt ekstremt meget ved at omtale almas nye butiksplaceringer for dine venner og dit sociale netværk.

Jeg ville rædsomt gerne gøre reklame for Alma., men jeg kan ikke gøre det med god samvittighed.

2. Del vores profiler. Du må også gerne opfordre andre til at følge med på almas lokale Facebook-sider (Sylows Allé, Store Kongensgade og​ vores kommende butikker i Carlsberg Byen og Rungsted). Videresend også gerne dette nyhedsbrev til relevante kontakter, eller følg med på almas Instagram-profil.

3. Anbefal almas venner. Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at reklamere for almas venner, som er mere end en kundeklub. Det er nærmere en bevægelse, hvor vi sammen kæmper for gode fødevarer og bedre måltider i Danmark. Læs mere her.

4. Fortæl om vores varer. Du er også meget velkommen til at gøre reklame for de varer, som du selv værdsætter mest. Lave opslag på dine sociale medier og fortælle om de egenskaber, som du selv sætter mest pris på. Det kan være de økologiske, det sæsonaktuelle, det lokale, det bæredygtige, det klimavenlige, det naturlige eller det smagfulde.

Det ville jeg også gerne. Jeg anbefaler jeres kaffe og te til alle, der gider høre på mig, men der ender det desværre for mig. Fordi ... læs videre efter punkt 7.

5. Træf et bevidst valg. Indkøb i alma er for de fleste et bevidst valg, truffet af bevidste mennesker, som er bevidste om, at livsværdien forbedres gennem god og ordentlig mad, fordi dette fremmer livskvaliteten. Det er denne sammenhæng – dette livsgrundlag – som vi håber, du vil være med til at sprede.

6. Foretræk det sunde og det lokale. Du må også gerne sige, at danske varer er bedre end udenlandske varer. At små lokale producenters varer er bedre end store, generiske multinationale selskabers mainstreamprodukter. At europæiske varer er bedre end oversøiske og amerikanske varer. At kinesiske madvarer kan være forbundet med en vis risiko. At Jolly Cola er bedre end Coca-Cola og Pepsi. At småt er godt. At vegetabilske produkter er billigere end animalske produkter. At økologiske produkter fra Thise Mejeri giver en god smag og en god smag i munden. At du bliver fri for at købe tobak og større mængder chips. At små mængder øl fra små mikrobryggerier er bedre end store mængder øl fra kæmpekoncerner. Og fortsæt selv.

7. Gå imod ultraforarbejdede fødevarer. Du må også gerne fortælle, at alma gør sit yderste for at undgå de farlige ultraforarbejdede produkter, og derfor finder du ikke sukkerholdige morgenmadsprodukter til børn, farverige yoghurtprodukter til de små eller søde sager og chipstårne i store kasser ved indgangen. alma forsøger at passe på børnene, og vi vil gerne være med til at give de mindste den bedste madkultur og den bedste start på livet og skoletiden.

Fordi jeg allerede for år tilbate HAR truffet et bevidst valg: Jeg vil have økologisk kød, vildtfanget fisk, lokale helst danske varer og varer uden alle mulige sære stoffer i, tak.
    Det går desværre ikke naturligt op i en højere enhed i Alma.
    Fisken er opdrættet, den økologiske kylling er fransk, og det økologiske kød er præcis det samme    som jeg kan købe i min lokale Meny eller Spar, hvor jeg så dels sparer transporten, dels betaler noget mindre pr. vare. De meget promoverede vegetabilske alternativer er alle ultraforarbejdede.
    Det kan godt være at jeg ikke kan finde "sukkerholdige morgenmadsprodukter til børn [og] farverige yoghurtprodukter", men jeg kan heller ikke finde en god, økologisk basismysli til mig uden alverdens underlige allergener. Alma forhandler heller ikke Thises laktosefrie Aktiv-yoghurt.

Ja, jeg handler i Alma ... når jeg alligevel er på de kanter. Så går jeg ind og køber et lager af te og kaffe, og så tjekker jeg lige om de skulle have noget af det, jeg elles går efter, når jeg er på indkøb, men jeg bliver desværre ofter slemt skuffet.

De dumme kødspisere!

Så er DR.DK og  "The powers that Be" igen ude med riven efter kødspiserne, og igen skyder de med spredehagl. Der "skydes" både på dem, der spiser kød i det hele taget (klimaårsager) og dem, der spiser fedt kød (sundhedsårsager).

Dumme og ufornuftige kødspisere
Kødspiserne fremstilles i DRs udlægning af rapporten som dumme, usunde og dovne.
Se bare, hvordan vi igen og igen får at vide, at det er ældre mænd, rygere og folk med kortere uddannelse, der spiser meget kød, og for fedt:

"Dem, der primært spiser fedtholdigt kød, er i høj grad mænd, personer med kortere uddannelser og som i større grad ryger end dem, der primært spiser magert kød, forklarer Frida Viple, der er videnskabelig assistent hos Fødevareinstituttet."

"De voksne, som typisk vælger fedtholdigt kød, er oftere mænd, der i højere grad har lavere uddannelser, og som ryger mere sammenlignet med dem, der typisk spiser magert kød."

"Resultaterne peger på, at kødvalg hænger tæt sammen med både livsstil og sociale faktorer. Det understreger, at ændringer i kostvaner ikke kun handler om individuelle valg, men også om rammer og vaner i hverdagen, siger seniorforsker Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse."

Men er det virkelig primært deres egen skyld?
Måske hænger det også sammen med at en pakke kød med 400 gram fedt hakket kød koster mindre end én med 350 gram magert hakket kød? At billigt kød også sælges i store pakker? At convenience og takeaway-mad indeholder alt det fede kød, der ikke ville kunne sælges i køledisken?

"Vi udgav en rapport for ti år siden, som handlede om det samme. Og vi kan se, at der ti år senere ikke er meget, der har ændret sig på trods af, at der har været øget fokus på klima og bæredygtighed, fortæller Frida Viple."

"Øget fokus" ændrer ikke ret meget hos den almindelige dansker. Måske var det på tide med en afgiftspolitik, der fremmede det sunde valg, altså lavere priser på primært økologi, og i anden linje fjerkræ, magert svinekød og lignende i stedet for at prøve at få folk til at leve af bønner og kål.


Det bevidste valg
For som supermarkeder og andre steder ser ud i dag, er det et bevidst og til tider anstrengende valg at leve sundere og med mindre kød i hverdagen.

Vi traf det valg for mange år siden - ikke som et bevidst fravalg af kød, men som et bevidst tilvalg af økologi i hverdagen. Det vil sige, vi købte (og køber stadig) den økologiske variant af en vare, hvis den fandtes og ikke var så meget dyrere at det ville slå bunden ud af økonomien (for eksempel sukker) eller smagte dårligere end den konventionelle vare af samme slags - altså smag trumfer økologi (for eksempel mysli).
    Og deraf fulgte mindre, men bedre kød som en sideeffekt.  Vi spiser IKKE bønner og bælgfrugter i stedet, vi spiser brød, kartofler, ris, pasta og grøntsager til måltiderne. Som før i tiden er kødet er ikke det, man spiser sig mæt i.

"På trods af, at det anbefales at spise maksimalt 350 gram kød om ugen, er danskerne i gennemsnit helt oppe på 805 gram på en uge."

Bemærk lige at det anonyme "det anbefales" ikke dækker over et sundhedskriterium, men over et klima-kriterium, som ingen i realiteten aner, om er alt for højt eller alt for lavt sat.

... og dets omkostninger
Konklusionen i min seneste madudfordring er at vi pr. person her i familien på en uge bruger cirka
• 112,5 gram fjerkræ,
• 187,5 gram (mor & far) 362,5 gram (børn) firbenet kød       
• 100 gram skaldyr og
• ca 139 gram (mor & far) 73,12 gram (børn) fisk


Som sagt er det et bevidst, aktivt valg kun at spise økologisk, godt kød og MSCmærkede fisk. Det tager lang tid og besøg i flere supermarkeder når jeg går på indkøb. Det kræver madlavning fra bunden og villighed til at inkorporere gårsdagens rester i dagens mad ... for hvor meget mon er madspild i de 850 gram der nævnes her i rapporten?

Kilde

Coop - et sidste gylp

I januar 2026 lovede Coop at optimere sine personlige tilbud. Hvordan er det gået med det?

Ikke godt. Man kan nu vælge op til 20 tilbud, men uden at de har skruet op for mængden af tilbud i den enkelte kæde, og uden at de 10 tilbud der er i hver kæde er blevet den mindste smule mere personlige.

Her er hvad der står på deres hjemmeside:

nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af.

Det klinger efterhånden hult.
Lad os bare tage ugens 10 "Personlige tilbud" i Kvickly - der stadig er den eneste Coop-butik, jeg kommer i.

Egentlig ikke så ringe udvalg, hvis ikke lige det var fordi de fortæller mig at de personlige tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af  men lad os tage dem fra en ende af:

• Änglamark olivenolie: Jeg køber godt nok olivenolie i Kvickly, men ikke den der, vi synes ikke den smager godt, og så er det jo lige meget, at den er billig. Forbier.
• Änglamark bananer: Jeg køber aldrig bananer i Kvickly. Jeg køber de grønne uuru-bananer i Netto og har gjort siden de kom til landet. Forbier.
• Änglamark citroner: Heller ikke. Jeg har ikke købt citroner i Kvickly i årevis. Nettos er billigere og bedre. Forbier.
• Arlas A38: Ikke økologisk + Arla = nej tak, aldrig købt. Forbier.
• Muscovadosukker - Ja tak - men jeg har altså lige købt.
• Haribo slikposer: Jeg køber ikke slik i Kvickly. Selv på tilbud er kiloprisen (max. 177,78) væsentlig højere end Nettos normalpris. Forbier.
• Änglamark oliven: Som deres olivenolie, smager de ikke godt, ikke købt i årevis. Forbier.
• Irmas rejer: Ja tak - men jeg har altså lige købt.
• Änglamark chokolade: De har plastfolie om chokoladen i stedet for alufolie. Det giver afsmag, så chokoladen smager af plast. Og smagen trumfer altså økologien. Forbier.
• Änglamark køkkenruller; Ja tak - men jeg har altså lige købt.

Hvis de her varer havde været nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af skulle jeg hver uge have nogle af disse varer at vælge mellem:

• Thises mejerivarer, laktosefri yoghurt, fløde og cremefraiche.
  
• Kød fra Poppelgrisen, Thise & ko, og lignende, og ikke det fra Änglamark, som er discountkvalitet til en højere pris,
• Änglamark speltmel,
• Cruesli,
• Frossen fisk,
• Ranas pasta (med skinkefyld)
  

Det er de varer, jeg køber mest af i Kvickly.

Take-away samfundet lever stadig

 Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) mener, at det er en vigtig undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet tirsdag har offentliggjort, men de overordnede resultater ærgrer ham.

Jacob Jensen vil gøre op med danskernes usunde vaner og ønsker, at vi fremadrettet som nation forbruger flere lokale, danske råvarer.

- Vi bevæger os væk fra det og går i retning af et mere 'takeaway-agtigt' samfund. Det vil jeg gerne have ændret, siger han til TV 2.

Det er da ikke så sært, og det er ministerens eget bagland, der er skyld i miseren. Allerede i 2017 talte jeg om råvarer, convenience og færdigretter og konstaterede, at når ikke engang Fødevareinstituttet gav klar besked om hvad der var hvad, kunne vi ikke forvente at hr. og fru Jensen kunne finde ud af det.

Kostråd, der ikke efterleves, virker ikke

En af de små nyheder, der putter sig mellem valg, Trump, Ukraine og andre uhyrligheder, er nyheden om at næsten ingen danskere lever efter de nye kostråd.

Lad os lige se på dem:
Kostrådene anno 2025
1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
2. Spis flere grøntsager og frugter
3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
4. Spis mad med fuldkorn
5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
6. Spis mindre af det søde, salte og fede
7. Sluk tørsten i vand

Hvor eller hvordan adskiller de sig fra de gamle kostråd fra 2013, 2009, 2005 og 1994, hvor vi havde en noget større compliance? Eller adskiller de sig overhovedet?

Fælles for alle kostrådene er, at de opstiller et ideal, der ligger over hvad den enkelte lever op til. Og så indtræffer den meget menneskelige effekt jeg kalder: "Så kan det også være lige meget!". Hvis jeg ikke kan efterleve alle kostrådene, så giver jeg bare op, det nytter nok alligevel ikke noget.

Det, der adskiller de nye kostråd fra 2025 fra alle de ældre, er at de er ideologisk baseret: Spis bælgfrugter - for klimaets skyld.
    Når man ikke engang kan få folk til at sortere deres eget affald i de bøtter, der står lige udenfor hoveddøren, hvordan kan man så tro på at de vil kaste sig over nye, spændende opskrifter, der smager af prut og bvadr, som én jeg kender sagde om bønner og bælgfrugter?
    Det føles som om den veganske dagsorden har fået lov til at have det afgørende ord. Kostrådene er ikke længere realistiske for de flaeste mennesker. En reaktion er, at gøre det modsatte, og det ser vi allerede nu. Der bliver spist og drukket mere sukker, flere snacks og flere kager end tidligere. Jeg mener, at en del af skylden skal findes i de totalt urealistiske kstråd.

Må jeg foreslå nogle nye kostråd:
1. Spis økologisk kød - ja du får råd til mindre kød, så ...
2. Spis flere kartofler (eller ris eller pasta, men helst kartofler)
3. Spis mindst tre slags frugt og tre slags grønt hver dag
3. Spis ikke mad med ting i, du ikke ved, hvad er (ultraforarbejdede fødevarer)
4. Lav mad fra bunden så ofte du kan
5. Lav en ny ret en gang om ugen, gerne med nye ingredienser og rester
6. Spis groft brød. Fuldkorn er ikke nødvendigvis kerner og frø, bare groft mel
7. Sluk tørsten i vand på hverdagene. Sodavand, øl og vin er til søndag og fest

Ja ... de minder totalt om, hvordan min mormor spiste. Det er gamle kostråd.



~  ~  ~  ~  Her er de ældre kostråd, hvis nogen skulle være nysgerrige  ~  ~  ~  ~  

2013
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
Spis frugt og mange grønsager
Vælg fuldkorn
Spis mere fisk
Vælg magre mejeriprodukter
Vælg magert kød og kødpålæg
Spis mindre mættet fedt
Spis mad med mindre salt
Spis mindre sukker
Drik vand

2009
Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag
Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
Spis varieret – og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

2005
Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag
Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
Spis varieret – og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

1994: De 7 kostråd
Spis meget brød og gryn
Spis frugt og mange grøntsager hver dag
Spis kartofler, ris eller pasta hver dag
Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags
Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold
Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold
Brug kun lidt smør, margarine og olie - og spar i øvrigt på sukker og salt

Kilde DR, Wikipedia, og Fødevarestyrelsen

Coops "personlige" tilbud efter opdateringen

Så har vi haft ni uger med Coops nye tilbudspolitik. Er det så blevet værre eller bedre, eller er det det samme?

Lad os se på denne uges tilbud, der gælder fra søndag 1. marts til lørdag 7. marts.

Først en nyhed: Man kan nu vælge 20 tilbud i stedet for 10. Jeg kan på forhånd afsløre, at det ikke bliver relevant for mig.

Vi tager først de to helt umulige kæder:

Brugsen 

Der er ikke et eneste af deres 10 tilbud jeg ville vælge, og det er OK at der er sådan i en kæde, jeg aldrig handler i.

365 Discount

Hvis jeg kunne tåle kiwier, ville det være det eneste, jeg ville vælge her. Igen er det OK at der er sådan i en kæde, jeg aldrig handler i.


Så til de mere irriterende kæder. Først SuperBrugsen, en kæde hvor jeg ikke har sat mine ben siden min lokale lukkede i december 2023. Så lige meget hvor gode tilbud der er, vil det tage mig minimum 2 timer og koste ca. 36 kroner for rejsen derhen og hjem igen. Det gider jeg ærligt talt ikke.
    Og i denne uge føler jeg mig da heller ikke fristet:

SuperBrugsen

Hvis jeg tog derhen, ville jeg købe tre pakker rejer: (18 kr. sparet) og en pakke køkkenruller (12 kr. sparet); det vil sige, at jeg skulle bruge mindst 2 timer på at spare 30 kr. - det er da en dårlig timeløn ;)

Kvickly er den eneste af kæderne der ligger der hvor jeg normalt kommer, og hvor jeg køber ind, dog mindre og mindre efterhånden som de varer jeg kommer efter, udgår eller forringes uden at blive billigere.

Kvickly
Først de varer, jeg ikke valgte:

• Rugmel: For 117. gang - mindst. Jeg hverken køber eller bruger rugmel, og jeg får den som personligt tilbud ca. 24 gange om året, det er næsten hveranden uge!
• Øl: For 117. gang - mindst. Jeg hverken køber eller drikker øl.
• Marabou-bar: Nej tak, jeg er laktoseintolerant, så ikke det mindste fristende her, heller ikke denne gang.
• Økologisk rørsukker: Det er rent Økologi ... og  - og for dyrt. Selv på tilbud er det næsten tre gange så dyrt som almindelig sukker. Prøv med noget økologisk roesukker til en rimelig overpris.
• Naturli' smørbart: Vi tager lige ingredienslisten: Rapsolie, vand, sheaolie, kokosolie, MANDELSMØR, salt, gulerodsjuice, emulgator (lecithin), citronsaft, naturlig solsikkeoliearoma. Der mangler ifølge mig en omgang store bogstaver her: GULERODSJUICE. Jeg kan ikke tåle gulerødder eller mandler, hvorimod helt almindeligt smør indeholder så lidt laktose, at det er OK i selv store mængder for mig.
• Änglamark Granola: For ikke at tilsætte for meget sukker og bevare den søde smag, er ÆBLESAFTKONCENTRAT den 2. ingrediens på listen, så nej tak.
• Änglamark æg: Vi har høns, og de er selv på tilbud dyrere end øko-æg fra discountbutikken, så nej tak.

Så dem, jeg valgte i denne uge; hele tre varer:

• Pålægschokolade: Måske køber jeg en enkelt af hver, vi har lidt på lager, men de forsvinder måske, hvis jeg ikke gør, og så er der helt sikkert til påskefrokosterne.
• Øko kylling: Også måske, vi har lige købt kylling i 'red maden'.
• Pasta: Endnu en måske-vare.

Som man kan se, er det alt i alt en sørgelig omgang. Denne uge er desværre på ingen måde ekstraordinær, sådan har det været hele 2026.

Det, der undrer mig mest, er faktisk de mange, mange gengangere af varer, som jeg aldrig nogen sinde har købt. Hvorfor det?

Så som jeg har sagt så ofte før så vælger jeg alt, der måtte være relevant. Altså: er der bare der den mindste chance for, at jeg eller ægtemanden kunne finde på måske at stoppe det i kurven, så bliver det valgt. Så får vi da den besparelse med, men heller ikke i 2026 bliver de "personlige" tilbud noget, jeg kommer til at planlægge mine indkøb efter.

Så forsvandt min sidste Irma-vare fra Coop

Dengang Coop nedlagde Irma og lovede at beholde de 200 mest populære Irmavarer, gav jeg dem til foråret 2025, før de ville have udfaset dem alle sammen. Jeg var en smule for pessimistisk, for først i denne uge var det helt slut.

Mandag var jeg nemlig på indkøb ... og som sædvanlig stod Irmas fyldte pasta på listen, men de var bare ikke i køledisken.

Dem her:

Fra uge 52, 2025, hvor de var et personligt tilbud for mig.

Gammelt billede fra før, men sådan fortsatte de med at se ud - og smagen var den samme, og de var stadig økologiske.

Så i mandags så "Irmas" pasta pludselig sådan her ud:

Fint pakket, smukke Irmadamer, kun 200 g. i pakker, nu til en kilopris på 119,75 mod 107,80 for de gamle. Men af større betydning er at de ikke længere er økologiske.

Det var den sidste af de gamle Irmavarer, der forsvandt.

Billigere frugt og grønt i 2026 (Irma 26)

 Ja, så kom der alligevel et blogopslag mere om Almas nyhedsbreve. For tankerne i dette nyhedsbrev er bare for naive og dumme til at jeg vil lade dem stå uimodsagte.

Kære Alfred Josefsen, hvor blev kampen for økologien af? Så vidt jeg ved, er det stadig første punkt i Almas varemanifest.

Regeringen vil arbejde hen mod at nedsætte momsen på fødevarer eller fjerne momsen på frugt og grønt. Det virker klogt, fordi det er en kæmpeanledning til at fremme forbruget af sunde fødevarer.

Øh, ja, lad da endelig folk købe flere udenlandske, sprøjtede frugter og grøntsager.

Vi bør fjerne momsen på ØKOLGISKE varer, ikke på frugt og grønt over en bred kam. Nøglehulsmærket er ikke bedre. Masser af billigt bras med sprøjtemidler. Se mel og så videre i samme rapport. 

Det er i øvrigt vigtigt, at frugt, grønt og nøglehulsmærkede produkter udgør en homogen, objektiv og afgrænset gruppe. De kan administreres som det nuværende momssystem med den korrektion, at detailleddet kompenseres for den indgående moms inden for frugt, grønt og nøglehulsmærkede produkter.

Det samme gør sig jo nok gældende for økologiske fødevarer.

Velbekomme og godt nytår.

Kære Charlotte   Regeringen vil arbejde hen mod at nedsætte momsen på fødevarer eller fjerne momsen på frugt og grønt. Det virker klogt, fordi det er en kæmpeanledning til at fremme forbruget af sunde fødevarer.    Vi ved, at udviklingen i mange lande går i retning af mere overvægt, fordi de billigste fødevarer også er de dårligste og mest usunde fødevarer. Med regeringens udspil har vi i Danmark en unik chance for at undgå en tikkende sundhedskatastrofe.   Det er faktisk ret enkelt at definere sunde fødevarer. Det er al frisk frugt og grønt samt alle de produkter, som kan deklareres med nøglehulsmærket. Nøglehulsmærket kan gives til produkter, som har en bedre ernæringsmæssig sammensætning og et mindre indhold af fedt, sukker og salt i forhold til sammenlignelige produkter.   Det vil være klogt at give momsfritagelse til denne type fødevarer, fordi de dermed vil falde mindst 20% i udsalgspris og blive mere konkurrencedygtige i forhold til de umærkede produkter, som er mindre sunde.   I detailhandlen – og blandt producenterne – vil vi selvfølgelig være innovative og udvikle mange flere varer, som kan nøglehulsmærkes. Samlet set vil det skabe en tsunami af øget efterspørgsel efter sunde fødevarer. Samtidig vil de mindre sunde fødevarer få meget dårlige chancer for et øget salg. Det er supergodt for den danske folkesundhed. Derfor er alma madmarked kæmpefan af regeringens forslag, og vi vil bidrage så meget så muligt til denne udvikling.   Som kunde i alma madmarked køber du sandsynligvis allerede mere frugt og grønt end gennemsnittet. Du er med andre ord nok i førerfeltet, hvad angår sund mad. For alma vil momsfritagelsen betyde, at vi vil reducere vores priser på frugt og grønt med 20%, udvide sortimentet og gøre det endnu mere attraktivt at være en del af alma-bevægelsen.     Det er i øvrigt vigtigt, at frugt, grønt og nøglehulsmærkede produkter udgør en homogen, objektiv og afgrænset gruppe. De kan administreres som det nuværende momssystem med den korrektion, at detailleddet kompenseres for den indgående moms inden for frugt, grønt og nøglehulsmærkede produkter.   Regeringens momspolitik er sund fornuft og i virkeligheden den bedste form for sundhedspolitik. En god start på 2026. Godt nytår.   Masser af nytårshilsener Alfred Josefsen

Coops personlige tilbud. Tilbageblik og tanker 2025

Tilbage i oktober skrev jeg under overskriften Coop personaliserer deres markedsføring

Det var da på tide.
      Jeg håber så at de "personlige" tilbud efter den 7. januar 2026 bliver bedre end den omgang "hit & miss" som de har forsøgt sig med hidtil. For selvom jeg har været medlem af Coop siden 1996, giver de mig stadigvæk "personlige" tilbud på ting, jeg aldrig nogensinde har købt, eller som de ud fra min købshistorik burde regne ud at jeg ikke i mindste måde kunne være interesseret i at købe.
     Det undrer mig i høj grad, for det må da også være i Coops interesse at jeg kommer ind i butikken med en positiv indstilling for at købe de personlige tilbud, så ryger der måske noget mere ned i kurven.
     Hvis jeg derimod som nu er splitter-irriteret over den manglende relevans i disse tilbud, går jeg målbevidst efter min huskeseddel og ikke en dyt mere, bum, basta!

Status på de "personlige tilbud" for de sidste 17 uger af 2025 ligner det, jeg skrev i uge 49 - måske er det blevet en smule værre. Jeg vender tilbage i uge 3 eller 4 2026 for at give en opdatering. Og det bliver nok det sidste pip om "personlige" tilbud herfra. For efter at have læst brevet en gang til, tror jeg nok at det kun er juraen bag, der ændres, ikke selve tilbuddene.

     Husk lige
-  at Coop siger om de personlige tilbud: Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. (Coops hjemmeside om personlige tilbud).
-  at  en tur til den nærmeste SuperBrugs vil koste mig 68 kroner og tage 3½ time for rejsen alene.     
-  at medlemstilbuddene, der indtil lige før jul lå pænt på en side for sig selv, nu skjult i ugens aviser.

For at illustrere forskellige pointer, har jeg udvalgt nogle af de varer, der har været på "personligt" tilbud i de seneste 17 uger.
 
De 8 første er alle de varer, jeg har fået tilbudt 10 gange eller flere. De er meget sigende, så lad os se nærmere på dem:
- Topscoreren med alle 17 uger er Änglamark bananer, en vare, jeg ikke har købt de seneste 5 år, så et personligt tilbud ville jeg ikke ligefrem kalde det
- Änglamark pasta: 14/17. Dem køber jeg hver gang de er på personligt tilbud i Kvickly, så naturligvis er de kun halvdelen af de 14 gange i Kvickly.
- Änglamark pålægschokolade: 13/17. Også en vare, jeg vælger og køber hver gang den er i Kvickly, så logisk nok er den også ca. hver anden gang i SuperBrugsen.
- Thise yoghurt: 12/17 er en vare, jeg køber hver uge, uanset om de er på personligt tilbud eller ej. Så 12 gange er OK, jeg ville naturligvis gerne have den i Kvickly hver gang og ikke kun godt hveranden.
- Coop mysli/granola: 12/17. Det er heller ikke en vare, jeg nogensinde har købt eller kommer til at købe, så meget personligt er der ikke over den.
- Maraboubar: 11/17. Heller ikke noget, jeg nogensinde har købt.
- Änglamark køkkenruller: 10/17. Det er noget, jeg køber, så hvorfor er de mon 9 af de 10 gange i SuperBrugsen, og siden uge 46 kun en enkelt gang?
- Änglamark gulerødder: 10/17. Nej, jeg køber aldrig gulerødder. Stop det bare.

De næste er udvalgt, fordi de på en eller anden måde siger noget om Coops personlige tilbud:
- Thise smør fordi jeg køber det hver uge, uanset om det er på tilbud eller ej, så derfor synes jeg det er interessant, at det kommer sjældnere og sjældnere som personligt tilbud
- Irma fyldt pasta fordi jeg køber det hver gang det er på tilbud i Kvickly. Men det er ikke noget, jeg planlægger mine indkøb efter, eller ikke kunne leve uden. Og derfor kommer det naturligvis fuldstændig regelmæssigt hver anden uge og kun i Kvickly.
 - Øko kylling køber jeg når det er på tilbud. Hvis ikke på personligt tilbud, så på "red maden"-tilbud. Det er på tilbud 9 ud af 17 uger, men kun 2 af disse var i Kvickly, hvor jeg faktisk kunne købe den. Hvorfor mon det er sådan, når det er noget, jeg køber rigtig tit?
- Coop kylling og Rummo pasta er valgt fordi det virker som noget, Coop har lyst til at sælge mig i stedet for det jeg faktisk køber. Det er der ingen chance for, både fordi de netop ikke er økologiske.
- Änglamark rugmel. Den dukker fuldstændig regelmæssigt op hver anden uge. Sporadisk dukker grahamsmel og andre af Änglamarks meltyper op. Det eneste problem er, at jeg aldrig nogensinde køber rugmel. Derimod køber jeg Änglamark speltmel, der lige så sikkert er den eneste, der aldrig er på personligt tilbud.
 - Thise Acido ... hvorfor er de stoppet med den fra uge 49? Jeg er ikke holdt op med at købe den.
 - De tre forskellige mærker af pølser: Langelænderpølser, Steff Houlberg pølser og Gøl pølser fordi de er det, jeg kalder semi-gengangere. Det vil sige to eller flere varer af samme slags men af forskelligt mærke, der dukker op på skift. Der er flere af den slags grupper, men jeg køber kun sjældent nogen af dem, og hvis jeg gør, er det ikke planlagt og heller ikke valgt som tilbud.
 - Thises laktosefri cremefraiche. Den var en ny vare i uge 51. Da det er noget, jeg køber, håber jeg den kommer med over i det nye system.

Skemaet er her. De grønne bogstaver er de varer, jeg faktisk har valgt:

Vare      /     Ugenummer

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53/1

15

Änglamark bananer

K

SB

SB

K

SB

K

SB

K

SB

SB

K

SB

K

SB

K

SB

K

14

Änglamark pasta

SB

K

SB

SB

K

SB

K

SB

K

K

SB

K

SB

K

13

Änglamark pålægsch.

K

SB

K

K

SB

K

SB

K

SB

K

SB

K

SB

12

Thise yoghurt

K

SB

K

K

SB

K

K

SB

K

SB

K

SB

12

Coop mysli/granola

SB

SB

SB

SB

SB

K

SB

K

SB

SB

SB

SB

11

Marabou bar

SB

SB

SB

SB

K

SB

K

SB

SB

K

SB

10

Änglamark køkkenrulle

SB

K

SB

SB

SB

SB

SB

SB

SB

SB

10

Änglamark  gulerødder

SB

SB

SB

SB

SB

SB

SB

SB

SB

SB

9

Thise smør

K

SB

K

SB

K

SB

SB

K

SB

9

Irma fyldt pasta

K

K

K

K

K

K

K

K

K

9

Øko kylling

SB

SB

K

K

SB

SB

SB

SB

SB

9

Coop kylling

SB

SB

SB

SB

SB

K

SB

SB

SB

9

Rummo pasta

SB

SB

SB

SB

K

SB

SB

SB

8

Änglamark rugmel

K

K

K

K

K

K

K

K

7

Thise acido

K

K

SBK

K

K

K

4

Langelænderpølser

SB

SB

SB

SB

4

Steff Houlberg pølserOulberg Pølser

SB

SB

SB

SB

3

Gøl pølser

SB

SB

SB

1

Thise LF cremefraiche

K