torsdag den 29. juni 2023

Fra Facebookgruppen Bevar Irma

Claus Larsen slog dette op:

www.habsoe.dk
Den lille pige med kurven
80 x 130 cm, olie på hørlærred

Billedet er inspireret af H.C. Andersens eventyr “Det gamle egetræs sidste drøm” og Irmapigens triste skæbne. I H.C. Andersens eventyr modstilles døgnfluens korte, men lyksalige liv med egetræets 365 år; et spørgsmål om at leve intenst i kort tid eller kede sig i al uendelighed. Maleriet handler derfor om at leve livet fuldt ud og huske at “handle ind” mens tid er. Irma er altid gået foran og har vist, at det er muligt at fremme en produktion og have et bredt udvalg, hvor ægte bæredygtighed og dyrevelfærd er i centrum på en helt anden måde end i den konventionelle produktion. Derfor har Irma også været first mover på økologien, lang tid før økologi blev mainstream og hvermandseje. Med Irmapigens forsvinden mister vi en afgørende motor, der altid har været med til at trække udviklingen i en positiv retning til fordel for både mennesker og dyr. I 2009 blev Irma-pigen til et kult-ikon i Japan, efter at japanske turister havde haft stofposer med hjem, med Irma-pigen på. Hun blev et symbol på det naive og rene, og japanske turister tog til Danmark med det specifikke mål at tage i Irma for at se ‘Irma-san’. Japanerne er ekstremt brand-orienterede, og når noget først er blevet populært, så vil de allesammen have det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar