For ved at mudre billedet, som Anja Olsen gør her nedenunder, risikerer man i ret stor udstrækning kun at forvirre og skabe opgivenhed hos dem, man prøver at påvirke.
Alle citater taget herfra: Forsker ser med bekymring på danskernes fødevareindtag (Aftrykt forneden - uden billeder - hvis den skulle være fjernet)
Vi starter med det positive budskab om at de ultraforarbejdede er slemme. Læs bare her:
Prøv at forestille dig, at du kunne tage din oldemor med i supermarkedet.
Mon ikke hun ville stirre skeptisk på frysepizzaer, chipsposer og læskedrikkene i alle regnbuens farver?
Det er netop den samme skepsis, du selv bør tage med, når du handler ind.
Rådet kommer fra Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse.
Anja Olsen er en blandt mange forskere, der i disse år med bekymring betragter vores stigende forbrug af ultraforarbejdede fødevarer.
... Mon ikke hun ville stirre skeptisk på frysepizzaer, chipsposer og læskedrikkene i alle regnbuens farver?
Det er netop den samme skepsis, du selv bør tage med, når du handler ind.
Rådet kommer fra Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse.
Anja Olsen er en blandt mange forskere, der i disse år med bekymring betragter vores stigende forbrug af ultraforarbejdede fødevarer.
Anja Olsen har ét simpelt råd: kig på ingredienslisten.
- Ofte kan man stå med to fødevarer, der ser helt ens ud, men hvor den ene er ultraforarbejdet, mens den anden ikke er. Og da prisen ikke nødvendigvis er et godt mål, er man er nødt til at kigge på ingredienslisten.
Brød kan også være ultraforarbejdet
Skal du for eksempel købe rugbrød, kan et lille ingrediensliste-tjek gøre en stor forskel, forklarer Anja Olsen.
- I cirka halvdelen af supermarkeds-rugbrødene er der ikke brugt tilsætningsstoffer. Der er hovedindholdet rugmel, gær og vand, imens der er i mange af de andre rugbrød er tilsat alt muligt, som ikke nødvendigvis hører hjemme i et brød.
- På den måde er rugbrød et godt eksempel på, at man med en lille indsats kan identificere det produkt, som er mindst forarbejdet.
- Ofte kan man stå med to fødevarer, der ser helt ens ud, men hvor den ene er ultraforarbejdet, mens den anden ikke er. Og da prisen ikke nødvendigvis er et godt mål, er man er nødt til at kigge på ingredienslisten.
Brød kan også være ultraforarbejdet
Skal du for eksempel købe rugbrød, kan et lille ingrediensliste-tjek gøre en stor forskel, forklarer Anja Olsen.
- I cirka halvdelen af supermarkeds-rugbrødene er der ikke brugt tilsætningsstoffer. Der er hovedindholdet rugmel, gær og vand, imens der er i mange af de andre rugbrød er tilsat alt muligt, som ikke nødvendigvis hører hjemme i et brød.
- På den måde er rugbrød et godt eksempel på, at man med en lille indsats kan identificere det produkt, som er mindst forarbejdet.
Jeps, det er da Kunne jeg selv? for fuld udblæsning. Uglen er enig og glad.
Men så ender artiklen med en liste:
Eksperten anbefaler: Disse varer skal fylde mest i din indkøbskurv
- Grøntsager og frugt
- Fuldkorn som for eksempel rugbrød og havregryn
- Fisk
- Fjerkræ
- Mejeriprodukter
- Æg
- Bælgplanter som for eksempel bønner, kikærter og linser
Kilde: Anja Olsen, professor i livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse
Hvor blev kødet af?
Hvordan blev brød uden ultraforarbejdede varer til fuldkorn?
Hvor kom bælgfrugterne pludselig fra?
Det slemme er som sagt, at den slags mudrer billedet.
I stedet for at læseren tænker: Åh ja, ultraforarbejdede ... det skal jeg kigge efter og undgå, tænker de nu måske "Hvad med mit toastbrød, og hvad med mine bøffer? ... Bønner og den slags, det bliver for besværligt, og så kan det også være det samme."
Den der "... så kan det også være det samme!" er en meget stærk kraft. Derfor bør man i den slags kampagner og oplysende artikler holde sig til ét klart budskab. Her ville jeg foreslå: Undgå det ultraforarbejdede til hverdag!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar