Ultraforarbejdet mad, plantebaseret kost og allergier.
I den senere tid har der været meget tale om ultraforarbejdede varer i offentligheden, om hvor skadeligt og dårligt det er for folkesundheden at indtage dem i større mængder. Samtidig gives der millioner til forskning i svampebøffer og plantekød. Mærker som Tempty og Matr stormer frem.
Passer det sammen?
For at kunne afgøre det, er jeg altså nødt til at forstå, hvad der er ultraforarbejdet, og hvad der ikke er. Nogle siger 6 eller flere ingredienser, nogle meget salt, sukker og fedt, atter igen tilsætningsstoffer i form af E-numre. Nu kigger jeg på de forskellige forklaringer.
Hvad er ultraforarbejdede fødevarer egentlig?
Der er rigtigt mange bud, og jeg har prøvet at finde et repræsentativt udvalg af standpunkter.
Opdelingen i underpunkter er tilføjet af mig for at lette overskueligheden.
I den artikel, der præsenterede mig for ordene "Ultraforarbejdede fødevarer" fra TV2, kommer Anne Tjønneland med flere definitioner, der stritter lidt i alle retninger:
- Mere end 5 ingredienser,
- noget, kroppen ikke kan genkende som mad,
- noget med mange E-numre.
Hvor meget, der er journalisten og hvor meget der er Anne Tjønneland er svært at afgøre, men jeg synes, det er ret forvrøvlet, som jeg også siger her.
Fødevarestyrelsen siger: Der er ikke en klar definition på, hvad ’ultraforarbejdede fødevarer’ er. Men fælles for mange højtforarbejdede fødevarer, der omtales som ’ultraforarbejdede’, er et
- højt indhold af salt, tilsat sukker og fedt (særligt mættet fedt).
- Desuden indeholder de ofte få hele fødevarer eller råvarer.
Kræftens bekæmpelse forklarer: [det] dækker over produkter, der er
- industrielt fremstillede og ofte
- indeholder en lang række ingredienser som f.eks. farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.
"Kort sagt kan man sige, at det er varer, som du ikke umiddelbart kan gå hjem og lave i dit køkken," forklarer Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft og gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Lex.dk forklarer: Ultraforarbejdede fødevarer er en betegnelse, der anvendes om fødevarer, som er
- fremstillet ved specialiserede industrielle forarbejdningsmetoder, eventuelt kombineret med
- tilsætningsstoffer, der bidrager til konsistens, farve, smag og forlænget holdbarhed.
Industriprocesserne består ofte af flere trin, og som regel benyttes der avancerede teknikker som hydrolyse, hydrogenering og ekstrudering i fremstillingen. Det står som modsætning til fødevarer eller retter, der er tilberedt af gode råvarer i det hjemlige køkken.
Ernæringsfokus siger: Ultraforarbejdede fødevarer eller ultraforarbejdet mad, er en fællesbetegnelse for fødevarer med en
- høj forarbejdningsgrad fremstillet ved hjælp af industrielle forarbejdningsmetoder. Disse
- indeholder ofte ingredienser, man normalt ikke finder i private køkkener, som f.eks. isolater, farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer og enzymer.
Konklusion
Altså mener jeg selv, at jeg har fat i den lange ende her:
Definitionen på ultraforarbejdede fødevarer er ikke først og fremmest et antal ingredienser eller et højt indhold af salt, sukker eller fedt.
Det handler primært om specialiserede industrielle forarbejdningsmetoder, og dernæst om tilsætningsstoffer eller ingredienser man normalt ikke finder i private køkkener.
Og hvordan kan man så afgøre om en vare er ultraforarbejdet eller ej? En af de enklere metoder synes jeg er at spørge sige selv:
I den senere tid har der været meget tale om ultraforarbejdede varer i offentligheden, om hvor skadeligt og dårligt det er for folkesundheden at indtage dem i større mængder. Samtidig gives der millioner til forskning i svampebøffer og plantekød. Mærker som Tempty og Matr stormer frem.
Passer det sammen?
For at kunne afgøre det, er jeg altså nødt til at forstå, hvad der er ultraforarbejdet, og hvad der ikke er. Nogle siger 6 eller flere ingredienser, nogle meget salt, sukker og fedt, atter igen tilsætningsstoffer i form af E-numre. Nu kigger jeg på de forskellige forklaringer.
Hvad er ultraforarbejdede fødevarer egentlig?
Der er rigtigt mange bud, og jeg har prøvet at finde et repræsentativt udvalg af standpunkter.
Opdelingen i underpunkter er tilføjet af mig for at lette overskueligheden.
I den artikel, der præsenterede mig for ordene "Ultraforarbejdede fødevarer" fra TV2, kommer Anne Tjønneland med flere definitioner, der stritter lidt i alle retninger:
- Mere end 5 ingredienser,
- noget, kroppen ikke kan genkende som mad,
- noget med mange E-numre.
Hvor meget, der er journalisten og hvor meget der er Anne Tjønneland er svært at afgøre, men jeg synes, det er ret forvrøvlet, som jeg også siger her.
Fødevarestyrelsen siger: Der er ikke en klar definition på, hvad ’ultraforarbejdede fødevarer’ er. Men fælles for mange højtforarbejdede fødevarer, der omtales som ’ultraforarbejdede’, er et
- højt indhold af salt, tilsat sukker og fedt (særligt mættet fedt).
- Desuden indeholder de ofte få hele fødevarer eller råvarer.
Kræftens bekæmpelse forklarer: [det] dækker over produkter, der er
- industrielt fremstillede og ofte
- indeholder en lang række ingredienser som f.eks. farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.
"Kort sagt kan man sige, at det er varer, som du ikke umiddelbart kan gå hjem og lave i dit køkken," forklarer Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft og gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Lex.dk forklarer: Ultraforarbejdede fødevarer er en betegnelse, der anvendes om fødevarer, som er
- fremstillet ved specialiserede industrielle forarbejdningsmetoder, eventuelt kombineret med
- tilsætningsstoffer, der bidrager til konsistens, farve, smag og forlænget holdbarhed.
Industriprocesserne består ofte af flere trin, og som regel benyttes der avancerede teknikker som hydrolyse, hydrogenering og ekstrudering i fremstillingen. Det står som modsætning til fødevarer eller retter, der er tilberedt af gode råvarer i det hjemlige køkken.
Ernæringsfokus siger: Ultraforarbejdede fødevarer eller ultraforarbejdet mad, er en fællesbetegnelse for fødevarer med en
- høj forarbejdningsgrad fremstillet ved hjælp af industrielle forarbejdningsmetoder. Disse
- indeholder ofte ingredienser, man normalt ikke finder i private køkkener, som f.eks. isolater, farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer og enzymer.
Konklusion
Altså mener jeg selv, at jeg har fat i den lange ende her:
Definitionen på ultraforarbejdede fødevarer er ikke først og fremmest et antal ingredienser eller et højt indhold af salt, sukker eller fedt.
Det handler primært om specialiserede industrielle forarbejdningsmetoder, og dernæst om tilsætningsstoffer eller ingredienser man normalt ikke finder i private køkkener.
Og hvordan kan man så afgøre om en vare er ultraforarbejdet eller ej? En af de enklere metoder synes jeg er at spørge sige selv:
Kunne jeg selv?
Ikke "gider jeg selv" eller "tager det ikke virkelig lang tid det her?" men netop det hypotetiske: Kunne jeg selv ... hjemme i mit eget køkken, med det, jeg har i skuffer og skabe.
Kunne jeg, hvis det virkelig skulle være, starte med en ko, en høne, en kornmark, et appelsintræ, en gulerod, ... en virkelig grundig kogebog, en kniv (eller flere), en kødhakkemaskine, en citronpresser, en kaffemølle, gryder, piskeris .... og ende med det samme produkt?
Hvad er der så med svampebøfferne?
Når jeg kigger på ingredienserne i svampebøffer og plantekød, bliver jeg faktisk bange.
Tempty ingredienser: Rød quinoa, grønne linser, gulerod, fermenterede svamperødder (15%)*, Havregryn, rapsolie, salt, kartoffelmel, løgpulver, tørret persille, sort peber.
*Mycoprotein fra Fusarium venenatum. (Min note: samme svampe som Quorn er lavet af)
Matr ingredienser: Bælgfrugter 38 % (ærter, lupin), rodfrugter 38 % (kartofler, rødbeder), glutenfri havre 19 %, vand, reduceret rødbedesaft, salt, timian, hvidløgspulver, svampekultur. (De fortæller ikke, hvilke svampe).
De siger begge, at de vil erstatte "gammeldags" plantekød, som Beyond meat. Hvad er det så lavet af?
Beyond Meat ingredienser: Vand, ærteprotein (15%), rapsolie, smagsstoffer, farve, risprotein, cocosolie, tørgær, konserveringsmiddel (kaliumlactat E-326*), eddike, stabilisatorer (methylcellulose E-461*, calciumklorid E-509*), kartoffelstivelse, salt, æbleekstrakt, farve (rødbedefarve), granatæbleasaftkoncentrat, kaliumsalt. * betyder ikke godkendt til økologiske fødevarer.
Jo, det er da rigtigt nok, at der er færre ingredieser, og især færre tilsætningsstoffer i de to nye, men at der findes noget, der er værre, gør dem ikke gode. Jeg mener stadig at de begge
- er ultraforarbejdede fødevarer. Der er processer undervejs, som jeg ikke kan efterligne hjemme i køkkenet. Og selv om jeg er ret god til at finde svampe og endog ikke er bange for at fermentere selv, tror jeg ikke at jeg kan klare Fusarium-mycoprotein eller svampekultur.
- begge to indeholder højallergene fødevarer: linser, gulerod, svampe, løg, ærter, hvidløg ...
Her må jeg så, også med udgangspunkt i sidste uges madudfordring, bide i det sure æble og indrømme at en af mine yndlingsaversioner, nemlig convenience-varer i form af snittede grøntsager, forkogte bønner, frosne kødboller, ja selv fiskepinde (der oven i købet fås MSC-certificerede), IKKE er ultraforarbejdede fødevarer, og hvad sundhed og fødevaresikkerhed angår er milevidt foran svampebøffer, plantekød, tofu-hakket og røgede ikke-fisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar