Æg kommer fra høns, og Uglen har lige investeret i seks nye høns. De ankommer om et par uger. Uglen er en smule bekymret for fugleinfluenzaen ...
I februar 2017 hærgede fugleinfluenzaen i Danmark. Høns skulle lukkes inde, men ikke gæs og ænder. Vi var flere, der skrev oprørte breve, blogindlæg og så videre, men det hele løb bare ud i sandet og pludselig en dag - den 10. april - måtte og kunne vi have høns igen.
Dengang opfandt Uglen haveinstallationen "De løsslupne hønniker". Den blev aldrig åbnet, men måske bør jeg nu finde og installere røde pinde og blå kugler også ... bare i tilfælde af at fugleinfluenzaen skulle komme igen.
Her følger en let opdateret beskrivelse af haveinstallationen
I februar 2017 hærgede fugleinfluenzaen i Danmark. Høns skulle lukkes inde, men ikke gæs og ænder. Vi var flere, der skrev oprørte breve, blogindlæg og så videre, men det hele løb bare ud i sandet og pludselig en dag - den 10. april - måtte og kunne vi have høns igen.
Dengang opfandt Uglen haveinstallationen "De løsslupne hønniker". Den blev aldrig åbnet, men måske bør jeg nu finde og installere røde pinde og blå kugler også ... bare i tilfælde af at fugleinfluenzaen skulle komme igen.
-- 🐔 --
De løsslupne hønniker
Nu har vi så indkøbe nogle nye hønniker, det er to grønlæggere der med tiden vil lægge turkisgrønne æg, de er efterkommere af sydamerikanske araucanaer; to maran-krydsninger, der vil lægge chokoladebrune æg og så to Isa, der i fremtiden vil lægge næsten et æg hver om dagen, i normal brun æggefarve.
Selve hønsene er røde, sorte, vildtfarvede og brogede. Det er da lige til en udstilling, og når det nu er hønniker, så lægger de jo slet ikke æg.
Snart vil der blive opsat røde grene og lagt blå bolde rundt omkring hønsene. Således skabes et altid skiftende, kalejdoskopisk mønster, der veksler med belysningen og tidspunktet på dagen og som er perfekt tilpasset til at berolige tilskuernes sind og tanker og mindske deres bekymringer.
Sådan! Det lyder da godt, ikke?
Ergo er Ugleboets høns da også ren udstilling til fornøjelse for Uglerne – eventuelle naboer og forbipasserende må også gerne nyde synet!
Uglen erklærer altså snart haveinstallationen “De løsslupne hønniker” for åbnet.
-- 🐔 --
Dette er hvordan, jeg forventer æggene kommer til at se ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar