365discount

Af nysgerrighed tjekkede jeg lige ugens "personlige" tilbud i 365discount (uge 52).
     De kan godt nok ikke være særligt personlige, for jeg har ikke købt andet dér end en pakke servietter til en femmer, siden de skiftede navn og vareudvalg.
     Men ugens "personlige" tilbud er faktisk, hvad jeg forestillede mig, da konceptet blev præsenteret: Økologi og discount.

     Nu er jeg så bare holdt op med at handle dér af flere grunde. Blandt disse grunde er de to vigtigste at
- da Fakta blev til 365, indsnævrede de vareudvalget, og det gik ud over præcis de økologiske varer, vi køber som standard, smør, laktosefri yoghurt og  fløde. Dem skal vi så i Kvickly efter.
- de varer vi køber, og som de stadig har, koster præcis det samme som i Kvickly 200 meter væk, så hvorfor gå to steder?

Lone Landmand skriver

Lone Landmand har en blog, hvor hun og Søren Sørøver i årevis har skrevet om ordentlig mad. Om mad, der smager godt, om mad der er lavet af råvarer.
Nu har hun begået et nyt indlæg, som jeg vil citere første halvdel af her:

Vores madkultur er i frit fald

Udgivet den 17. december 2023 af Lone Landmand

Håndmadder, pizza, burger og sandwich står øverst på danskernes menukort, når der skal ”laves” aftensmad, siger en ny undersøgelse. Færdigretter, take-away, halvfabrikata, tynd luft på flaske – det er, hvad det er – fis i en hornlygte. Det har intet at gøre med at lave mad. Ordentlige råvarer, tid, viden og kærlighed er de vigtigste ingredienser i et godt måltid, og det gør så morderligt ondt på mig, at færre og færre mener, at de har tid til at lave mad, altså rigtig mad, lavet fra bunden. Det er faktisk et udtryk, jeg har det pænt anstrengt med. Hvis man laver mad, så laver man det fra bunden. Smider man en frysepizza i ovnen, tømmer et glas Dolmio eller lignende, så laver man ikke mad – man tilbereder til nøds. Nu vil jeg sidde så højt på min hest, at jeg risikerer at falde af. Jeg er heller ikke for fin til at varme en frysepizza, men jeg husker stadig så godt, at det kun sker sjældent – for smagen af ligegyldighed huer mig ikke. Der er et kæmpe marked for kogebøger, samtidig med at alle tal viser, at vi laver mindre og mindre mad selv. Madbloggere i hobetal og supermarkeder, der leverer råvarer direkte til din hoveddør. Det har aldrig være nemmere og alligevel går det kun én vej. Ironisk nok virker det som om, at tiden, der ikke helt slår til i køkkenet, bliver ædt op på sociale medier med at se på mad og opskrifter.

Tænk en gang hvis gennemsnitsdanskeren brugte den tid i køkkenet, som de i dag bruger bag en skærm. Så ville vi blive en nation af gourmandiske dimensioner. Det er helt uforståeligt, at det vigtigste for vores overlevelse og trivsel har haft så lidt interesse gennem de seneste generationer. Ingen gider fedte med mormors papirsedler med sirlig skråskrift, som angav hvor mange dele dit og dat, der skulle i hendes favoritretter. Dengang var det sparsomt med kogebøger og vigtig viden gik i arv. Nu er den viden ved at gå tabt.

     Uglen mener at der nu ikke er noget galt med pizza, det smager fantastisk, hvis man altså selv ælter dejen, koger tomatsovsen, og arrangerer råvarerne smukt inden man drysser revet ost over og bager den på sin pizzasten, eller i en meget varm ovn. Og ja, vi bruger tomat-passata (flåede, purerede tomater), for vi har ikke så gode tomater i haven som de italienske, og at købe friske tomater og skolde, flå, mose og purere er for det første dyrt, for det andet står resultatet ikke mål med anstrengelserne (eller en god passata), fordi tomaterne stadig ikke er rigtigt solmodnede, så noget halvfabrikata er der god mening i - især hvis man ikke bor på en gård eller har en stor have.
     Det samme gælder vist for burgere, sandwiches og så videre.

     Men det med tiden, hvor er det bare lige i øjet ... og Lone Landmands undren over salget af kogebøger matcher min undren over hvide åbne køkkener, der ikke bliver brugt.

eTilbudsavis

     I busserne er der en skærm med oplysninger om busruter osv. og så reklamer. De er meget irriterende; heldigvis er der ikke lyd på, for så tror jeg måske jeg ville overveje at anskaffe en bil.
     Men - der er en reklame for en netside, der hedder eTilbudsavis, hvor man burde kunne finde tilbud på dit og dat. Jeg besluttede at teste, da det faktisk lød ret smart.
     Men nej. Selv om der er en afkrydsningsmulighed for butikker, så virker den ikke. Jeg kunne i hvert fald ikke få den til det.
     Se bare her. Selv om jeg har valgt at se tilbud fra Netto, Meny, SuperBrugsen, Rema, Kvickly og Irma, så er de øverste tre fra 365 og det nederste fra Spar. Det er de præcis samme, jeg fik uden at have valgt nogle supermarkeder.
    Den side tror jeg ikke, jeg har lyst til at forsøge mig med igen foreløbig.

... og om is

I dag var jeg med toget. Der var ventetid, og det regnede, altså gik jeg ind i stationskiosken for at glo lidt og få varmen.
     På ismontren stod der et skilt: "Det er altid tid til is" eller noget lignende.
     Jeg kiggede på udvalget, men der var ingen af isene, jeg ville kunne spise. Enten var det flødeis, eller sodavandsis - og sodavandsisene var enten med vallepulver (mælk) eller med johannesbrødkernemel eller begge dele.

     Da jeg kom hjem, var jeg inde på Friskos hjemmeside. Der er én laktosefri flødeis i deres sortiment. Ved første blik så Mumitrolden lækker ud, lige noget for mig, men et blik på indholdsfortegnelsen gjorde, at jeg nok skal holde mig fra den. Den indeholder både sorbitol (sødestof) og johannesbrødkernemel (stabilisator).
     Til gengæld har de - selvfølgelig - et stort udvalg i veganske is. De indeholder så alle sammen også  johannesbrødkernemel og ærteprotein, nogle også gulerodsekstrakt og sorbitol. Så nej, ingen is til Uglemor.

Om mærkning af slik

For nogen tid siden ... næsten et år ... skrev jeg om mærkning af slik her på bloggen. Jeg skrev:

     For nogle dage siden var jeg på indkøb og overvejede jeg og jeg skulle blande mig en pose bland-selv slik, men jeg orkede ikke at læse mig igennem alle etiketterne med småt tryk, forvirrende skrifttyper og i underlige vinkler i min søgen efter HVEDEMEL og MÆLK - der godt nok som her er skrevet med store bogstaver eller med fedt, eller udnerstreget, eller kursiv, eller ... - og især efter sorbitol der også gemmer sig under E420 og på ingen måde fremhæves, fordi Fødevarestyrelsen har talt.
     Så blev jeg opmærksom på en far, der stod med sine børn og blandede slik. Han formanede gentagne gange børnene til kun at vælge dem med de grønne cirkler på. Jeg kiggede nærmere og så, at der øverst i kanten af hver etiket var en række forskelligfarvede bobler, en med Laktosefri, en grøn med Vegansk, en med Gelatinefri, og en med Glutenfri, tror jeg nok.
     Det vil så sige at det er nemmere at være veganer eller muslim end FODMAP-intolerant når man vil blande slik.

Forleden fik jeg så endelig taget nogle billeder af de famøse slikbøtter. Det var værre, end jeg huskede.

På afstand ser det fint ud, forskellige mærker rundt langs kanten fortæller, at indholdet er fri for et eller andet.

Men lad os gå tættere på. Kantmærkernes farve og placering er den samme på alle bøtter, så her er det lige et par andre.

Hvad er det så, vi kan få at vide? Fra venstre mod højre er det: Naturlig smag, Naturlig farve, Palmeoliefri, Gelatinefri, Vegansk. Altså er der igen kun taget hensyn til ideologier og religion.

På selve skiltet står der: Husk at handskerne anvendes i forskellige bokse, og at allergener og produkter derfor kan flytte sig mellem boksene.

     Allergenerne - nogen af dem i hvert fald - angives med fed skrift på selve etiketten. Her hvedemel, der giver folk med cøliaki alvorlige symptomer.
     I den engelske vingummi er der også æble-, fersken-, pære-, abrikos-, gulerods- og kirsebærkoncentrater, der giver mange folk med birkepollenallergi og/eller FODMAP-intolerance problemer.


Vi nupper lige en etiket til.

Kan indeholde mælk, nødder og jordnødder.
- Ikke et ord om E120, det røde farvestof karmin, der kan gøre folk med skaldyrsallergi alvorligt syge. Kan hænde, det er en Naturlig farve, men Naturlig betyder ikke nødvendigvis spiseligt, sundt og ugiftigt. Grøn fluesvamp for eksempel er 100% naturlig.
- Ikke et ord om æble og fersken, der kan give folk med birkepollenallergi problemer.

-- FF --

Hvorfor er kantmærkerne ikke: Glutenfri, Laktosefri, Birkefri, Skaldyrsfri, Gelatinefri, Vegansk og eventuelt gerne FODMAP-fri?

Nyt layout betyder ofte at man skal være på vagt

Ind i mellem skifter varer layout på deres emballage. Det er normalt en grund til at være på vagt overfor andre ændringer.

Denne gang er det LU (Mondelez, altså) der er i gang med nye numre.

Først Petit Écolier, der fås i en mørk og en lys udgave. Det gamle layout øverst, det ny enederst. Ud over de nye look, er der ikke nogen ændringer.

Så til deres Bastogner der fås med kanelsmag som her eller i en duo-udgave med vanillesmag i midten.

Det er igen det gamle layout øverst og det nye nederst.
Der er også en anden ændring: Nettovægten. Den gamle indeholder 260 gram, den nye kun 200 g, men prisen er stadig den samme.
Jeg har ikke købt de nye, for det bliver for dyrt, men indholdsfortegnelsen er - bortset fra et par umotiverede store bogstaver - den samme som de gamle, så mon ikke at smagen er den samme.

Man kan skræve så meget, at bukserne revner

Kvickly Helsinge oktober 2023

Discountmatch!

I går i Coop så jeg dette skilt. Det gjorde mig noget forstemt.

Se lige, hvilke butikker, de vil konkurrere med: Netto og Rema 1000 det er måske fair nok, men 365discount ... det er jo også Coop!


Men det helt store spørgsmål for mig er:
Hvorfor er der ikke reklamer for kvalitetesmatch nogen steder?

Det gælder åbenbart bare om at sælge så meget billigt bras så hurtigt som muligt. Fanden ta' miljøet og folkesundheden. Hvad blev der af kostpyramider, dyrevelfærd, og al den slags? 

På Coops hjemmeside er der faktisk en hel side viet ansvarlighed.  Lad os kigge på det.
Vi går lige lidt tættere på.

Læs folderen om det HER
Tja, det passer ikke helt godt sammen. Under mange af punkterne gentages de samme "handlinger", så antallet er kunstigt blæst op ved hjælp af et stort antal fokuspunkter.

Under Økologi er et af initiativerne Øktober

Det var vist et engangsforetagende i 2017, og måske med et lille skvulp i 2018. Men siden har vi da ikke hørt noget om det.

Der er kort sagt enorme mængder varm luft og fortidens (Irmas) bedrifter i den kampagne.



Næste gang jeg er på indkøb, vil jeg lige slå et smut inden om Coop og lede efter varer med dette mærke

og se hvordan de matcher de mindre fluffy værdier i denne strategi. For eksempel Klima, Naturen, Dyrevelfærd, Sundhed, Økologi, Kemi, Lokalliv.

Verden vil bedrages ...

The nok engang. I dag var jeg i Coop og fandt denne her.

Lad os kigge bagpå og sammenligne med de to fra i går:

Ny "Irma-the" fra Coop  - - -  Gammel Irma-the   - - -  Änglamark fra Coop

Jeps. Indholdet i "Irma-the" i den røde pose og Änglamarks the er præcis det samme.

Prisen derimod ... Rød "Irma-the" 29 kr for 100 gram. Änglamark: 22,50 for 125 gram.

Irmavarer - dyrere og dårligere i Coop.

    Vi har altid ... i hvert fald de seneste 15 år, drukket the og kaffe fra Irma.
    I et stykke tid har vi ikke kunnet få vores normale, indiske the i hverken Irma eller Coop. Det er den til venstre i billedet.
    Forleden var der så en ny økologisk, indisk the i en ny pose. Den til højre i billedet

    Den skulle naturligvis testes. Hm. Prisen er den samme, nemlig 26 kroner (i Irma. I Coop koster den 29), men der er 25 gram mindre i posen. Og så får man en gang ævle-bævle om Indiens frodige theplantager i stedet for information om theens smag.
    Desværre er smagen heller ikke så god som den gamle.

Hvis det er sådan, Coop vil behandle Irmavarer fremover, skal det da nok blive en fiasko.

Sorte supermarkeder

... og nej, ikke noget ulovligt her. Det drejer sig om farver og stemning i en supermarkedskæde nær dig og mig. I gamle dage var den gul - discountgul - med sorte dimser og dutter, gangene var lidt snævre og af og til rodede, men hyggelige. Og stemningen var  .. lettere kaotisk, men rar.
     Så byggede den ene efter den anden om, farverne byttede plads, alting blev grå-sort (antracit heder den farve vist) med gule dimser og dutter. Gangene blev brede, hylder og kølemontere lave og firskårne, loftet blev lavthængende og sortmalet, og  jeg fristes til at kalde det samlede indtryk let truende.

Og så musikken. Ret høj, og så bestående af alle de numre der ikke er nået ind på hitlisterne de seneste fem år. Hvorfor dog det? Dem der gerne vil høre musik mens de køber ind, har deres egne playlister med i lommen og deres earpods solidt plantet i øregangen. Vi andre der genne vil slippe for den grumme muzak ... vi kan altså ikke få en liste med "Stilhed tilsat de normale lyde i et supermarked".
     Hvorfor prøver de at skræmme kunderne væk? Før tussede jeg ofte rundt og kiggede på ugens sære tilbud, nu griber jeg en kurv, snupper de varer, der står på huskesedlen - heldigvis er layoutet stort set det samme fra butik til butik, så det går hurtigt - tjekker lynhurtigt reolen med datovarer og haster hen til kassen. Så håber jeg bare at køen ikke er for lang.

 -- 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 --

Før og efter logoer:

Helsinges fattigdom

     For nogen tid siden fik vi at vide, at Aldi i Hellsinge ville blive til en Rema 1000.
     Nu er der mere nyt. Den bliver til en 365Discount ... Coop har da totalt tabt realitetssansen her. Der ligger allerede én 365Discount ikke engang 1 kilometer længere henne ad vejen. Og den vil jeg ikke ligefrem kalde overrendt. Men de har ikke tænkt sig at lukke den gamle heller. Hvis ikke det er opskriften på at tabe penge, så ved jeg ikke hvad der er.

Kohberg ... og alle de andre

Det er når fabrikker tilbagekalder at man tigtig kan se, hvor monopoliseret fabrikationen af hvad som helst er her i landet.

Kohberg tilbagekalder i dag, den 25. august, alle deres rugbrød fra en bestemt pakkelinje. Se nu bare:

Tillykke med de 137 år - gid du måtte få mange flere!

Måske en god nyhed

Berlingske i dag

Irma Hillerød

Fra Facebookgruppen Bevar Irma

Claus Larsen slog dette op:

www.habsoe.dk
Den lille pige med kurven
80 x 130 cm, olie på hørlærred

Billedet er inspireret af H.C. Andersens eventyr “Det gamle egetræs sidste drøm” og Irmapigens triste skæbne. I H.C. Andersens eventyr modstilles døgnfluens korte, men lyksalige liv med egetræets 365 år; et spørgsmål om at leve intenst i kort tid eller kede sig i al uendelighed. Maleriet handler derfor om at leve livet fuldt ud og huske at “handle ind” mens tid er. Irma er altid gået foran og har vist, at det er muligt at fremme en produktion og have et bredt udvalg, hvor ægte bæredygtighed og dyrevelfærd er i centrum på en helt anden måde end i den konventionelle produktion. Derfor har Irma også været first mover på økologien, lang tid før økologi blev mainstream og hvermandseje. Med Irmapigens forsvinden mister vi en afgørende motor, der altid har været med til at trække udviklingen i en positiv retning til fordel for både mennesker og dyr. I 2009 blev Irma-pigen til et kult-ikon i Japan, efter at japanske turister havde haft stofposer med hjem, med Irma-pigen på. Hun blev et symbol på det naive og rene, og japanske turister tog til Danmark med det specifikke mål at tage i Irma for at se ‘Irma-san’. Japanerne er ekstremt brand-orienterede, og når noget først er blevet populært, så vil de allesammen have det.

ArtPusher sagsøgt

Det gør ondt ...

Her lå Irma Hillerød indtil for en uge siden ...

Og det her er hvad vi har sagt farvel til:

Indkøb efter Irma - hvor går jeg hen?

Nu, hvor Irma lukker, skal jeg til at finde nye indkøbsmuligheder.

Alle supermarkeder vil blive undersøgt på de parametre, der er relevante for mig. Jeg ser på disse varegrupper:

1. Øko-grønt: Udvalg, friskhed, kvalitet.
2. Øko-kød: Udvalg, kvalitet.
3. Øko-pålæg: Udvalg, holdbarhed, kvalitet.
   
4. Mejeri: Ost, Øko-mælk, fløde og yoghurt, Øko alt muligt andet. Laktosefri & øko (IKKE fra Arla, der smager dårligt og giver maveproblemer pga- carrageenan og/eller johannesbrødkernemel. 
5. Kolonial: Pasta, tomatprodukter, frosne øko-grøntsager.
   (Parentes: Mayonnaise, ketchup, fiskeboller og ufattelig mange andre varer kommer altså fra samme fabrik - eller højst to, så de er ikke med i oversigten her)
   

Og allerførst mit generelle indtryk.
Dette er "A Work in Progress"; så der vil blive tilføjet, opdateret, slettet og rettet.


Netto
Netto generelt: den bedre ende af discount, men kød og fjerkræ er for ringe kvalitet.

1. Øko-grønt: Både kvalitet og friskhed i "min" Netto er i orden, største problemer er svigtende udvalg og svingende leverancer.
2. Øko-kød: Udvalget er elendigt og kvaliteten dårlig. 
3. Øko-pålæg: 3 slags, OK smag, men holdbarheden er ikke god.
   
4. Mejeri:
   Ost. Nej, kun på slagtilbud.
   Øko-mælk og fløde: Naturmælks sødmælk og fløde, fint
   Øko-yoghurt: Nej findes ikke her i de slags, vi bruger.
   Øko alt muligt andet: Pizzaost, gær.
   Laktosefri & øko: Nej.
5. Kolonial: Enkelte ting, mest slagtilbud. Passata ... serien Øgo har faktisk OK produkter.
   Frossent Øko-grønt skal tjekkes. Nej tak, smager vandet.
   

Rema1000
Rema100 generelt: discount eller bling.

1. Øko-grønt:  Både kvalitet og friskhed i "min" Rema er i orden, eneste problem er et meget svingende udvalg.
2. Øko-kød: Udvalget er ikke stort, ind i mellem er der anderledes ting. Kvaliteten er OK.
3. Øko-pålæg: Skal testes. Samme som Netto.
   
4. Mejeri:
   Ost: skal tjekkes. Ikke her.
   Øko-mælk, fløde og yoghurt: Gram Slot. Vi kan ikke med plastikposer til mælk. Plastikposer afskaffet efterår 24, byens bedste kærnemælk, resten som Naturmælk (Netto).
   Øko alt muligt andet: Ikke så vidt jeg kan se.
   Laktosefri & øko: Skyr - skal testes. smager ikke godt. De har ikke andet

Menu
Menu generelt: dyr og ikke god på øko.

1. Øko-grønt: Lille udvalg, ikke særligt frisk, meget svingende kvalitet.
2. Øko-kød: Udvalg minimalt. Kvalitet ikke svarende til prisen.
3. Øko-pålæg: Skal testes. Ikke her.
   
4. Mejeri:
   Ost: skal tjekkes ikke her.
   Øko-mælk, fløde og yoghurt: Øllingegaard. Velsmagende. lille udvalg.
   Øko alt muligt andet: Skal tjekkes. Udgået eller ikke her.
   Laktosefri & øko: Øllingegaard har én vare, laktosefri minimælk. Ikke OK.
   
   

Lidl
Lidl gør generelt et dårligt indtryk. Billigt, men man får lidt mindre, end man betaler for.

1. Øko-grønt: Skal tjekkes. Samme udvalg som Netto, lidt ringere, men også lidt billigere.
   
2. Øko-kød: Skal tjekkes. Findes ikke her.
   
3. Øko-pålæg: skal tjekkes. Findes ikke her, eller kun sporadisk.
   
4. Mejeri: Ost? nej.
   Øko-mælk, fløde og yoghurt? Nej
   Øko alt muligt andet? Gær.
   Laktosefri & øko? Nej.

Og så er der alle "problem-varerne":
Kaffe og the, kiks, pasta, ris, rosiner, små frugtfilurer til madpakkerne, shampoo, vaskepulver,  ... alle de varer, jeg købte til lager, hver gang jeg var i en Irma. Vores lokale Irma lukkede nemlig i januar 2019.

Irma Helsinge, februar 2019.

"Variation" i udbuddet i dit supermarked Mejeri

I denne lange artikel tager jeg fat i udvalgte varegrupper. De er udvalgt efter det kriterium, at det er varer,  jeg køber ofte og bruger flere gange om ugen. Jeg har fire grupper: Mejeri, mel & pasta, mayonnaise & salater, Kødpålæg  og kiks. 
     Grønt og frugt har jeg opgivet, da de ofte kun er mærket med ophavsland, økologikontrolmyndighed og "Produceret for Kædens navn"
     Og så er jeg blevet enig med mig selv om at dele dette indlæg op i fire portioner, så her kommer det første: Mejeri
     Det kan godt ske at det meste af det her er gentagelser, men bær over med mig. Jeg synes faktisk at det er vigtigt at vide, hvem der har fremstillet det, man putter i munden.


     Mejeri
I køledisken findes der fire-fem store aktører i Danmark.
Jeg stoler altså 100 % på mejerinumrene - ellers er vi i deep shit!

Arla: Mejerinumre M119, 165, 166, 187-233, 276 og sikkert flere.
     Sælges overalt, hvor man kan få mælk. Arla har opkøbt mange små mejerier og fremstiller mælk til butikkernes egne mærker, så i hvert fald Kløver, Mejse, Yoggi, Tusindfryd, Engvang, Gestus, KløverBlomst og First Price, er alt sammen Arla. Måske også noget af Nettos Øgo. Man gør klogt i at tjekke mejerinumrene.

Thise: M123
     Sælges hos Irma, Coop og enkelte andre. Bare god mælk - også laktosefri. Irmas og 365 er også Thise.

Naturmælk: M302
     Svær at finde i de originale kartoner med koen, hvis ikke lige man bor i nærheden af gårdbutikken i Tinglev eller handler i Bilka eller Føtex. God mælk, der ofte holder længere end datoen. Naturmælk har også et pænt udvalg af laktosefri varer, men udvalget er skrumpet, og de er svære at finde.
     Meget af den mælk, der sælges under mærkerne Salling Øko (Føtex & Bilka), Løgismose og Øgo (Netto) kommer faktisk fra Naturmælk*). Hvorfor Netto har disse to konkurrerende egne mærker fatter jeg ikke helt. Igen tjek mejerikoden - det er det eneste, vi faktisk kan stole på.

Øllingegaard M306
     Sælges hos Meny og fra Naturmælks gårdbutik. Desværre har Øllingegaard kun laktosefri minimælk og creme fraiche (udgået i 2024). Selvom smagen på al deres mælk er i top, holder den ofte ikke så godt.

En lille parenses: Naturmælk og Øllingegaard er faktisk fusioneret pr. 1. januar 2017. Vi som forbrugere mærker ikke meget til det, ud over altså at Øllingegaards mælk nu også fås i Tinglev.

Løgismose: M180 - Løgismose er et mejeri, der nu ligger ved Vejle på Fyn; de fremstiller oste og andre mejeriprodukter, men billedet mudres af, at det også en indkøbscentral, der opkøber luksusvarer og sælger dem under mærket Løgismose. De modtager også mælk fra Naturmælk*), så man må tjekke mejerikoden for at se, om det er 180 Løgismose, eller 302 Naturmælk, der står bag indholdet. Smagen og holdbarheden er i begge tilfælde i top. 

Gram slot:  M213
     Sælges kun i Rema1000. Økologisk og velsmagende, men emballagen gør at jeg ikke kan bruge den. Enten løber det halve ud i køleskabet, eller også bliver den sur. Og så har de ikke noget laktosefrit.

Mammen ost: M183
     Oste, hytteost - også øko eller laktosefri. Fjollede navne, men god smag.

De fleste andre varemærker er som sagt enten opkøbte gamle mejerier eller supermarkedernes egne mærker.

Ja, den er fin, men desværre åh, så upraktisk.


- - - - - - - Noter - - - - -

*)      Naturmælk står bag Salling Øko (kilde - opslaget findes ikke længere, Fødevarestyrelsens nyheder forsvinder nu efter ca. 3 år) og Løgismose (kilde)

Hvem fremstiller varen?

     Med mejerivarer er det nemt at se, hvem der faktisk har fremstillet den mælk, man står med i hånden. Hver eneste karton mælk, hver eneste pakke smør og så videre, fremstillet i Danmark, er mærket med et mejerinummer, så det er så enkelt.

Hvis man skulle være i tvivl om, at denne mælk faktisk er fremstillet på Gram Slot, så vil et nærmere kig afsløre

M213 - ja, der er faktisk Gram Mejeri, der har fremstillet denne liter mælk.

De mejerinumre jeg har opsporet indtil videre:
Arla: Mejerinumre M119, 165, 166, 187-233, 276
Gram slot:  M213
Løgismose: M180
Naturmælk: M302
Thise: M123
Øllingegaard M306

Men med de fleste andre varer er det ikke helt så enkelt. På de fleste kolonialvarer står der, hvem der har fremstillet dem, men ikke altid.
    Jeg tager mayonnaise som eksempel, dels fordi det er en vare, alle supermarkeder har i mindst en version, og dels fordi den er til at tage billeder af uden stort besvær. Jeg starter med  de billige, som ofte er butikkens eget mærke.
     På Rema1000's egen mayonaise står der bare:

     Produceret i Danmark for Rema1000 Marsallé 32, DK-8700 Horsens

Adressen er Remas distributionscenter.
      Hvad er det lige, der er hemmeligt her? Af hvem det er fremstillet åbenbart. Jeg fatter ikke, at det er lovligt.

Men det er måske fordi de ikke ønsker at vi skal sammenligne.
     Lad os prøve at gøre det alligevel:

     Netto og Salling er ikke helt så hemmelighedsfulde. Deres billige mayonnaise kommer samme sted fra: Scandic Food. Ingrediensliste og næringsindhold og pris er også totalt det samme. First Price fra Meny og co. er også samme producent og indhold (intet billede).

     Lad os lige tage Rema1000's med

     Tja ... hvis ikke de er fremstillet i samme kar, så er det nok det, lige ved siden af. Prisen er også i alle tre tilfælde helt den samme: 11,95 for 400 g.

     Og Coop? Den kommer her:

Agra Gruppen. Har I hørt om den - jeg havde ikke før jeg slog den op, og så at den ejede Stryhns-Gruppen, der igen ejer i hvert fald Stryhn's Leverpostej, Graasten Salater (med Sønderjyske Fristelser), K-Salat, Jensens Køkken og Langelænder Pølser.

Her er så Graasten luksusudgaven sammenlignet med Xtra.

     Jeg ville fakisk vælge en af de billige med almindeligt sukker i stedet for fermenteret dextrose og lige så mange (men lidt andre) tilsætningsstoffer.
     De tre billige koster 11,95, Graasten ca. 24 kroner lidt afhængig af hvor man køber den. Xtras koster 12,95. Hvis den krone ekstra er for skrabeæggene, så er det prisen værd. 
     Til gengæld undrer Coops billige mayonnaise på et andet punkt. Ingredienslisten siger sukker, men mayonnaisen indeholder 0 % kulhydrater, hvor blev det sukker mon af?

Lige en oversigt over de brugte E.numre:

Konserveringsmidler:
E-202  Kaliumsorbat (alle)
E-211  Natriumbenzoat (alle)

Surhedsregulerende midler:
E-262  Natriumacetat (Graasten)
E-270  Mælkesyre (alle)
E-296  Æblesyre (Graasten)

Konsistensmidler:
E-401  Natriumalginat (ikke Graasten)
E-412  Guargummi (alle)
E-415  Xanthangummi (alle)
 E-466  Carboxymethylcellulose (ikke Graasten)

Walk of Fame

I 💙 Irma

Stencil I 💙 Irma

Tak til Nina Pavlovski

Irmabillede

Vicki Mailly er kunstneren bag dette talende billede:

Økologi og ...

Ugens "personlige" tilbud -  hvor der igen-igen er den der økologiske chokolade, pakket ind i afsmagsgivende plastfolie i stedet for metalfolie - fik mig til at tænke på et gammelt indlæg fra min hovedblog, Økologi for enhver. Det er vist på tide med et let revideret gensyn:

Jeg går stærkt ind for økologi - økologi for alle og overalt.
     Og jeg vil gerne købe alle sine varer i økologisk udgave, men det kompliceres af alle dem, der hægter deres egen sag på økologien. Eller forsøger at sælge økologien som et eksklusivt produkt.

Økologi er ikke det samme som fuldkorn. Jeg vil gerne bede om
- hvide pastaskruer, ikke fuldkorn, ærte-, linse-, bønne- eller lignende pasta,
- sigtet speltmel, ikke grahamsspeltmel,
- 2 kg hvidt roesukker ikke uraffineret rørsukker i små poser.

Økologi er ikke vegetarisk eller vegansk. Hvor kommer næringen til jorden fra, hvis ikke fra køer, grise, høns osv? Menneskelatrin er så vidt jeg ved heller ikke tilladt i økologisk dyrkning Derfor savner jeg:
- Økologisk kødbouillon UDEN løg (det findes ikke-økologisk, så et lader sig gøre)
- Alle de andre dele af et dyr. Økologiske grise består så vidt jeg ved ikke kun af koteletter og hakket kød.
- Økologisk indmad.

Økologi behøver ikke at være et luksusprodukt. Jeg kunne godt tænke mig helt dagligdags varer. Det skal ikke altid være:
- müsli med chiafrø, eksotiske frugter, 5 nøddetyper, valrhona-chokolade, ...
- paté med trøfler, vandkastanjer, ...
- tærter og kager hentet hjem fra fjerne lande.

Økologi er heller ikke det samme som slankometermad. Jeg savner smag:
- sødmælksyoghurt, der ikke er sukkerreduceret eller med gojibær (erstat med næste modedille efter behag),
- sødmælksyoghurt med almindelig smag: jorbær, hindbær, peach melba, pære/banan - helt uden klamme vanille-bismage og alt muligt sært, 
- kvark, creme fraiche, oste ...  uden reduceret  fedtindhold,
(og hvis alt det forudnævnte så kunne fås laktosefrit ... 😄 glad mig).
- lagret ost.

Økologi er miljøvenligt, men skal chokoladen nødvendigvis pakkes ind i den ækle plast, der får den til at smage af plastik?
Jeg savner også:
- slik og chokolade for børn og barnlige sjæle - til at betale og uden "voksenfyld" af vammel chokoladeganache eller hvad de nu hedder.

Kort sagt flere af de basisvarer, vi bruger som en stor familie.

Kaffepause!

Enten-eller indtager også kulturen

    Enten-eller-puklerne 
Her gik jeg og troede, at enten-eller syndromet - Discount eller bling - kun var et monster, man fandt i supermarkederne. Men nej. I dag læste jeg i Berlingske Weekend fra november sidste år ... vi overager dem og de ender på det lille hus, hvor jeg ind i mellem læser dem, Gamle nyheder, men hvad så. Og der læste jeg en kommentar, der under overskriften Æstetisk overgreb tog fat på hæslige julemarkeder i København. Katje Kvaale skrev:
     "Københavns Kommune er atter i færd med at klampe den vederstyggelige klondikeby af forlorent træ sammen nede på smukke Kongens Nytorv ... to måneder med billige julemarkeder bemandet med trætte og uengagerede østeuropæiske sælgere af kinesisk skrald, forudsigelige brændte mandler og belgiske gummivafler."
     Jo, det er grimt, underlødigt og kort sagt discount-agtigt. Men er svaret virkelig at lade unge tømrere, smede og murere opføre unikke svendestykker, der bagefter skal sælges til højestbydende og fylde dem med kunst, unika og design, mens musikkonservatoriets studerende synger og studerende fra Suhrs Madakademi sælger mad og drikke af tårnhøj kvalitet? (Weekendavisen 18. november 2022, Kultur, side 2).
     Jeg må indrømme, at jeg ikke synes særligt godt om hverken det ene eller det andet af de to alternativer. Det første er netop discount-agtigt, og efterlader mig med en fornemmelse af at være blevet snydt for den ægte vare, som jeg oplevede i Tyskland. Det andet alternativ er ikke hyggeligt, juleagtige eller noget. Man skal kunne spise sig mæt i kulden, ikke få fem opstablede mandelsplit-kreationer glaseret med havtorn.
     Hvad ville der være i vejen med genbrugelige boder af gode materialer, fyldt med hvad de lokale entusiaster og spisesteder kunne tilbyde. Kort sagt en rimelig kvalitet til en pris, også børnefamilier og almindelige mennesker havde råd til at betale.
     Der er faktisk ikke noget i vejen med brændte mandler eller belgiske vafler, de kan smage fantastisk, hvis de er fremstillet af ordentlige råvarer - og begge dele hører til på et julemarked i min optik.

Sandheden om discount

Den er ikke sød, men der er i hvert fald et gran af sandhed i den:

Kilde: Facebookgruppen "Bevar Irma". Kunstner Niels E. Nielsen

Så er håbet slukket

Supermarkeder og discount :: Polarisering og monopoler

Noget af det her er gentagelser, opsummering og tankeflugt. Uglen beklager.

Da vi i 1994 flyttede til Helsinges omegn, var der lige så mange supermarkeder i Helsinge, som der er i dag. Det var bare delvis nogle helt andre.

Dengang var der:
Irma, hvor vi, som vi var vant til fra tidligere, købte kød, mælk, yoghurt og meget andet.
Favør (senere SuperBest og Meny) var lidt en luksusbutik, og så var den dyr. Der kom vi kun efter specialvarer.
Kvickly, som den gang var mere en købmandsbutik, trods sin store størrelse. De havde alt muligt, også værktøj og den slags. Et af mine allerførste indkøb i Kvickly var en økse og 25 m. solidt hampereb - jeg skulle fælde et birketræ.
Netto, som vi ikke kom meget i, for det var elendig discount, alting stod i papkasser, der rodede og lugtede, og allerværst, de havde ikke noget økologi.
Suma overfor posthuset (som heller ikke er der mere). Det hed et discount-marked, men de havde nogle andre varer end de store supermarkeder, og det var altid sjov at handle der  (Suma lukkede i 2001).
Aldi, som lå langt fra centrum, og vi kom der stort set aldrig.

Vi handlede som sagt mest i Irma, Suma og Favør.
Og så handlede vi også i Brugsen i Græsted - der var økofrugt og -grønt nemlig billigere, når man var medlem af FDB, hvilket vi skyndsomst blev (Den er nu en 365discount efter en årrække som fakta).
Fra juli 1996 hvor Netto begyndte at sælge økologiske varer og især mælk handlede vi også der på trods af papkasserne, der langsomt forsvandt.


Standardisering og polarisering
Gennem årene er der sket en standardisering af varerne i de forskellige butikker. Det er lige meget, hvor jeg køber ind, så er det de samme varer i forskellig indpakning. Det er altså ikke bare noget, jeg forestiller mig. Vi snupper lige mælken i Rema1000 til at illustrere med:

Det virker det jo som om Rema1000 har masser af forskellig mælk. Arla, Yoggi, Kløver og Tusindfryd. Men det er altså ét mejeri alt sammen. Det er Arla. Og de andre navne er dels gamle mejerier, op købt af Arla (Kløver og Mejse), dels private labels, (Tusindfryd, Engvang, Gestus, First Price) alt sammen produceret af Arla*).
     Hvis man er i tvivl, kan man altid tjekke mejerikoden på kartonen, M187 til M233, oftest M210 (Slagelse mejeri) her på Sjælland, er Arla, lige meget hvilket varemærke, der så står på emballagen.

For øvrigt så er:
M 306 Øllingegaard.
M 123 Thise, der også står bag 365 og Irmas.
M 302 Naturmælk, der også står bag Løgismose og Øgo (Netto) og Salling Øko ( Føtex & Bilka)
M 180 Løgismose Mejeri.



    Enten-eller-puklerne 
Og så er der jo  den der underlige polariserende tendens, som jeg i mit stille sind kalder Discount eller bling. Nok engang må Rema1000 og mælken dér holde for.
     De har som vist før, masser af Arlas mælk og så har de mælk fra Gram slot i poser. Det er ikke fordi den der Gram slot mælk er meget dyrere, og så alligevel. En krone pr. liter, hver dag, året rundt, det kan altså godt mærkes i en stor familie. Og så er der et større spild. De der fancy poser, altså! Det er det, jeg mener med bling.
     Hvorfor har de ikke også almindelige kartoner med en ordentlig, øko-mælk - og så måske lidt mindre af det der forskelligt-men-det-samme fra Arla?

Mælkeemballage - en digression:

Jeg er gammel nok til at huske, da mælkeflaskerne udgik. Alle de sjove og mindre sjove løsninger, Trekantede kartoner, brik-kartoner, poser, og så pure-pak også i to-liters udgaven. De fleste findes ikke længere og med god grund.
De trekantede var OK at hælde af, men de fyldte enormt i køleskabet, fordi de ikke kunne være i døren. 
Brikkerne - uf, de sagde SPLØB når man tog dem op og de var fulde, og hvis ikke man klippede helt nøjagtigt, hældte de i alle verdenshjørner.
Poserne ... jo hurtigere vi glemmer de katastrofer, jo bedre, selv med orange plastikholdere var de ikke til at tæmme.
Pure-pak vandt, som vi jo kan se, og med god grund. De hælder fint, de spilder for det meste ikke, og de er til at lukke igen. Nu fås de så med klamme, miljøsvinende skruelåg ... mon det ikke kun er et spørgsmål om tid. To-liters var vist kun et sjovt forsøg. De krævede gode kræfter at hælde af, når de var fulde, i hvert fald ikke noget for børn eller ældre.

Tilbage på sporet:

Nu er der:
Kvickly, der er gået fra blandet landhandel til livsstilsbutik med discount-dagligvarer.
Netto, der er blevet en "sort" Netto med lidt højere priser. De har dog stadig frisk frugt og grønt pga. den forholdsvis store omsætning.
365discount (tidligere fakta, nybygget omkring 2000), Håbløs butik. Samme priser som i Kvickly, men dyster stemning, ringere udvalg, slatne grøntsager og kedelige frugter. Og hvorfor bliver udvalget af 365-økovarer mindre og mindre - jeg troede det var det, der var meningen med det brand, at det skulle sælges dér - økologi & discount. Men sidst, jeg var der, var 365 øko-smør væk, og ingen tom plads eller hyldeforkant. Den situation plejer at betyde at varen er udgået. Der var ikke nogen at spørge, og  da det var det, jeg kom efter, ville jeg ikke ulejlige manden i kassen.
Lidl  Nogle tyske varer. Jeg køber brezel, slik og kager. Men dagligvarer, næh, ellers tak.
Rema1000. Venlig chef, venlige ansatte, og gode planter. Men ellers discount eller bling!!! Arlas bras eller luksusmælk, og ikke laktosefrit. Det bedste der er deres store udvalg i grønten, hvor man af og til også kan finde økologiske radiser :) Ellers køber jeg kun müsli der. 
Aldi, Som snart bliver en Rema1000 og bare er blevet mere og mere elendig de seneste år.
Altså 5, snart kun 4 discountmarkeder og et halv-discountmarked. For Kvickly Helsinge har, skønt det er Nordsjællands største Coopbutik ikke større udvalg i dagligvarer end den meget mindre SuperBrugs i Blistrup - eller sådan har det i hvert fald været indtil årsskiftet, hvor SuperBrugsen pludselig manglede en hel del varer, de var enten udsolgte, udgåede eller blev bare ikke leveret.

Digitalisering og monopoler - endnu en digression.

En lørdag var jeg så i Netto i Blistrup (den ligger dør om dør med den nævnte SuperBrugs - og meget sympatisk deler de indkøbsvogne). Der var ikke mere af den mælk, jeg kom efter. Det har der ikke været 4 ud af 5 gange det sidste års tid, så jeg hev fat i en venlig og vidende medarbejder og fik at vide at de ikke selv styrede det der med bestilling af varer, det gik automatisk via EDB - samme besked, som jeg for øvrigt fik i Aldi.

     Det er den slags, der er fremtiden for os alle, hvis ikke vi kæmper imod. Måske bliver jeg nu lidt konspiratorisk, men kan "de store" mon så ikke lige betale lidt ekstra for at der bliver bestilt lige lidt i underkanten af de små mejeriers mælk?

Jeg gik, uden at købe mælk ...

- - - - - - - - - - - - - -

*) Skulle du være i tvivl, om jeg har ret, så se denne pressemeddelelse fra Arla selv: