Ja, så kom der alligevel et blogopslag mere om Almas nyhedsbreve. For tankerne i dette nyhedsbrev er bare for naive og dumme til at jeg vil lade dem stå uimodsagte.
Kære Alfred Josefsen, hvor blev kampen for økologien af? Så vidt jeg ved, er det stadig første punkt i Almas varemanifest.
Regeringen vil arbejde hen mod at nedsætte momsen på fødevarer
eller fjerne momsen på frugt og grønt. Det virker klogt, fordi det er en
kæmpeanledning til at fremme forbruget af sunde fødevarer.Øh, ja, lad da endelig folk købe flere
udenlandske, sprøjtede frugter og grøntsager.
Vi bør fjerne momsen på ØKOLGISKE varer, ikke på frugt og grønt over en bred kam. Nøglehulsmærket er ikke bedre. Masser af billigt bras med sprøjtemidler. Se mel og så videre i
samme rapport.
Det er i øvrigt vigtigt, at frugt, grønt og nøglehulsmærkede
produkter udgør en homogen, objektiv og afgrænset gruppe. De kan
administreres som det nuværende momssystem med den korrektion, at
detailleddet kompenseres for den indgående moms inden for frugt, grønt
og nøglehulsmærkede produkter.
Det samme gør sig jo nok gældende for økologiske fødevarer.
Velbekomme og godt nytår.
Kære Charlotte
Regeringen vil arbejde hen mod at nedsætte momsen på fødevarer
eller fjerne momsen på frugt og grønt. Det virker klogt, fordi det er en
kæmpeanledning til at fremme forbruget af sunde fødevarer.
Vi ved, at udviklingen i mange lande går i retning af mere
overvægt, fordi de billigste fødevarer også er de dårligste og mest
usunde fødevarer. Med regeringens udspil har vi i Danmark en unik chance
for at undgå en tikkende sundhedskatastrofe.
Det er faktisk ret enkelt at definere sunde fødevarer. Det er al
frisk frugt og grønt samt alle de produkter, som kan deklareres med
nøglehulsmærket. Nøglehulsmærket kan gives til produkter, som har en
bedre ernæringsmæssig sammensætning og et mindre indhold af fedt, sukker
og salt i forhold til sammenlignelige produkter.
Det vil være klogt at give momsfritagelse til denne type fødevarer,
fordi de dermed vil falde mindst 20% i udsalgspris og blive mere
konkurrencedygtige i forhold til de umærkede produkter, som er mindre
sunde.
I detailhandlen – og blandt producenterne – vil vi selvfølgelig
være innovative og udvikle mange flere varer, som kan nøglehulsmærkes.
Samlet set vil det skabe en tsunami af øget efterspørgsel efter sunde
fødevarer. Samtidig vil de mindre sunde fødevarer få meget dårlige
chancer for et øget salg. Det er supergodt for den danske folkesundhed.
Derfor er alma madmarked kæmpefan af regeringens forslag, og vi vil
bidrage så meget så muligt til denne udvikling.
Som
kunde i alma madmarked køber du sandsynligvis allerede mere frugt og
grønt end gennemsnittet. Du er med andre ord nok i førerfeltet, hvad
angår sund mad. For alma vil momsfritagelsen betyde, at vi vil reducere
vores priser på frugt og grønt med 20%, udvide sortimentet og gøre det
endnu mere attraktivt at være en del af alma-bevægelsen.
Det er i øvrigt vigtigt, at frugt, grønt og nøglehulsmærkede
produkter udgør en homogen, objektiv og afgrænset gruppe. De kan
administreres som det nuværende momssystem med den korrektion, at
detailleddet kompenseres for den indgående moms inden for frugt, grønt
og nøglehulsmærkede produkter.
Regeringens momspolitik er sund fornuft og i virkeligheden den
bedste form for sundhedspolitik. En god start på 2026. Godt nytår.
Masser af nytårshilsener
Alfred Josefsen | |
|
|
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar