På DR.DK kan man i dag læse dette:
Artiklen fortsætter med at citere fødevareminister Jacob Jensen, og ifølge ham "... kan man både spare nogle penge og "komme noget af overvægten til livs" ved at genfinde glæden ved de danske opskrifter.
Han understreger overfor Ritzau, at han ikke vil lege moralens vogter overfor de travle børnefamilier, men håber, at en kulturændring kan ske gennem offentlig debat.
Han har derfor indkaldt 15 mennesker, herunder madhistorikere, gastrofysikere og restaurationschefer, til en samtale om, hvordan kulturen skal ændre." (mine fremhævninger).
Min første, positive tanke var, at det da var på tide! Især når man betænker, at der i de forgangne rapporter fra selv sammes sted agiteres heftigt for brugen af præfabrikeret mad, som nok ikke er ret meget sundere end take-away, hvor der jo ifølge en af ministerens 15 eksperter, ernæringsprofessor Inge Tetens "... bruges billigere kød, som indeholder relativt mere mættet fedt. Det kan være usundt i store mængder, fordi det mættede fedt sætter sig i blodårerne. Det øger på længere sigt risikoen for hjertekarsygdomme".
Men så nærlæste jeg citatet fra ministeren og faldt over de to fremhævede steder. Her tager Uglen dem lige et ad gangen
1. ikke vil lege moralens vogter overfor de travle børnefamilier.
Her frygter Uglen så, at der ikke sker en skid fordi vi nødig skulle give de travle børnefamilier dårlig samvittighed.
Det, at give børnefamilierne dårlig samvittighed over at servere elendig papmad - det er jo netop det, vi skal! Ordentlig mad og ordentlig madkultur STARTER i børnefamilierne.
2. genfinde glæden ved de danske opskrifter.
Uglen er slet ikke glad for den nationalistiske brod i dette her med at genfinde glæden ved de danske opskrifter. Hvad er der i vejen med selv at kunne bage en ordentlig pizza, lave en pastaret eller en burger, koge en gryde bouillabaisse eller mulligatawny, eller kunne rulle sin egen sushi eller kebab?
Det må dreje sig om ordentlig mad af ordentlige råvarer - ellers kan vi lige så godt glemme det. Og faktisk er der mange af de udenlandske køkkener, der er væsentlig bedre til at integrere frugt og grønt i retterne end det gammeldags danske landbokøkken med stegt flæsk og karbonader. Og hvis vi endelig skulle stå vagt om de danske kødgryder, var det da snarere den amerikanske påvirkning med kæmpeportioner, masser af kød og dressinger eller mayonnaisebaserede sovse til alting, det var værd at holde fra døren.
Vi er en dansk familie uden eksotiske indslag i stamtræet (så vidt vi da ved), men vi lever altså ikke af danske egnsretter i særligt høj udstrækning. Der står tyske, italienske, franske, tyrkiske, japanske, ... retter på bordet de fleste dage i ugen - men alt sammen hjemmelavet, og af friske, helst økologiske råvarer.
Jeg glæder mig til at følge med i, hvad de 15 eksperter finder ud af. Men den eneste af de 15, der kommer til orde, Inger Tetens, kommer længere nede i artiklen med den sædvanlige løftede pegefinger: "skære ned på kødet og i stedet spise flere grøntsager". Og hun fortsætter: "Det er et udtryk for, at det går den helt forkerte vej. Det gælder både for menneskers sundhed, men også for vores planet, der i den grad lider under det voldsomme pres, den udsættes for."
Udsagn som dette får mig til at frygte, at de 15 eksperters fokus kommer til at glide fra en sund kost af ordentlige råvarer - altså modsætningen til Take away-måltider - til et fokus på en ideologisk baseret klimakost med hovedvægt på bælgfrugter og nødder, der ikke vil lokke nogen som helst i køkkenet for at erstatte take away-maden med noget let, lækkert og hjemmelavet.
Det skal gøres nemt og billigt at lave det selv, hvis man vil stoppe den voksende take away-kultur.
Uglen frygter altså at vi ender med enten en småelitær danskhedsmarkerende kogebog eller i klimafrelsende bælgfrugtspromovering eller i værste tilfælde bare i ideologisk sniksnak, fordi det ikke skal koste penge, ikke genere hverken børnefamilier, landbruget eller fødevareproducenterne. Og man kan nu engang ikke lave god mad uden at slå et par æg i stykker.
Vi skal til kamp for god kvalitet, både af grøntsager, frugter, korn og kød og ikke højt forarbejdede alternativer med uigennemskuelige stoffer i.
Det er på tide at der bliver slået et slag for rigtig mad.
 |
| KILDE |
Artiklen fortsætter med at citere fødevareminister Jacob Jensen, og ifølge ham "... kan man både spare nogle penge og "komme noget af overvægten til livs" ved at genfinde glæden ved de danske opskrifter.
Han understreger overfor Ritzau, at han ikke vil lege moralens vogter overfor de travle børnefamilier, men håber, at en kulturændring kan ske gennem offentlig debat.
Han har derfor indkaldt 15 mennesker, herunder madhistorikere, gastrofysikere og restaurationschefer, til en samtale om, hvordan kulturen skal ændre." (mine fremhævninger).
Min første, positive tanke var, at det da var på tide! Især når man betænker, at der i de forgangne rapporter fra selv sammes sted agiteres heftigt for brugen af præfabrikeret mad, som nok ikke er ret meget sundere end take-away, hvor der jo ifølge en af ministerens 15 eksperter, ernæringsprofessor Inge Tetens "... bruges billigere kød, som indeholder relativt mere mættet fedt. Det kan være usundt i store mængder, fordi det mættede fedt sætter sig i blodårerne. Det øger på længere sigt risikoen for hjertekarsygdomme".
Men så nærlæste jeg citatet fra ministeren og faldt over de to fremhævede steder. Her tager Uglen dem lige et ad gangen
1. ikke vil lege moralens vogter overfor de travle børnefamilier.
Her frygter Uglen så, at der ikke sker en skid fordi vi nødig skulle give de travle børnefamilier dårlig samvittighed.
Det, at give børnefamilierne dårlig samvittighed over at servere elendig papmad - det er jo netop det, vi skal! Ordentlig mad og ordentlig madkultur STARTER i børnefamilierne.
2. genfinde glæden ved de danske opskrifter.
Uglen er slet ikke glad for den nationalistiske brod i dette her med at genfinde glæden ved de danske opskrifter. Hvad er der i vejen med selv at kunne bage en ordentlig pizza, lave en pastaret eller en burger, koge en gryde bouillabaisse eller mulligatawny, eller kunne rulle sin egen sushi eller kebab?
Det må dreje sig om ordentlig mad af ordentlige råvarer - ellers kan vi lige så godt glemme det. Og faktisk er der mange af de udenlandske køkkener, der er væsentlig bedre til at integrere frugt og grønt i retterne end det gammeldags danske landbokøkken med stegt flæsk og karbonader. Og hvis vi endelig skulle stå vagt om de danske kødgryder, var det da snarere den amerikanske påvirkning med kæmpeportioner, masser af kød og dressinger eller mayonnaisebaserede sovse til alting, det var værd at holde fra døren.
Vi er en dansk familie uden eksotiske indslag i stamtræet (så vidt vi da ved), men vi lever altså ikke af danske egnsretter i særligt høj udstrækning. Der står tyske, italienske, franske, tyrkiske, japanske, ... retter på bordet de fleste dage i ugen - men alt sammen hjemmelavet, og af friske, helst økologiske råvarer.
Jeg glæder mig til at følge med i, hvad de 15 eksperter finder ud af. Men den eneste af de 15, der kommer til orde, Inger Tetens, kommer længere nede i artiklen med den sædvanlige løftede pegefinger: "skære ned på kødet og i stedet spise flere grøntsager". Og hun fortsætter: "Det er et udtryk for, at det går den helt forkerte vej. Det gælder både for menneskers sundhed, men også for vores planet, der i den grad lider under det voldsomme pres, den udsættes for."
Udsagn som dette får mig til at frygte, at de 15 eksperters fokus kommer til at glide fra en sund kost af ordentlige råvarer - altså modsætningen til Take away-måltider - til et fokus på en ideologisk baseret klimakost med hovedvægt på bælgfrugter og nødder, der ikke vil lokke nogen som helst i køkkenet for at erstatte take away-maden med noget let, lækkert og hjemmelavet.
Det skal gøres nemt og billigt at lave det selv, hvis man vil stoppe den voksende take away-kultur.
Uglen frygter altså at vi ender med enten en småelitær danskhedsmarkerende kogebog eller i klimafrelsende bælgfrugtspromovering eller i værste tilfælde bare i ideologisk sniksnak, fordi det ikke skal koste penge, ikke genere hverken børnefamilier, landbruget eller fødevareproducenterne. Og man kan nu engang ikke lave god mad uden at slå et par æg i stykker.
Vi skal til kamp for god kvalitet, både af grøntsager, frugter, korn og kød og ikke højt forarbejdede alternativer med uigennemskuelige stoffer i.
Det er på tide at der bliver slået et slag for rigtig mad.
- - 🍎 - 🥩 - 🥔 - 🥚 - 🍈 - 🍆 - 🐟 - 🫑 - 🍌 - 🦐 - 🍐 - 🐙 - 🍞 - -
Hvis Jacob Jensen virkelig mener, hvad han siger, ville det økonomiske incitament i form af differentieret moms være et godt sted at begynde. Billigere frugt, grønt og økologi, dyrere halvfabrikata og færdigretter med fedt, salt og tilsætningsstoffer; det kan de i det meste af EU, deriblandt i det store Tyskland, så vi kan også nok i lille Dannevang.
Et andet tiltag ville være at gøre initiativer som Smagens dag obligatoriske i skolerne. Der er i forvejen idræts- seksualitets- trafik- og mange andre temadage, så en maddag ville være på sin plads.
Hvis det var mig der bestemte her, ville jeg udgive og husstandsomdele en Kogebog for familier med hurtige, nemme og lettilgængelige opskrifter fra alverdens kulturer og lande, fremstillet af råvarer, der kan købes i ethvert velassorteret supermarked. Ideelt set skulle opskrifterne være afprøvede på et testpanel af statistisk udvalgte familier og fri for løftede pegefingre og indbyggede værdidomme.
