onsdag den 6. december 2023

... og om is

I dag var jeg med toget. Der var ventetid, og det regnede, altså gik jeg ind i stationskiosken for at glo lidt og få varmen.
     På ismontren stod der et skilt: "Det er altid tid til is" eller noget lignende.
     Jeg kiggede på udvalget, men der var ingen af isene, jeg ville kunne spise. Enten var det flødeis, eller sodavandsis - og sodavandsisene var enten med vallepulver (mælk) eller med johannesbrødkernemel eller begge dele.

     Da jeg kom hjem, var jeg inde på Friskos hjemmeside. Der er én laktosefri flødeis i deres sortiment. Ved første blik så Mumitrolden lækker ud, lige noget for mig, men et blik på indholdsfortegnelsen gjorde, at jeg nok skal holde mig fra den. Den indeholder både sorbitol (sødestof) og johannesbrødkernemel (stabilisator).
     Til gengæld har de - selvfølgelig - et stort udvalg i veganske is. De indeholder så alle sammen også  johannesbrødkernemel og ærteprotein, nogle også gulerodsekstrakt og sorbitol. Så nej, ingen is til Uglemor.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar