Udvalg

     Uglen kan ikke tåle laktose. Som i virkelig ikke. Den bliver træt som et helt alderdomshjem, får mavepine og sidder på toilettet resten af dagen. Og det er ikke et glas mælk, der gøre det, heller ikke et halvt, eller et stykke mælkechokolade. Nej det var bare den smule laktose der er i en vitaminpille på denne her størrelse: O
     Uglen elsker yoghurt til morgenmad. Og så er det Uglen tænker Juhu! der er indtil flere producenter, der fremstiller laktosefri yohgurt. Den mest spændende var finske Valio der havde et meget stort udvalg, men desværre hurtigt forsvandt igen.
     I starten var der kun en enkelt, de havde letmælksyoghurt naturel og med pære/banan. Efterhånden kom der flere til. Sortiment: letmælksyoghurt naturel og med pære/banan. En enkelt skejede ud og fik produceret letmælksyoghurt naturel, med pære/banan og med jordbær. Til gængæld var det et "helseprodukt" med mindre sukker - og deraf følgende "sund" smag. Øv.
    Nu har vi så fire mejerier, der laver laktosefri leetmælksyogyrt naturel og pære/banan: Thise, Naturmælk, Øllingegård og Arla.
     Øllingegaard går sine helt egne veje og har kun minimælksyoghurt naturel. Det er så ikke et alternativ! 
   Altså, hvis jeg var ny på markedet, så ville jeg gå i butikker (eller på hjemmesider)  og se hvad de andre havde. Når jeg så opdagede at de alle sammen solgte letmælksyoghurt naturel og med pære/banan, så vill jeg da ikke tænke "Lad os producere ... Tada - letmælksyoghurt naturel og med pære/banan". Nej, jeg ville finde på noget nyt. Yoghurt med hindbær eller med fersken, eller bare sødmælksyoghurt. 
     Men mejerister i Danmark mangler åbenbart mod og fantasi.

Prøv at se her, hvad man kan i Sverige:

Valio i Sverige

Åbent køkken - virkelig?

  Uglen har kigget på huse de seneste dage. Næh, ikke fordi vi skal flytte, vi bliver her i Ugleboet, men Uglen er nysgerrig, og af og til drømmer den om åbne vidder og plads til husdyr.
      Men næsten alle de huse, Uglen har kigget på, er blevet diskvalificeret med det samme.
Der er to ting i vejen med de fleste: Der mangler et badekar (ikke ét ord mere om det) og så er der samtalekøkkener - eller åbne køkkener. Og lige ved siden af står der store, hvide sofaer med puder og tæpper. Ofte er der også kun en bue ind til stuen ved siden af, eller trappen står lige ved siden af køkkenet. Jeg vil have døre! Hvordan kan man dog lave mad i sådan et køkken, hvor al lugten fordeler sig jo i hele huset, sidder i møblerne og hænger i gardinerne. Selv hvis emhætten kører medens man lave mad, så kræver det jo omgående opvask efter endt aftensmåltid.
      Hvis det er sådan, huse almindeligvis er indrettet, fatter jeg godt at folk synes madlavning er en udfordring og bare varmer en noget frossent mad eller et par dåser et eller andet i mikroovnen.Selv det at bage et brød eller en kage, som jo dufter skønt, medens det står på, giver en kedelig fugtlig-metallisk lugt efter et stykke tid.
      Uglen bliver så glad for sit gamle slidte køkken med døre der kan - og skal! - lukkes, med vinduer der kan åbnes, og en emhætte, der faktisk virker.

Uglen håber ikke at trampe på nogens tæer, men Skribenten koger grønkål til sig og Hvalrossen, og om onsdagen - når der er en fiskemand inde i byen - steger vi friske fisk. Af og til blancherer Uglen broccoli og porrer til fryseren, eller koger syltetøj og sylter grøntsager. Alle disse lugtende aktiviteter kan Uglen slet ikke forestille sig at lave - eller holde ud - i et hus som det på billedet her.

Taget fra EDC-mæglernes hjemmeside

Råvarer ~ Convenience ~ Færdigretter

Råvarer - convenience - færdigretter, lyder overskriften.

Hvad er hvad? Er der forskel? Eller er det bare forskellige navne for det samme?
Som Uglen fik skrevet over hos Lone Landmand der var den, der gjorde opmærksom på Miljø- og fødevareministeriet madindeks 2016. så lægger rapporten op til en glidebane-forståelse af begrebet "Convenience food".
     Men hvorfor interesserer Miljø- og fødevareministeriet sig overhovedet for folks brug af convenience?
     De skriver selv: "Vi undersøger derfor, hvordan danskerne opfatter forholdet mellem det hjemmelavede måltid og brugen af forskellige convenience-produkter. Det er relevant at se på, fordi convenience-mad og færdigretter ofte har et så højt indhold af bl.a fedt, sukker og salt, at de gør måltidet usundt. Miljø- og fødevareministeriet anbefaler derfor, at man begrænser, eller i hvert fald tænker over, hvor ofte man serverer færdigretter, for at holde saltindholdet i kosten nede."
     Læg mærke til hvordan convenience her nærmest bliver gjort til en underafdeling af færdigretter.
     Det, rapporten ifølge mig lægger op til er altså at det er 'farligt' med convenience og færdigretter, fordi vi skal passe på ikke at spise for salt, sødt og fedt. Men hvor går skellet mellem råvarer, convenience og færdigretter? Og findes det?

     Med risiko for at virke fordømmende eller frelst, øge folks madstress eller måske ligefrem madskam osv. vil jeg påstå, at kun de to øverste billeder på skalaen her til højre er råvarer.
     Snittede champignoner og conveniece-mærket salat er naturligvis convenience. Men hvad med frosne pommes frites og frosne kødboller?
     Dybfrossen pizza er naturligvis en færdigret.

 
Det snedige greb i rapporten, er at det gode gamle begreb halvfabrikata slet ikke bruges.

I Miljø- og fødevareministeriets madindeks kapitel 3 kan man læse:

Læg mærke til, hvordan færdigsnittede grøntsager og færdiglavet sovs her ligestilles.
     Det kan godt være, at begrebet convenience ikke er nogen ny opfindelse, men ordet convenience er nyt i det danske sprog. Det har vel omkring 10 år på bagen indenfor fødevareproduktionen, og noget mindre i almindelige menneskers sprogbrug.
     Derfor må det være på sin plads med en definition og en afgrænsning af, hvad convenience er og ikke er.

Vi har altså
Råvarer - tingene som de fås nyhøstede eller friskslagtede. Med et minimum af forarbejdning. For eksempel kartofler, æbler, korn, fisk og kød i hele stykker.

Convenience & Halvfabrikata - Skrællede, hakkede, revne, og yerligt forarbejdede råvarer.

Færdigretter - Her skal man kun varme, og eventuelt lige tilføje en ingrediens eller pasta/brød/salat. Eksempler: Frysepizza. forloren hare i plastik, tarteletfyld på dåse, 


Der er som sagt en glidende overgang mellem Convenience og halvfabrikata. Der er virkelig mange ting i denne kategori. Nogle af disse varer kunne er så indgroede i vores dagligdag, at vi vel opfatter dem som råvarer. Jeg kunne nævne mel og havregryn. Men lad os se på nogle eksempler:

• Ting som revne gulerødder, snittede svampe, kød i tern, rasp, hakket kød, blomkålsbuketter og tomatpuré er noget, vi selv let kan lave hjemme i køkkenet. De kræver ikke avanceret værktøj eller specialviden eller i lang tid. 
• Ting som tørpasta, bulgur, røget bacon, havregryn, mel, melboller, kødboller eller fint bølgede pommes frites er meget tidskrævende og/eller kræver særlig viden og redskaber. 
• Ting, vi ikke kan lave, selv hvis vi havde viden og tid, fordi det kræver processer, vi ikke kan styre hjemme i et normalt køkken eller indejolder ingredienser, vi ikke kan købe i et supermarked. For eksemplel kaffebønner, pulversovse, pølser, deje på frost eller i dåser
  

Uglen mener, at skellet mellem convenience og halvfabrikata går der, hvor vi - med tid, øvelse, råvarer og de redskaber, der findes i et normalt, velassorteret køkken - kan frembringe præcis det samme resultat. Det er convenience. Ordet betyder jo bekvemmelighed eller magelighed, og det er præcis, hvad det er. Jeg betaler andre for deres tid. Jeg gider ikke, eller føler ikke at jeg har tid til forarbejde maden.
     Hvis jeg for eksempel køber en pose gulerødder, vasker, skræller og river dem, så er det, der ligger i skålen præcis det samme som hvis jeg købte en pose revne gulerødder og hældte i. Og jeg betaler så forskellen i kilopris fra 8,- for hele gulerødder til 50,- for de revne.

Denne her salat ville Uglen uden problemer kunne reproducere hjemme på køkkenbordet.
Det er convenience

Convenience er også frosne grøntsager, pommes frites og pillede rejer. Frosne kødboller - i hvert fald nogle af dem - hører også til her. Hvis jeg læser ingredienserne på et kendt mærke, er de: Hakket oksekød, mel, løg, mælk, salt og peber - altså ikke noget, jeg ikke ville kunne reproducere.
   
Så er der halvfabrikata tilbage. Det er her, den megen salt, sukker og fedt som regel gemmer sig. Vi er henne i enden med sovse i papkartoner, pølsebrød og måltidskit, som vi selv med al den tid og alle de råvarer vi kunne ønske sig, bare ikke ville kunne fremstille magen til, fordi det enten indeholder ingredienser eller involverer processer, som ikke findes i et normalt køkken.

Når jeg læser på indholdsfortegnelsen og spørger mig selv: Kan jeg gøre det samme hjemme i mit køkken? så er der i hvert fald dem her, der afskrækker mig:

• Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hvor finder jeg en hydrolysator?
• Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne?
• Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg plukke det krydderi fra?
•  Fruktose-glucosesirup ... øh, Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase. Eller også ikke ;)
  

Og jeg mener, at Fødevarestrelsen skyder sig selv i foden og gør os alle en bjørnetjeneste (i den gammeldags betydning, som noget, der er tænkt som en tjeneste, men ikke er det) ved ikke at skelne mellem convenience og halvfabrikata. Og ydermere ved at mudre  - eller lade folk mudre grænsen mellem Overvejende hjemmelavet med nogle ting færdigkøbte, Overvejende færdigmad med nogle ting hjemmelavet og så færdigretter.
     Fødevarestyrelsens rapport fortsætter nemlig med at fortælle, hvad der undersøges og hvad folk spørges om. Her er kriterierne for, om maden skal opfattes som hjemmelaver eller ej:

Hvor blev convenience af? Der er ingen snittet salat, eller revne gulerødder her. "Færdigkøbt" har overtaget pladsen fra både convenience og halvfabrikata.
     Læg også mærke til, at færdigretter opfattes som en underart af convenience til sidst.
     Her skrider det hele, og Fødevarestyrelsen når aldrig frem til at advare mod de fedt- salt- og sukkerholdige halvfabrikata, som de startede med at fortælle om.

Og til sidst det nok mest skræmmende fra rapporten: Hvor mange mennesker opfatter på trods af vejledningen ovenfor for eksempel tarteletter (købte) med stuvning (mel, smør, mælk/vand og salt) og frosne rejer og fiskeboller på dåse som helt og aldeles hjemmelavet aftensmad!
     En tredjedle mener, at mad lavet med sovs fra pulver eller fra glas er helt og aldeles hjemmelavet!

Den røde kasse er Uglens tilføjelse.

Om det er fordi Fødevarestyrelsen ikke vil skræmme nogen, er bange for at blive kaldt elitær eller hvorfor det her mudderskred opstod, fatter jeg ikke.
     Det er faktisk på tide, ja over tiden, at vi bliver skræmt!

Madudfordringen ~ 7. og sidste dag

     I dag var menuen kartofler, pasta, grøn dragesovs og kød. Dertil fik vi blandet salat og små saltkiks. 
     Egentlig var formålet med denne madudfordring at vise, at det ikke krævede lang tid at lave mad fra grunden. Det gør det heller ikke, hvis man er den planlagte, strukturerede type. Det er Uglen ikke. Uglen nyder at snakke med Ugleungerne om maden, hvor den kommer fra, hvordan den bliver dyrket osv. I dag var ingen undtagelse.
     Vi startede 18.08 (kamearet påstår 18.12, så det er det, vi regner med). Piraten var i køkkenet og kiggede på at Uglen skrællede kartoflerne, vi snakkede om, hvorfor kartoflerne var spiret, og om hvor lange spirene kunne blive.

      Svaret er mindst ½ meter, det ved Uglen, fordi læggekartoflerne blev væk et år, og gav sig til kende ved at vokse ovenud af den bærepose, de hang i. Vi snakkede om, hvorfor det ikke var lige nu, vi skulle lægge kartoflerne, det er nemlig både for koldt og især for mørkt. Vi snakkede om forskellige sorter, der kunne lide forskellige jordbundstyper og at de her var de gale til vores jord.
     Derfor tog det Uglen hele 10 minutter at skrælle de kartofler, man ser her. Og så skrællede Uglen lige tre mere, for der var ikke nok.

     Kartoflerne blev sat over, de tre sidstte i små stykker i en gryde for sig - de skulle blive til dragesovs.
     Her er smagsstoffern til dragesovsen. I sigten blancheret broccoli med "broccoliben", og i skålen er der porretop, chili og ingefær. Og nej der bliver ikke brugt løg i Ugleboet. Løg, mælk og sorbitol er de værste ting for Uglen, så de bliver ikke brugt i madlavningen. Sorbitol forekommer naturligt i en masse frugter, og det er opkaldt efter rønnebær, der hedder Sorbus aucuparia på botanisk.
     Derudover kommer der masser af urtesalt, salt peber og en stor spsk creme fraiche i.

     Her er kødet. Uglen skar den ene skinkeschnitzel og begge de engelske bøffer i strimler.
Så kaldte Uglen på Ugleungerne.
     Spirillen stegte kødet og krydrede det med rigelige mængder 7peber, Piraten kogte nudler og Minimax skar salat. Salaten indbefattede savoykål og fennikel i rustikke  strimler, hver i sin lille skål, så man kunne tage efter lyst.
     Minimax fik at vide, at groft er godt, men grovsalat måske mindre godt. Man spiser bare mere salat, hvis det er fintsnittet.
     Og bare fordi vi havde lyst, fandt vi en bøtte saltkiks frem inde fra skabet.

Den grønne dragesovs er på bordet. Tidsstemplet siger 19.06.

Det har altså i alt taget 54 minutter at lave maden i dag, men vi snakkede, legede og lavede andre ting undervejs, og sådan vil vi helst have det i Uglebo.


     Pengeforbrug:
½ pose kartofler: 7,50. Porretop, broccoli, ingefær og chili: 3,- Creme fraiche (laktosefri): 5,- Kød: 60,- Saltkiks: 10,- Pasta 9,-
I alt 94,50  pr. mand:  13,50

Madudfordring ~ dag 6

Kameraet og det her ur
er vist ikke helt enige.
Tidsstempel: 18.38

Dagens meny: Braiserede svinekæber, grydebrød, sød kartoffel og salat.

Aftensmad i Uglebo er faktisk ikke så planlagt og systematisk en affære. I dag kom Uglen hjem med busen sammen med de to mindste Ugleunger klokken 14. Uglem vidste godt, hvad menuen skulle være, sådan cirka i hvert fald.
     Skribentens hjemkomsttidspunkt var derimod ikke helt sikkert, med de nye køreplaner og et nyt semester kunne han være hjemme 19, 19.30 eller i uheldigste fald 20. Så klokken lidt i fem satte Uglen et grydebrød over, idet vi regnede med 19.30 som det sandsynligste.
      Så da uret bibbede - og lidt til, vi var lige midt i et spil, gik Uglen og Piraten ud i køkkenet, rørte i dejen, vaskede svinekæberne og en sød kartoffel, fandt ingredienser frem. Piraten er ikke meget for grydebrød, så han ville koge noget pasta, som han så fandt frem.

18.39

Kæberne blev brunet tre ad gangen. Her er de alle sammen.

18.43

Her er krydderierne:  

18.49

Og her er de så sat over. Så kom brødet i ovnen sammen med den søde kartoffel. Og så løb kameraet tør for strøm.
     Skribenten ringede hjem og sagde, at han mod forventning ville være hjemme allerede kl. 19.00 Det var for sent at gøre andet end at glæde sig over det. Så kunne han slappe af en halv times tid inden maden - og få lov til at lave salaten. Brødet hæver jo ikke hurtigere af at vi sætter ovnen på varmluft ;)

18.50

Spirillen kan som den eneste ikke lide svinkæber, så han fik lov til at stege sig nogle skiver røget medister i stedet.
      Uglen lavede sovs og Skribenten lavede salat medens vi fik fortalt hinanden om, hvad vi havde lavet i dagens løb.

Den søde kartoffel ser virkelig dekorativ ud.

Tidsforbrug: Tilberedning sammen med Piraten ca. 20 minutter. Vente- og hævetid meget mere.

Pengeforbrug: 2 pakker svinekæber: 95,- en sød kartoffel: 15,- et grydebrød: 15,- pasta, medisterskiver, mel, krydderurter, fløde osv: 10,- I alt 135,- = 19,40 pr mand.

Madudfordringen ~ dag 5

I dag stod menuen på pseudo-japansk fast food. Okonomiyaki, der vist bedst oversættes som stegt-det-du-kan-li'.
     Det er en ret, hvor man i vid udstrækning kan tage hensyn til folks forskellige smagsløg og intolerancer, og det kan være nødvendigt i en større familie.
      Vi startede sent. I Uglebo er aftensmad ofte en halvsen affære, vi har ofte travlt med så meget andet, at halv syv ikke er sent.

     Uglen og Ugleungerne gik i køkkenet. Minimax skrællede kartofler, Piraten snittede savoykål, Spirillen dækkede bord, og Uglen fandt tingene frem:

     Æg, mel, ris fra i går, bacon i skiver, fiskesauce, 7peber, kartofler, ingefær, snittet kål og salat og rød peber - det er ikke finthakket nok.

     Den ægte japanske opskrift kræver nanaimo-rod og beni shouga, men det har vi ikke, så vi bruger noget, der ligner. Gad vide hvad en japaner egentlig ville sige til mine okonomiyaki?

     Man kan også bruge squash, men det er ikke til at købe for øjeblikket. Forårsløg, hvidkål, rejer, muslinger, rester ... alt muligt. I dag røg det meste af risen fra i går ned i.  



     Kartofler og ingefær blandes i en skål, æggene knækkes i, mel, fiskesovs og 7peber tilsættes. Så varmer man en pande med lidt olie og steger noget af dejen til tenkasu - de små sprøde stumper, der bliver tilovers, når man laver tempura - igen må vi nøjes med, hvad vi har.

    Så blandes kål, salat  og ris i og tenkasu tilsættes.

Man kommer en god portion på den varme, olierede pande og lægger et par stykker bacon, eller skinke, eller kalkunbacon eller ... ovenpå.

Den første er til Piraten, der ikke kan udstå rød peber, så er det jo godt, at det kan tilsættes til os andre senere.
     Så bager den under låg til kødet ser kogt ud, vendes forsigtigt - lad endelig være med at presse på den, dejen skal være, og forblive, luftig. Den skal gennemsteges, men kun lige.
     Serveres brandvarm med mayonnaise, soya, ketchup, nori (sushitang) i strimler, forårsløg ... Kort sagt hvad man vil. Der findes oven i købet en okonomi-sovs.

Værsågod at spise.

Uglen fik den sidste, suppleret med de sidste ris, for der var ikke helt dej nok.

To af Ugleungerne fik i stedet røræg med bacon og resterne af pizzaen fra i går. Som sagt en fast food-dag.

Tidsforbrug: Piratens okonomiyaki stod på bordet 18.58. Så en halv time til tilberedningen, spisningen følger efter, for man spiser efterhånden som der bliver serveret.

Pengeforbrug: 6 æg: 21,- bacon: 12,- kartofler, mel, peber, ingefær, salat og kål: 28,-  = 61,- pr mand ca. 8,75 kroner. Skribenten og Hvalrossen fik en ostemad til aftenkaffen, for de var ikke helt mætte, så lad os sige 9 kroner pr. mand.

Madudfordringen ~ dag 4

Søndage er altid anderledes. Vi har ikke travlt, og normalt spiser vi pizza og sushi om søndagen. I dag var ingen undtagelse.
      Skribenten lavede pizzadej, og tomatsovs. Pizzadeje helt fra bunden, mel, salt. vand olivenolie og gær. Pizzasovsen blev lavet af en dåse flåede tomater, tomatpure, olivenolie, hvidløg, basilikum, og oregano. Han blendede det og lod det koge igennem.
     Uglen kogte ris til sushi, og lavede sushi-eddike af risvineddike, salt og lidt sukker.
      Uglen fik hverken taget tid eller ret mange billeder.

Skribenten mener at han brugte i alt en halv time på pizzaen, Uglen brugte noget mindre på sushien.

Sushiris, de er skyllet og klar til at sætte over.

Risene koger, og pizzaen bliver sat i ovnen.

Klar til at lægge på

Ris, agurk og rød peber. Rul!

Skær! Færdig!

Tidsforbrug: Stærkt anslået 45 minutter. Vi snakkede og lavede alt muligt andet undervejs.

Pengeforbrug, også et cirkatal og kun for det forbrugte for eksempel 1½ ark sushitang, 2 dl ris osv.: salat og grønt til sushi 17 kr, pizzadej: 3 kr, tomatsovs og ost. 16 kr, bacon (vi var løbet tør for skinke): 14,- ananas 4,- ris, eddike og nori: 16,-
I alt: 70 kroner, 10 kr. pr. mand.

Uglen indrømmer gerne at hjemmelavet sushi ikke er nær så flotte som de købte, men smagen er i top.

Madudfordringen ~ dag 3

"Grønne smølfer" med pommesfrites. Ostebrød og salat.

Minimax og Uglen var på indkøb og købe ind til i dag og i morgen. Vi købte ind til "Grønne smølfer", som er grønt forklædt som hakket kød.
Ingredienser: 1 stor squash.
Bladselleri, chili og porrer som smag.
Hakket svinekød.
Peberfrugt og pasta af røde linser til røde mønstre. Dem glemte Uglen så at putte i.
Revet mozzarella til gratinering (en anden ting, Uglen køber halvfabrikeret).

Pommes frites er en af de ting, Uglen gerne køber som halvfabrikata. Dels tager det virkeligt lang tid at lave selv, dels er der ikke puttet noget underligt i.

Indhold, økologiske kartofler med skræl og øko rapspolie.

De kommer i ovnen i denne her smarte ting,
der sørger for at de bliver stagt på alle sider.

18.28 var ovnen varm, fritterne blev sat ind og Uglen gik i gang med smølferne.

Reven squast, steges til vandet er væk.

Kød og krydderier tilsættes.
Også hjemmelavet grøntsagsbouillon.

Lidt af en stærk peber - ikke habañero, men en af de andre.

"Smølferne" er brunet.
Nu skulle de røde pastaer og peberfrugter være kommet i,
men som sagt, Uglen glemte dem.
Der blev bare drysset lidt ost over og så ind til Pommes fritterne i ovnen.

Vi fik også et gratineret ostebrød med anans og skinke pr. mand og så den sædvanlige salat.

Tidsforbrug: Fra Uglen begyndte, til maden stod på bordet, gik der næsten en time, men de første 25 min. gik med at vente på ovnen, der skulle varme op. (Vores ovn er 200 V, så den tager 25 min, hvor stærkstrømsudgaven bruger 5-10). Atkivt tidsforbrug max 15 minutter. 18.28 til 18.41 plus lidt tid til gratinering, rystning af pommes frites og tage ting ud og ind af ovnen.

Pengeforbrug: Squash 6,- kød: 39,50 Urter osv 2 kr. Pommes frites 10,- Brød 1 kr (hjemmebagt, skulle spises i dag) skinke 9,- ost 13,- ananas: 4,- (1 dåse af 3) salat, olier smør = 94,- Pr. mand ca 13,50.

Madudfordringen ~ dag 2

 I dag er det faktisk en udfordring. Uglen skal til møde i København, og skal være væk indtil kl. 18 eller mere. I sådanne tilfælde tager Skribenten normalt over, han er faktisk en bedre kok end Uglen, men nu har jeg jo sat mig selv en udfordring, så lad os se ...

Så starter vi -
godt det er lørdag i morgen.

Jo Uglen kom sent hjem, og var træt og kold. Men der lå jo en udfordring forude. Heldigvis var ikke al maden blevet spist i går. Så vi laver restemad. Kyllingetærte, snydeflødekartofler og grydebrød med blandet salat.

Da jeg vidste hvornår jeg kom hjem, ringede jeg hjem og fik Ugleungerne til at sætte endnu et grydebrød over. Det er så let, at alle kan gøre det.
Så da Uglen kom træt og kold hjem, rørte den i grydebrødet og drak en kop the sammen med familien.

Støbejernsgryden i ovnen

18. 54 satte Uglen gryden i ovnen og tændte. Kyllingekødet fra i går blev klippet i stykker. Grøntsager renset og findelt. Og ikke billeddokumnteret, blev de resterende bagekartofler fra i går skrællet og skivet.

Peberfrugt, bladselleri, ingefær og
majs fra køleskab og fryser.
Frosne majs er en lagervare.
Dem køber Uglen, hver gang de er på tilbud.

Suppen og grøntsagerne er blevet kogt i gryden.
Meljævning laves lettest ved at hælde
først vand og så mel i glasset.

Hønsetærten klar

Da grydebrødet var puttet i ovnen, hældte Uglen de stuvede grøntsager over kyllingekødet, hældte flødeblandingen over kartoflerne og satte også dem i ovnen.

Skivede kartofler i fadet bagerst.
Laktosefri produkter, fordi Uglem er intolerant.
Salt, muskatnød (næsten skjult bag skålen)
og syvpeber (en japansk peberblanding).

Kartofler klar til ovnen.

Tidsforbrug:32 minutter og Skribenten lavede salat. (Tiden til at stille pænt op og tage billeder, regnes stadig med.)
Pengeforbrug: Rester fra i går, et brød (10 kr.) + creme fraiche, fløde, majs, grønt, salt peber. Højt regnet 25 kroner. 3,60 pr mand Hvis man ikke skal købe laktosefrit og lavFODMAP vil det være meget billigere.

NOTER:
Frisk muskatnød smager godt. Et lille rivejern fra et gammelt cykellappe-kit har nu tjent os i mange år. Det passer i glasset sammen med nødderne, så det ikke bliver væk.
Om sommeren, når krydderurterne er billige og gror i haven, laver Uglen kryddersalt. Urter og salt klippes fint og tørres. Det er bedre og billigere end grøntsagsbouillon.

Madudfordring ~ dag 1

Menu: Hønsekødsuppe med bagte kartofler og grydebrød.

NOTER: Hvis jeg ikke havde været hjemme tre timer inden maden, havde jeg rørt dejen sammen i morges med koldt vand og ladet den stå i badeværelset. Vi havde sagtens kunnet spise en time før, men Skribenten vil først være hjemme kl. 19.00. I dag hjælper Ugleungerne ualmindeligt lidt. Vi er alle ugidelige og halvsnottede.

Tid: 16.15 til 16.45: Uglen tænder en kedel med ½ l vand.
- Klipper hønen i kvarte, skyller den grundigt, lægger i en gryde med vand og tænder.
- Mål vand af, rør i en skål med gær, mel, olie og honning. Dæk med viskestykke.
- Snit urter og rodfrugter, vask kartofler, Minimax hjælper med kartoflerne. Skum suppen, put suppeurterne i, kom rodfrugterne i en gryde med letsaltet vand.

16.45 skal køkkenet være ryddet og klar til Spirillen, der skal lave kage til skolen i morgen.
Det tog 7 minutter længere, vasken var stoppet, og Uglen skar sin finger, så det blødre voldsomt - plaster nødvendigt. Billeddokumentationen af det hele medfører også et større tidsforbrug - ikke mindst fordi man skal kunnne se tingene ske.

16.56 til 17.45 Har Uglen "fri" dvs. lektiehjælp, almen oprydning og hjælp med kagebagning.

17.45 hjælper Uglen Spirillen med kagerne, tænder ovnen med gryden i, lægger kartoflerne i et fad og vender kyllingestykkerne i gryden - 2 minutter højst. Tænder også gryden med de andre rodfrugter.

18.10 Hjælper Uglen Spiril med kager igen. Slukker suppen. (Så den kan køle lidt af) Putter fadet med kartoflerne ind i ovnen.

18.15 Hæld brødet i gryden, sluk rødderne.
 Ca. 2 min.

18. 45 Tages låget af gryden.

19.00 Hæld brødet ud af gryden. Hæld suppen op gennem en si, kom de kogte rødder i, læg hønsestykkerne på en tallerken og server. Tillæg: rester fra i går. Pasta til alle andre og ris til Uglen.
I alt 5 minutter.

Vores køleskab den 26. Kyllingen står og er tøet op.

Dagens tilbud. Uglen lever stadig mestendels
efter lavFODMAPprincipperne. Derfor speltmel.

Kyllingen er sat over. Den kostede 55,-

279 gram mel til 25,- kiloet giver7  kroner.
Vand, salt gær og olivenolie koster højst 2 kroner. 
10 kroner, så er strømmen også med.

3 kopper mel 1½ kop lunkent vand, 1/3 pakke gær,
1 spsk olie, 1 tsk honning rørt sammen.
Så skal det bare hæve.

Porrer er dyre. 22 kroner for et bundt.
20 kroner for bagekartofler.

Krydderurterne er ude fra haven og bladselleri fra fryseren.
Til gengæld bruger jeg ikke tre hele porrer.
Resten bliver frosset ned.

Alt vasket og snittet til suppe og kartofler.

Derudover laver jeg salat: Et stykke agurk, en halv peberfrugt, en stor tomat og ca. en sjettedel salathovede. igen 10 kroner.

Tidsforbrug: 37 + 5 + 2 + 5 = 49 minutter.
Pengeforbrug:  Kylling 55,- brød 10,- kartofler 20,- urter 22,- salat 10,-. Vi drikker vand til maden. 117 kroner delt med 7 = knap 17 kroner pr mand.

Færdig.