Pant på flasker

      I morges fandt Uglen en flaske i grøftekanten på vejen hjem. En helt ny flaske. Selvfølgelig kom den med hjem, fik det værste øl skyllet af og blev puttet i en pose, vi har til formålet.
     Senere, når posen er fuld og Uglen skal på indkøb, kommer flasken sammen med de andre af sin slags hen og bliver afleveret.
     Så var det Uglen begyndte at tænke:
- Hvor meget får jeg egentlig for den flaske?
- Hvornår steg panttaksterne egenlig sidst?
- Hvorfor er det lige at de er så lave?

Svarene ligger heldigvis på nettet:
- Uglen får 1 krone for sin møje.
- Panttaksterne er ikke steget siden 12. februar 2004, hvor de blev sat ned fra 1,50 krone.
- Officielt fordi prisen på panten skal være under nyprisen for en flaske.

- ♻ -

Uglen undrer sig fortsat. For i de lande, vi sammenligner os med, er panten omkring det dobbelte (2 norske/svenske kroner eller som  i Tyskland 0,25 € for engangsflasker).

     Vi ved alle, at miljøet ikke har godt af flasker og dåser, at især køer ikke har godt af aluminiumsdåser.
     En heldig glasflaske kan genbruges 40 gange.
     Børn og fattigrøve burde kæmpe om flaskerne i grøftekanten, men nu bliver de i stadig højere grad efterladt på borde i skolerne, ved  busstoppesteder og som morgenens flaske, kastet ud gennem bilvinduer.

     Måske burde panten sættes op til en femmer i stedet?

Dåse, Uglen ikke fandt, før det var for sent.