Aldi ~ Centralisering og digitalisering

 Efter at være flyttet tilbage til Danmark fra Tyskland, hvor vi havde tilbragt et år, blev jeg begejstret, da Aldi og Lidl - to tyske supermarkedskæder - åbnede i Helsinge, den ene, Lidl, næsten inde i centrum, den anden, Aldi, et stykke udenfor byen ... nu kunne vi få meget af det, vi savnede fra Tyskland. Gode pølser, sært syltetøj, slik, kager, yoghurt i bøtter, fyldepenne, adventslys i fire forskellige højder, julekort med krybber og engle ... masser af sære ting.
     For nogen tid siden var jeg i Aldi igen. Jeg kommer der ikke så tit, for der er vel en kilometer derud til fods - og kiggede efter julekager, juleslik og en hel del andre varer, jeg plejer at købe der. Deres Stollen (tyske julekager) var de samme gode, som de også havde haft de foregående år. Men deres øvrige udvalg var væsentligt mindre igen i år. Og så var det præcis det samme som jeg havde set i Netto, Lidl og Rema1000 inde i byen. Sådan havde det også været til halloween og til oktoberfest. 
     Mit yndlingsslik var udsolgt, og jeg spurgte en medarbejder, om det mon kom igen. Det kunne han ikke sige, for varebestillingen var nu digital og centraliseret. Han kunne ikke se, om det kom, eller bestille hvad, der skulle komme. Jeg købte Stollen nok til hele julen og gik igen.

    Forleden var jeg så Aldi igen - jeg havde et ærinde i nærheden og ville lige se, om mit yndlingsslik skulle være kommet - men gik skuffet ud af butikken med en tom kurv. Mit yndlingsslik var ikke kommet, og den der lap med varenavn og pris var fjernet - det betyder normalt at varen er udgået.
     Så gik jeg en runde og kiggede på slagtilbuddene, de faste varer og sæsonvarerne, og konstaterede, at Stollen (de der tyske julekager) var den eneste vare, der var anderledes her, end i resten af byens butikker (af dem, jeg køber, naturligvis). Alle de andre sære, tyske varer, jeg havde købt der gennem årene, var enten udgået eller erstattet af billigere, dårligere produkter, mestendels fra andre lande end Tyskland. Og Stollen  havde jeg jo allerede købt sidste gang, jeg var der. Så nu kan jeg vente et helt år med at handle der igen.

Allergener, layout og bøder

Forseelsen at skrive Mel og ikke MEL koster en slagtermester samt en sur smiley.

     "Jeg synes, det er fuldstændig urimelig med en bøde på 40.000 kroner," siger slagtermesteren. Den kostbare fejl var skrevet på lablen til en pakke tomatsuppe med kød. Her fremgik det ganske rigtigt, at kødbollerne indeholdt mel, men det var ikke skrevet med store bogstaver, som fødevarelovgivningen foreskriver, og derfor udløste det både en vred smiley og en bøde, da fødevarekontrollen var på besøg i butikken for små to uger siden.
     Mel er et såkaldt allergen, og hvis melallergiske kunder overser mel skrevet med små bogstaver på ingredienslisten, kan det være farligt.
     Vi står ved vores fejl, men bødens størrelse er helt forkert, siger slagtermesteren." KILDE

Nu har de så fjernet hele teksten, så der kun står Tomatsuppe med boller, og så har de - som loven giver mulighed for - i stedet opsat et skilt op, hvor der står, at kunderne må spørge personalet om allergener. Det medfører altså, at kunderne nu får en dårligere service og må henvende sig til personalet og spørge. På den måde opfyldes kravene nemlig, og butikken kan igen få en glad smiley.

-- 🥜 --

 

KILDE

Etiketten fra den formastelige ret. Læg lige mærke til ingredienserne:

Tomat, FLØDE, SELLERI, Mel, svinekød, løg, paprika, krydderier.

Helt ærligt: Sikke et rod.  
     Hvis bare loven var at alle ingredienser skulle opremses efter mængde, så ville der for eksempel stå: Tomat, fløde, selleri, mel, svinekød, løg, paprika, salt, peber, løgpulver, hvidløgspulver, timian.
     Og hvis de så ydermere fulgte loven, og skrev dem alle med tydelig og letlæselig skrift, ville meget være vundet.

     Der er nemlig mange flere - også livsfarlige - allergener end de 14, Fødevarestyrelsen kræver skal skrives med stort.



Her er listen over de 14, Fødevarestyrelsenbestemmer er 'fine' nok allergener til at være med kapitæler. Den har set sådan ud siden 19. februar 2014:

1. Glute​nholdige kornprodukter, dvs. hvede, rug, byg, havre eller hybridiserede stammer heraf, og produkter på basis heraf
2. Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr
3. Æg og produkter på basis af æg
4. Fisk og produkter på basis af fisk.
5. ​Jordnødder og produkter på basis heraf
6. Soja og produkter på basis af soja
7. ​Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose).
8. ​​Nødder, dvs. mandler (Amygdalus communis L.), hasselnødder (Corylus avellana), valnødder (Juglans regia), cashewnødder (Anacardium occidentale), pekannødder (Carya illinoiensis (Wangenh.) K. Koch), paranødder (Bertholletia excelsa), pistacienødder (Pistacia vera), queenslandnødder (Macadamia ternifolia) og produkter på basis heraf. (Min note: Men det er helt fint bare at skrive nødder uden at specificere).
   
9. ​Selleri og produkter på basis af selleri
10. ​Sennep og produkter på basis af sennep
11. ​Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø
12. Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter.
13. Lupin og produkter på basis af lupin
14. Bløddyr og produkter på basis af bløddyr
    

For mig behøver Fødevarestyrelsen altå ikke at dekretere at disse 14 skal have særbehandling*). Derimod burde de kræve udtømmende, let læselige indholdsfortegnelser på ALLE varer, så vi ikke er henvist til tilfældige ekspedienters gode vilje og viden.

--🥜 🍅 🍄 🍉 🍕 🍔 🍓 🍒 🍑 🍐 🍏 🍎 🍫 🥛 🍨 🍰 --

*)
Jeg kan acceptere, ja endog bifalde at jordnødder får særbehandling og skrives med stort, fedt, nærmest selvlysende bogstaver, for de er virkelig slemme.

PS:

 Ifølge mig burde Gulerødder (der er næsten dødelige for mig), løg og familie, linser, bønner, bælgfrugter, fersken og co. (stenfrugter) æbler, pærer osv (kernefrugter), alle svampe, kiwi og sorbitol og co. også være med kapitæler eller fedt, og i hvert fald altid deklareres, og ikke kunne skjules under samlebegrebet krydderier. Det er alle fødevarer, der enten krydsreagerer med birkepollen eller indeholder FODMAP i store mængder.

Sanke og sylte

Mandag cyklede Uglen hjem gennem skoven og ledte efter svampe.
     På diverse sociale medier havde jeg set folk komme hjem med kurvene fulde, og nu ville jeg også forsøge mig. Jeg afsøgte alle de sædvanlige steder, men næh, niks, nej, ingen svampe til mig. Og på birkeengen, hvor jeg altid tidligere har kunnet finde et par birkerørhatte, som sidste udvej, var birketræerne fældet. Og birkerørhatte har nu engang behov for birketræer. Der var én sølle rød birkerørhat. Og den var der en snegl, der havde fundet, så der var ikke mere svamp.
     Lægere inde i tykningen groede nogle meget små Rødsprukne rørhatte, de er her sammen med en poresvamp (nok en flad lakporesvamp). Den skal ikke spises, men pynte. Svampemyggene fløj op i skyer, da jeg plukkede svampene, og de var da også fulde af orm alle sammen.

     Jeg gik trist en anden vej tilbage til min cykel. Og mødte denne her. Jeps Karl Johan i egen majestæt. Han kom med hjem til middag.

Om eftermiddagen tog jeg plukkekassen over armen og gik først en tur og plukkede tjørnebær.

Hjemme i haven plukkede jeg mange forskellige planter.

I bakkerne øverst: Salvie, timian, oregano, laurbær. Udenfor: Nælder
Stort bundt løvstikke, tropæolumblomster
Vild kørvel, Valnødder, Skønhedsøjer x 3.
Regnfan, Hopi-solsikker, frø og kronblade. I bakken: Øhh ... dem brugte jeg ikke.

-- 🌿🌻 --

Nogle af dem her endte i køkkenet, men de her er farveplanter se mere om hvordan jeg brugte dem her hvis du vil.
- Hopi-solsikkerne
- Valnødderne: Kun de grønne skaller endte i farvegryden, selve nødderne blev knækket og spist!
- Vild kørvel: gror normalt kun om foråret, hvor den giver limegrøn til citrongul. Spændende med efterårsvækst.
- Regnfan: den stod der bare, og plejer at give fint gult.
- Skønhedsøjer: Tre slags, Coreopsis tinctoria, Coreopsis Grandiflora og Coreopsis verticillata (staude).Det spændende er her, om de farver lige godt.

-- 🍒🌿 --

Resten af mandagens høst endte i køkkenet. Jeg har fået en ny bog om syltetøjer og den slags: "Pam the Jam, The Book of Preserves", og der er mange spændende ting i der skal prøves.

Tjørnebær er en gammel kending. Den behøvede jeg ikke nogen bog til. En, to, vupti. Tjørnebærgelé.

Så var der masser af krydderurter og et stort bundt løvstikke.

Rens det hele, hak det, tilsæt salt og hak lidt mere. Kryddersalt til vinterens madlavning. .

Og så til den nye, spændende bog. Jeg fandt en tallerkensmækkergelé, da jeg bladrede i den. Skribenten synes godt om resultatet.

Tallerkensmækkerblomster, madæbler, sukker og citroner bliver til tallerkensmækkergelé. Det ser også godt ud!

Kvæder er ikke en ny ingrediens i Ugleboets køkken. Men normalt ender det som kvædegelé. Her er halvdelen af kvæderne - den umodne halvdel.

     De modne blev nemlig til en slags kvædebrød (frugtflæsk - på engelsk Fruit cheese - frugt-ost, det lyder altså ikke særligt appetitligt, synes Uglen). Det bruges som tilbehør til kød, sammen med ost eller som smagsgiver i madlavningen - i stedet for ribsgelé i forloren hare for eksempel. Vi prøvede det sammen med braiserede svinekæber. Rigtig godt!
     Det kan jeg meget bedre lide end frugtflæsk, og det er nemmere at lave og giver større udbytte end kvædegelé. Så resten af kvæderne ender nok også som 'kvædeost' når de er modnet.

En i et glas, en fra en muffinsform.
Der var til 6 'oste' i alt, en fra en muffinsform forsvandt næsten sammen med kæberne.

Nethandel er ikke godt!

Nej, jeg er hverken blevet snydt eller udplyndret, eller har fået noget andet eller ringere end det jeg ønskede mig. Jeg er bare frustreret!
     I går aftes fandt jeg nogle fine sylteglas frem,. Jeg havde købt dem meget billigt i et supermarked for et års tid siden, da syltesæsonen var slut og sat dem op til de andre glas. Da jeg hev dem frem, manglede gummiringe og lukkedimser! Det var altså derfor de var så billige! nogen havde hugget det fra pakken. Øv,
     Jeg tog selvfølgelig ned i mit lokale isenkræmmer og spurgte efter sådan nogle - det var nemlig hvad jeg gjorde sidst. Men nej, den slags småting sælger en velassorteret isenkræmmer ikke i vore dage.
     Hjemme igen ville jeg lige finde ud af, om man overhovedet kunne få sådan nogle. Det kunne man sagtens - i en netbutik. Jeg skal bruge to poser gummiringe til mine 12 glas.

I butik 1 er ringene billigere, 12 kr pakken, jeg har stadig brug for to = 24 kr. Men så er der et håndteringsgebyr, når jeg nu køber for under 100 kr. på 39 kr. og fragt. 95 kr. I alt 158 kr. Og de ankommer nok også først på tirsdag.
     Butik 1 tilbyder gratis afhentning ca. 5 timers togtur fra Ugleboet: Vi siger pænt nej tak, det koster nok væsentlig mere end 134 kr.

I butik 2 koster en pose gummiringe 14 kr, to koster så 28 kroner, og dertil kommer porto: 49 kr. I alt at betale 77 kr. Og så tager det 1-2 hverdage, så de ville nok ankomme på tirsdag.
     Butik 2 tilbyder fri fragt, hvis jeg melder mig ind i deres klub, hvor man groft sagt giver dem lov til at kontakte én på alle mulige måder, telefon, email og sociale medier, og til at bruge alle de informationer, de finder der til markedsføringsformål - med andre ord, sælg din sjæl for 49 kroner ... også nej tak til det tilbud.

Det værste ved historien er nok, at det er de her netbutikker, der er skyld i at den lokale isenkræmmer og andre butikker med ikke længere fører den slags småting. Og jeg fatter stadig ikke hvorfor nethandel er vokset så meget. Den fragt er dyr jo, og så tager det tid ... og man kan ikke prøve, klemme, mærke, lugte osv.
     Det hele endte med at Skribenten købte nogle ringe næste dag, hvor han alligevel skulle til København. Derinde er der nemlig butikker, der har den slags - de sender også, men det koster stadig ...

Dåser og flasker ~ og pant

 For nogen tid siden skrev Uglen om pant på flasker og dåser. Nu var den så oppe og vende igen.
  Af nysgerrighed besluttede jeg så at se, hvor mange flasker og dåser, jeg kunne finde på en almindelig indkøbstur.

Resultatet var nedslående 
14 dåser med pant. Heraf 11 trampet så flade at maskinen ikke accepterede dem.
 1 dåse uden pant
 2 cacaomælks-flasker med låg (glas - uden pant)
 2 andre mælkeprodukter (Plast - uden pant)

Hele 3 kroner til Uglen!

     Stadig er panten på almindelige dåser og flasker 1 krone. Det har den som jeg skrev sidst, været siden februar 2004, hvor den blev sat ned fra 1,50. Hvis den istedet var fulgt med pristallet, burde den være på 2 kr. i dag. Men det mener jeg slet ikke er nok. 2 kroner er ikke et incitament for en almindelig dansker til at tage flasken eller dåsen med til supermarkedet igen. De unge har noget kørende med hvor flade man kan lave dåserne ved at stå på dem. De ældre stritter dem bare ud gennem bilruden.

     Det er er en opgave for EU: Panten bør være EU-dækkende - og så høj, at folk faktisk gider at aflevere flasken eller dåsen igen. Og hvorfor er der ikke pant på flasker til cacaomælk, vin og alkohol?
     Måske burde panten sættes op til en tier i stedet?

--  😡   --

Fødevarer i forandring

DR.TV fortæller os om 5 ting, de tror vi kommer til at se mindre af i fremtiden. To af dem er jeg dybt begejstret for, to af dem stiller jeg mig tvivlende over den store nytteværdi i, og en af dem mener jeg er direkte tåbelig. Lad os kigge på forslagene. Farvel til:

1. Turbokyllinger, der ikke kan stå på deres egne ben - 😃

2. Levende hummere. - 😐
Og de skriver oven i købet: "Der er ikke ret mange mennesker, der køber det" og at der er stor chance for "at de levende hummere udgår, fordi det er et nicheprodukt". Hvad så med at lade de få, der synes deres smagsoplevelse bliver bedre af det, købe dem levende i fred? De ved sikkert også, hvordan man afliver en hummer mest skånsomt, for en stresset hummer smager nok ikke så godt.

3. Konventionelle alternativer (Oversat: Ikke-økologiske frugter,  grøntsager og basisvarer) - 😃
Så behøver vi ikke lede så meget længere, om måske er der nogen, der så finder ud af at øko er godt! Ligesom med bananerne.

4. Dele af kødsortimentet - 😐 
Det er bare signalpolitik. Burgrise og lignende skal ud, ligesom det skete med buræggene til fordel for "skrabehøns". Læs lige reglerne igen, hr. ekspert. Der er ikke den store forskel.

5. Slik med animalske produkter - 😠   Lad os se nærmere på det. Jeg citerer:

"Også på de sidste hylder inden køen til kassen kommer der til at ske forandringer ifølge Gjerris og Linddal. På slikhylderne bliver det dog ikke nødvendigvis produkter, der udgår, men derimod dele af indholdet, som bliver skiftet ud. - Noget af alt det slik, som er lavet udelukkende med kemi, kommer til at ryge ud til fordel for slik, der er produceret på baggrund af mere naturlige materialer, siger Birthe Linddal. Samtidig har der gennem længere tid været en tendens til, at flere slikproducenter har erstattet animalske produkter som gelatine med vegetabilske alternativer såsom kartoffelstivelse. På den måde er slikposerne gjort vegetar- eller veganervenlige. Og den tendens vil kun blive forstærket, forudser Mickey Gjerris. - Hvis du kan lave et alternativ, der ikke koster meget mere, som er baseret på planter i stedet for afkog af dyreknogler - whats not to like? Du kan endda skilte med, at det er vegansk og vinde lidt på den front, siger han."

"What's not to like?" Faktisk en hel del. Jeg har indtil flere indvendinger:
- Ting, mærket med Vegansk er som regel dyrere. Også selv om der er de selv samme ingredienser i som i den ikke vegansk-mærkede variant lige ved siden af.
- Gelatine er et overskudsprodukt, og jeg går meget ind for at udnytte alle dele af alting.
- Hvad skal vi så gøre af de knogler osv. der før blev til gelatine?
- Hvorfor bruge plante-ting, der ellers kan puttes direkte i menneskemunde uden vejen inden om slik. - Gelatine er faktisk oven i købet sundt. Det findes i mange kosttilskud fordi det er godt for negle, hud, hår, bindevæv og sårheling. Så måske finder de mange knogler og huder vej ind i folks maver som kosttilskud i stedet 😉
- Plus så skal vi igen igen til at læse indholdsfortegnelser. Hvedestivelse. ærtefibre, bønneprotein osv. kan være allergent, eller forårsage intolerancer. Det gælder så vidt jeg ved ikke for gelatine.
     Det kan undre mig meget, at vi i vore dage stadig tager mere hensyn til ideologier og religioner end til ressourceudnyttelse, sundhed, allergier og intolerancer. 

Som et lille apropos synes jeg i det hele taget at veganer-ideologien er en sær snegl. Den har ikke megen jordforbindelse. Dyr er nødvendige for plantedyrkning, i hvert fald hvis man vil uden om brugen af menneskelatrin. Mange af de veganske varer er stjernedyre, højt industrielt forarbejdede og ikke hverken økologiske, sundheds- eller miljøvenlige. Er det noget at fremme? Det er for mig i den grad et 1. verdens- og storby-fænomen.

Kontanter og kontrol

Vi opfordres til at bruge kortbetaling af bankerne. Fordi der er billigere, sikrere og mindre udsat for tyveri. Men tænk på alle de ting, der er afhængige af kontanter, eller vel snarere af mangel på kontrol.

Vil vi fortsat have
- loppemarkeder?
- stalddørssalg?
- børn, der køber blandet slik?
- muligheden for at stikke naboen en tyver for en bakke jordbær?
- muligheden for at give penge til et formål, vi ikke nødvendigvis vil have alle ved, vi støtter?
- lov til at købe det, vi har lyst til i butikkerne?
- og mange andre ting.
Så er det nu, vi skal bruge vores kontanter.

-- 👁 --

    Det er nemlig sådan, at alle de penge, der går ud og ind af vores konti via et kort eller MobilePay kan spores. Man kan se, hvem vi har overført penge til, og hvem der har overført penge til os; man kan se ikke kun hvor og hvornår, vi har købt ind, men også hvad vi har købt.
    Det giver måske god mening med digitale bon'er til dyre ting, hvor den digitale bon også gælder som garantibevis, men hvad med de daglige indkøb?

Kan I se, butikken ved, præcis hvad, jeg har købt. Det ville de ikke vide, hvis jeg havde brugt kontanter.

Får vi mon snart en SMS med for eksempel: "Du har købt for meget sødmælk, slik, smør, tobak, sprut, kød  ... eller for lidt grønt, bønner, mejeriprodukter, kartofler,  Fair Trade, nøglehulsmærket, dansk  ... "
Ligesom vi får den der med: "Pas på oversvønmmelser og tjek dine tagrender, det bliver snart regnvejr!"

    Hvad med alle små-indtægter fra salg af ting på den blå avis, til naboen, på markedet ... tror I de bliver ved med at undslippe beskatning?
    Principielt er alt skattepligtigt fra den først tjente krone. og jeg ved 100 % at jeg ikke står på markedet med mine hjemmelavede ting, mine overskydende bær og så videre, i det øjeblik, det bliver beskattet.
     Så skal jeg til at bevise mine udgifter, føre regnskab osv. Det vil sige en mangedobling af bøvlet og en halvering af indtægten.
    Det er ikke en utopi. Banken har allerede en gang spurgt, om jeg ikke havde så mange små indtægter, at jeg burde overveje en erhvervs-MobilePay. Sådan én koster naturligvis penge - og giver nok også oplysningerne videre til skattefar ...

-- 👁 -- 🕵 -- 👁 --

Noget lidt andet er, at vi jo bliver overvåget. Vi behøver ikke microchips fra corona-vaccinen til at holde øje med os 😉 nææh, det klarer vi udmærket selv i forvejen.
    Her tænker jeg ikke på de overvågningskameraer, der bliver stadigt flere af, nej jeg tænker på vores mobiltelefoner, hvor vi logger ind på instagram, facebook, snapchat og så videre, lægger billeder op, deler vore oplevelser og fortæller hvor vi er. Jeg tænker på Rejsekortet, Dankortet, GPS'en i bilen ... 
    Hvis nogen vil vide hvor vi er, eller har været, er det superlet at finde ud af.

     Det minder mig pludselig om en novelle vi læste i skolen: Du fährst zu oft nach Heidelberg af Heirich Böll. Handlingsreferat fra Wikipedia: Helten, der ellers er eksemplarisk i enhver henseende, ville være ustoppelig i sin professionelle karriere, hvis han ikke lige havde en svaghed. Han rejser for ofte til Heidelberg og tager sig af eksil-chilenere på universitetet der. 

     Så er der al tvangs-digitaliseringen, og det deraf følgende faldende serviceniveau i samfundet, for eksempel på den offentlige transport - men det er en helt anden historie ... eller er det?

-- 👁 --

Og nu jeg fik skrevet alt det her og endelig skulle til at trykke på "Udgiv" så fandt jeg både Bevar Kontanter og Analogiseringsstyrelsen  De siger det samme, bare bedre og mere velunderbygget!