Lone Landmand har en blog, hvor hun og Søren Sørøver i årevis har skrevet om ordentlig mad. Om mad, der smager godt, om mad der er lavet af råvarer.
Nu har hun begået et nyt indlæg, som jeg vil citere første halvdel af her:
Vores madkultur er i frit fald
Udgivet den 17. december 2023 af Lone Landmand
Håndmadder, pizza, burger og sandwich står øverst på danskernes menukort, når der skal ”laves” aftensmad, siger en ny undersøgelse. Færdigretter, take-away, halvfabrikata, tynd luft på flaske – det er, hvad det er – fis i en hornlygte. Det har intet at gøre med at lave mad. Ordentlige råvarer, tid, viden og kærlighed er de vigtigste ingredienser i et godt måltid, og det gør så morderligt ondt på mig, at færre og færre mener, at de har tid til at lave mad, altså rigtig mad, lavet fra bunden. Det er faktisk et udtryk, jeg har det pænt anstrengt med. Hvis man laver mad, så laver man det fra bunden. Smider man en frysepizza i ovnen, tømmer et glas Dolmio eller lignende, så laver man ikke mad – man tilbereder til nøds. Nu vil jeg sidde så højt på min hest, at jeg risikerer at falde af. Jeg er heller ikke for fin til at varme en frysepizza, men jeg husker stadig så godt, at det kun sker sjældent – for smagen af ligegyldighed huer mig ikke. Der er et kæmpe marked for kogebøger, samtidig med at alle tal viser, at vi laver mindre og mindre mad selv. Madbloggere i hobetal og supermarkeder, der leverer råvarer direkte til din hoveddør. Det har aldrig være nemmere og alligevel går det kun én vej. Ironisk nok virker det som om, at tiden, der ikke helt slår til i køkkenet, bliver ædt op på sociale medier med at se på mad og opskrifter.
Tænk en gang hvis gennemsnitsdanskeren brugte den tid i køkkenet, som de i dag bruger bag en skærm. Så ville vi blive en nation af gourmandiske dimensioner. Det er helt uforståeligt, at det vigtigste for vores overlevelse og trivsel har haft så lidt interesse gennem de seneste generationer. Ingen gider fedte med mormors papirsedler med sirlig skråskrift, som angav hvor mange dele dit og dat, der skulle i hendes favoritretter. Dengang var det sparsomt med kogebøger og vigtig viden gik i arv. Nu er den viden ved at gå tabt.
Uglen mener at der nu ikke er noget galt med pizza, det smager fantastisk, hvis man altså selv ælter dejen, koger tomatsovsen, og arrangerer råvarerne smukt inden man drysser revet ost over og bager den på sin pizzasten, eller i en meget varm ovn. Og ja, vi bruger tomat-passata (flåede, purerede tomater), for vi har ikke så gode tomater i haven som de italienske, og at købe friske tomater og skolde, flå, mose og purere er for det første dyrt, for det andet står resultatet ikke mål med anstrengelserne (eller en god passata), fordi tomaterne stadig ikke er rigtigt solmodnede, så noget
halvfabrikata er der god mening i - især hvis man ikke bor på en gård eller har en stor have.
Det samme gælder vist for burgere, sandwiches og så videre.
Men det med
tiden, hvor er det bare lige i øjet ... og Lone Landmands undren over salget af kogebøger matcher min undren over hvide
åbne køkkener, der ikke bliver brugt.
