lørdag den 13. september 2025

Almas nyhedsbrev ~ Kapitel 3

Det tredje nyhedsbrev hedder: Mad handler om mere end mæthed, og blev udsendt den 24. juni
Nyhedsbrevet er gengivet her nedenunder og mine kommentarer følger.


Mit store problem med dette her nyhedsbrev er det, der ikke nævnes, nemlig kødet. Fordi Alma giver mig ikke mere valgfrihed, "mere liv" der.
     Jeg har af lyst, og på grund af intolerancer og allergier lavet mad fra bunden i mange år, Jeg har lært at skrælle en gulerod, koge en kartoffel og lave en simpel gyryderet, men jeg har også lært at rense en fisk og  slagte og ordne en høne til suppegryden.
     Men Alma er meget tavs, når vi kommer til kød og fisk. Det er nok både ideologisk betinget - se deres "Madmanifest" punkt 2 og 5 -  og betinget af, at de faktisk når det kommer til kød og fisk, ikke kan gøre det bedre end andre supermarkeder.

Når det nu er sagt, er vi helt enige. vi har brug for et opgør med takeaway, dyr halvfabrikata og "færdigmad". Det har jeg haft en hel artikelserie om under etiketten Fra eget køkken.
Momsfritagelse eller -halvering på basisfødevarer ville være et gevaldigt skridt på vejen. De kan i Tyskland, og mange andre lande, hvorfor ikke her?

Og et sidste "gylp". Husk at mange veganske alternativer er højt forarbejdede,. De indeholder ofte for eksempel ærteprotein (der også er allergent), risprotein, solsikke-lechitin, æbleekstrakt med meget mere. 

Vi har brug for en eneste regel, når vi køber ind: Kunne jeg selv fremstille det her i mit eget køkken?  Hvis svaret er nej er det en ultraforarbejdet fødevare, og den bør ikke indgå i husholdningen på daglig basis.

fredag den 12. september 2025

Hvad køber du i Alma?

      det blev vi spurgt om for et par dage siden (7. september 2025) på Almas madmarkeds facebookside.
      For det tilfældes skyld, at opslaget skulle være taget ned, eller linket være blevet udueligt, kopierer jeg her de otte billeder, der fulgte med spørgsmålet. Et klik på billedet, vil gøre det så stort, at teksterne faktisk kan læses.
     Nedenunder kan du læse mine bemærkninger til de syv udvalgte varer/varegrupper


For det første er jeg overrasket over at veganske alternativer fylder så meget (to ud af syv billeder), når Almas "Varemanifest" udtrykkeligt siger: Vi vil hindre ultraforarbejdede fødevarer i at fylde i vores kunders maver og madunivers (punkt 10).
  • Kylling fra Hopballe: Den har levet et godt liv, men den er ikke økologisk, så nej tak herfra.
    Det fremgår også af Hopballes hjemmeside, at de leverer til Dagrofa, så det er ikke noget særligt  for Alma (og må jeg gætte på at prisen er højere dér end i Meny).

  • Friske grøntsager i sæson: Hmm, tjaa, det kommer an på udvalget. Jeg har en stor have, og bor på landet, så jeg tager ikke til København for at købe noget, jeg selv dyrker eller kan købe lige rundt om hjørnet.

  • Matr "bøffer": Læs ingredienslisten og afgør selv, om det ikke er ultraforarbejdet mad:
    Bælgfrugter 38 % (ærter*, lupin),
    Rodfrugter 38 % (kartofler*, rødbeder*),
    Glutenfri havre* 19 %, vand,
    Reduceret rødbedesaft*,
    Salt, timian*, hvidløgspulver*,
    Svampekultur. ... den dumper på Kunne jeg selv*
  • Thise mælk: Ja tak, øko, laktosefri, uden tilsætningsstoffer.

  • Rugbrød: Jeg kan ikke tåle rugbrød, og hvis, så mørkt uden kerner. Eller allerhelst et speltbrød, men ingen af delene indgår i Bagerdygtigs sortiment, så desværre, nej tak.

  • Kaffe: Ja tak, helst den blå, og også te. Bare trist, det så tit er udsolgt.

  • Veganske varer: De er altså også ultraforarbejdede. Jeg har fundet og oversat indholdsfortegnelserne her:

    Cocovegan hindbær:
    Vand,
    35 % kokoscreme (28 % kokosekstrakt*, vand)
    8 % hindbær*
    Sukker*
    Stivelse*
    Fortykningsmiddel: guarkernmel*
    Pektin standardiseret med sukker;
    citronsaftkoncentrat*
    Syrekulturer

    Cocovegan naturel:
    Vand,
    42 % kokoscreme (33 % kokosekstrakt*, vand)
    Stivelse*
    Fortykningsmiddel: guarkernemel*
    Pektin standardiseret med sukker;
    Syrekulturer

    Soyade:
    Sojajuice* 75 % (vand, sojabønner 10,8 %),
    rørsukker*,
    hindbær* 7 %,
    passionsfrugtjuice* 2 %,
    tapiokastivelse*,
    naturlig passionsfrugtaroma*,
    naturlig hindbæraroma*,
    fortykningsmiddel: johannesbrødkernemel*,
    udvalgte levende kulturer, herunder Bifidus og Lactobacillus acidophilus
     ... også de dumper på Kunne jeg selv*

  • _________________________________________________________________________________

    *
    Kunne jeg selv?
    er det essentielle spørgsmål, der kan afsløre ultraforarbejdede fødevarer.
         Tjek min side

    torsdag den 11. september 2025

    Almas nyhedsbreve ~ Kapitel 2

    Det andet nyhedsbrev, jeg vil tale om hedder: Sæt pris på Alma og blev udsendt den 9. september. Nyhedsbrevets tekst er som det er i e-brevet. Mine svar er sorte på hvid baggrund. ___________________________________________________________________________________


    Mit regnskab giver et minus på 80 kroner - se noter nedenfor

    1. Venligt og servicemindet personale samt selve indkøbsoplevelsen                           0 kr
    2. Bredt udvalg af økologiske varer inden for alle kategorier                                     25 kr
    3. Ingen tobaksvarer og slik, når du venter i kassekøen                                                0 kr
    4. Frugt- og grøntsagsmarked, som ofte er økologisk                                                 25 kr
    5. Ingen tilbud på slik, chips, sodavand, snacks, kager og lignende impulsvarer      - 10 kr
    6. Alma forsøger at inspirere vores kunder til et mere grønt og plantebaseret liv      - 25 kr
    7. Alma forsøger at holde de mest ultraforarbejdede varer ude af sortimentet.            10 kr
    8. Minus varer fra de største internationale fødevarekoncerner, plus lokale varer        10 kr
    _________________________________________________________________________
    Resultat: 35 kr minus transport 115 hvilket giver et underskud på 80 kr

    Det underskud var jeg så villig til at tage med, HVIS altså Alma havde det, jeg kom efter med noget større sikkerhed. For eksempel har den te, jeg kom efter, været udsolgt/i restordre de seneste fem gange, så er det lidt op ad bakke. Det ville også være rart, hvis jeg kunne købe andet end kaffe, te og en enkelt grøntsag i Alma.

    Noter:
    1. Jeg bor på landet, så forskellen i service og venlighed er ikke så enorm, og det er selvfølgelig rart, men slet, slet ikke det afgørende. Det er de varer, jeg i den grad savner, der er den altafgørende, væsentlige grund til at rejse til Alma.

    2. Ja, selvfølgelig ville et bredt udvalg af økologiske varer inden for alle ville være skønt. Mit problem her er ALLE kategorier. Der er kun det samme kød og fisk (i økologisk kvalitet), som jeg kan få i de lokale supermarkeder, så værdien for mig her er rent hypotetisk.

    - Og hvorfor er for eksempel jeres mysli så sådan noget ultra-stads med 117 underlige ingredienser? Der er ikke en ristet, basal, økologisk hverdagsmysli uden chiafrø, eksotisk vanilje, dyr chokolade, og 117 nødder. En, jeg kan spise hver dag og selv supplere med friske frugter og nødder.
    - Jeg ønsker almindelig hvedepasta - ikke bønne-, linse-, fuldkorns-, eller alt muligt sært.
    - Nogle ordentlige kiks - det er overraskende svært at få kiks uden nødder, cremefyld, chokoladeovertræk, karamel ... Nettos ØGO-kiks, er de eneste på markedet lige nu. De skotske kiks fra Irma er svært savnede. Et godt alternativ var Stockholms økologiske, men de er udgået.
    - Det ville være fedt, hvis Alma begyndte at forhandle Poppelgrise nu Coop har opgivet det.
    - I det hele taget: Gode, økologiske varer til en rimelig pris. Ikke de samme, jeg kan få i mit lokale supermarked til 10 kroner mindre posen.

    3. Ligeglad med slik ved kassekøen, jeg køber alligevel kun slik når det står på huskesedlen. Og der ville det være rart med "almindeligt" slik ikke kun fornemme flødeboller.

    4. Stort udvalg af grønt er herligt og meget værd, men betinget af at jeg kan få det kød/fisk, der er hovedingrediensen i mit måltid.
    Det ville som sagt være alle tiders, hvis Alma forhandlede Poppelgrisen.

    5.  Ingen tilbud på chips og sodavand har negativ værdi, faktisk. Så skal vi jo bare i en anden butik alligevel. Vi køber kun chips og sodavand til fødselsdage, og der har vi brug for tilbud ... og det er så totalt dobbeltmoralsk at Alma stort set hver uge har tilbud på øl og vin.

    6. Forsøg på at lære folk at spise mere plantebaseret. Høj negativ værdi. Jeg er intolerant overfor løg, bælgfrugter, stenfrugter, svampe og nødder, så plantebaseret mad - nej tak.

    7. Forsøg på at holde de mest ultraforarbejdede varer ude af sortimentet. Det ville være herligt ... hvis de så ikke var fulde af nødder, bønner, ærteprotein og alt mulig hejs i stedet ... og ærteprotein er faktisk en ultraforarbejdet vare, ligesom de fleste mælke-, og kødalternativer.
    - Spørg dig selv: Kunne jeg selv fremstille det her i mit eget køkken? Er svaret nej, er det højst sandsynligt en ultraforarbejdet vare.

    8. Jeg er ikke så hysterisk med, hvor varerne kommer fra, der er for mig ikke nogen ekstra værdi i at de er danske eller lokale. Det, der betyder noget, er at de er økologiske, velsmagende og ikke fulde af alle de ting, jeg ikke kan tåle.

    Som sagt, lige nu giver det stort underskud for mig. Jeg håber både for mig og for Alma at det vender.

    onsdag den 10. september 2025

    Almas nyhedsbreve ~ Kapitel 1

    Det første nyhedsbrev, jeg vil tale om hedder: Hvem bestemmer, hvad du køber? og blev udsendt den 2. september.
    Nyhedsbrevets tekst er i hvid på blå baggrund, som det er i e-brevet. Mine svar er sorte på hvid baggrund.
    ___________________________________________________________________________________

    Kære Charlotte

    Hvem bestemmer egentlig, hvad du lægger i din indkøbskurv? Dig selv eller industriens internationale giganter, der lokker med billige priser på usunde varer?
    Der er to, der bestemmer, hvad jeg lægger i min indkøbskurv.
    Supermarkederne ved at have det i deres udvalg, og mig, ved at lægge det i min kurv.
    Det er bare trist, at der ikke er et større udvalg af godt, økologisk kød og fisk. for IKKE at købe noget mad er jo ikke en udvej.

    Kræftens Bekæmpelse offentliggjorde for nylig en rapport, som viste, at 46 % af tilbuddene i dagligvarekædernes tilbudsaviser er usunde.
    Jeg læser ikke tilbudsaviser, netop fordi de så sjældent har tilbud på det, jeg vil købe. Og det kan jeg jo se i butikkerne alligevel.

    Det er både chokerende og forventeligt.
    Forventeligt, og tallet er højere, fordi mange morgenmadsprodukter er at regne som slik, og plantefars og lignende bør tælle under færdigretter. Som for øvrigt ikke altid er af det onde. Nogle ting er lige så lødige, som dem jeg selv laver. Så den undersøgelse er skæv fra start til slut.

    Næsten alle de usunde tilbud kommer fra gigantiske, ofte udenlandske, koncerner med enorme budgetter. De betaler kæderne og butikkerne for at reklamere for deres produkter, købe store mængder og placere dem attraktivt på de bedste pladser i butikkerne. Det er derfor, man ofte bliver mødt af en mur af slik, chips og sodavand, så snart man træder ind i et supermarked. Og det er det, der giver kunden fornemmelsen af "det gode tilbud".
    Ja, de bedste pladser på hylderne er forbeholdt dem, der betaler. Og de skal nok også smadre konkurrenterne, hvis de får for stor succes. Se bare på Valio - det gode, finske laktosefri mejerimærke. Hvor er de henne nu ... spørg måske Arla, hvor meget de tilbød dem for ikke at være her længere.

    I alma gør vi ingenting for at sælge slik, sodavand, chips og andre usunde varer. Det skyldes, at vi aktivt har besluttet ikke at forsøge at stimulere til overforbrug. Derfor har vi ikke tilbud, rabat og køb-mange-kampagner på usunde varer i store poser.
    Er det mindre "diktatorisk" end det modsatte. Jeg har faktisk brug for tilbud på både sodavand og chips og lignende. Jeg vil gerne servere sodavand, når vi har fødselsdag, og vi er mange:
    Og det er da totalt dobbeltmoralsk at I i Alma så ofte har tilbud på øl og vin.


    Det er egentlig lidt dumt ud fra en købmandslogik, for vi kunne tjene mange flere penge ved bare at gøre ligesom alle de andre. Men i stedet gør vi os umage med at have et inspirerende udvalg af frugt, grønt, økologi og ordentlige fødevarer, fordi vi tror på, at det er det rigtige at gøre.

    Og vi kan heldigvis se, at det virker. Frugt og grønt udgør 20 % af det samlede salg i alma. I andre dagligvarebutikker ligger dette tal omkring 10 %.
    Tror I måske, det har noget med jeres kundeunderlag at gøre? Og jeg i hvert fald køber da bare mine sodavand og chips på tilbud i Netto i stedet.

    Vi så selvfølgelig gerne, at vi nåede ud til endnu flere danskere, og vi er så taknemmelige for den opbakning, vi møder fra alle vores kunder.

    Nu mangler vi bare opbakning fra regeringen, fordi vi gennemfører det, der er brug for i forhold til folkesundheden. Løsningen ligger lige for, fordi man kan kopiere alle de vilkår som gælder for tobaksvarer til også at gælde for slik, chips og sodavand.
    Kæmp hellere for en nedsættelse af momsen - prisen er en bedre motivator end det der "halvkriminalisering" af  varer. Skal børnene så heller ikke kunne købe slik førend de fylder 18?  Dobbeltmoralen stikker også sit hoved frem her, da I gerne sælger øl og vin på tilbud til de voksne.


    Så kan vi måske også hurtigere glemme svipseren med at nedsætte sukkerafgiften...


    Masser af hilsener

    Alfred Josefsen

    Grundlægger af alma madmarked


    mandag den 9. juni 2025

    Ugens "personlige" tilbud ~ Uge 23

    Bortset fra Coops elendige vane med at komme med tilbud på netop det, jeg lige har købt (i denne uge ketchup og olivenolie; vi havde jo en rabatkupon til 15 % rabat 1.-3. juni), så er det lidt bedre i denne uge.
    Så er der ugens sære: Acido ... den har nu været i SuperBrugsen i adskillige uger, og jeg frygter den har 'sat sig fast' der, ligesom det skete for Lindt chokolade - som jeg for øvrigt ikke har set noget til siden.
    Meningen var, at tilbuddene skulle cykle rundt mellem de forskellige kæder. Det synes jeg ikke helt virker efter hensigten. Nu får vi se.

    søndag den 8. juni 2025

    Coop-klovnerier del 4

    Så åbner Netto snart ... der hvor først Irma og så 356discount lå LINK.

    Det er en god beliggenhed, lige ved gågade og parkeringshus - der skal talent til at forkludre sådan en butik.

    Netto har i hvert fald humor.


    Er det lidt svært at se teksten på banneret, er den her i bedre udgave:

    fredag den 30. maj 2025

    Coops personlige tilbud ~ og Coop bag jerntæppet.

    De seneste tre uger har jeg ikke aktiveret mine personlige tilbud fra Coop. Det er nemlig blevet umuligt at bare logge ind med sit medlemsnummer - nu skal man bruge MitID. Det vil jeg ikke bruge i en privat butikskæde, så nej tak.
    Som her man ser ...og det er HELE Coops hjemmeside, der er bag MitID-jerntæppet. Her har jeg bare forsøgt at finde åbningstiderne for 365discount i Hillerød.