Det er utroligt, hvad rester kan blive til.
Her rydded Uglen op i køleskabet og fandt en rest ovnstegt kylling
fra dagen før (med stegesky), en halvslatten rød peberfrugt, den sidste ende af en porre, en pakke skinke med to skiver der nok ville være endt i
hønsebøtten næste dag og endelig den sidste, lidt kedelige, store champignon fra
en bakke brune tilbudschampignoner.
I fryseren lå der en ordentlig sjat frosne majs i en pose der havde forputtet sig og
skulle bruges senest om en uge.
Så
tilsatte Uglen lidt fløde, lidt speltmel, salt, syvpeber, smør og
masser af karry (Øgo fra Netto, der sært nok er den eneste økologiske
uden hvidløg) og kogte det hele sammen.
To plader butterdej, der også lå og puttede i fryseren,
men som altså kunne holde noget endnu, blev rullet tykt ud og lagt over.
Resterne blev skåret i nogenlunde lige store stykker, der også blev
bagt - og spist. Ellers var der løse ris til.
Der er altså noget Bedstemor And over sådan en tærte, ikke sandt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar