lørdag den 21. august 2021

Kontanter og kontrol

Vi opfordres til at bruge kortbetaling af bankerne. Fordi der er billigere, sikrere og mindre udsat for tyveri. Men tænk på alle de ting, der er afhængige af kontanter, eller vel snarere af mangel på kontrol.

Vil vi fortsat have
- loppemarkeder?
- stalddørssalg?
- børn, der køber blandet slik?
- muligheden for at stikke naboen en tyver for en bakke jordbær?
- muligheden for at give penge til et formål, vi ikke nødvendigvis vil have alle ved, vi støtter?
- lov til at købe det, vi har lyst til i butikkerne?
- og mange andre ting.
Så er det nu, vi skal bruge vores kontanter.
-- 👁 --

    Det er nemlig sådan, at alle de penge, der går ud og ind af vores konti via et kort eller MobilePay kan spores. Man kan se, hvem vi har overført penge til, og hvem der har overført penge til os; man kan se ikke kun hvor og hvornår, vi har købt ind, men også hvad vi har købt.
    Det giver måske god mening med digitale bon'er til dyre ting, hvor den digitale bon også gælder som garantibevis, men hvad med de daglige indkøb?
Kan I se, butikken ved, præcis hvad, jeg har købt. Det ville de ikke vide, hvis jeg havde brugt kontanter.

Får vi mon snart en SMS med for eksempel: "Du har købt for meget sødmælk, slik, smør, tobak, sprut, kød  ... eller for lidt grønt, bønner, mejeriprodukter, kartofler,  Fair Trade, nøglehulsmærket, dansk  ... "
Ligesom vi får den der med: "Pas på oversvønmmelser og tjek dine tagrender, det bliver snart regnvejr!"

    Hvad med alle små-indtægter fra salg af ting på den blå avis, til naboen, på markedet ... tror I de bliver ved med at undslippe beskatning?
    Principielt er alt skattepligtigt fra den først tjente krone. og jeg ved 100 % at jeg ikke står på markedet med mine hjemmelavede ting, mine overskydende bær og så videre, i det øjeblik, det bliver beskattet.
     Så skal jeg til at bevise mine udgifter, føre regnskab osv. Det vil sige en mangedobling af bøvlet og en halvering af indtægten.
    Det er ikke en utopi. Banken har allerede en gang spurgt, om jeg ikke havde så mange små indtægter, at jeg burde overveje en erhvervs-MobilePay. Sådan én koster naturligvis penge - og giver nok også oplysningerne videre til skattefar ...

-- 👁 -- 🕵 -- 👁 --

Noget lidt andet er, at vi jo bliver overvåget. Vi behøver ikke microchips fra corona-vaccinen til at holde øje med os 😉 nææh, det klarer vi udmærket selv i forvejen.
    Her tænker jeg ikke på de overvågningskameraer, der bliver stadigt flere af, nej jeg tænker på vores mobiltelefoner, hvor vi logger ind på instagram, facebook, snapchat og så videre, lægger billeder op, deler vore oplevelser og fortæller hvor vi er. Jeg tænker på Rejsekortet, Dankortet, GPS'en i bilen ... 
    Hvis nogen vil vide hvor vi er, eller har været, er det superlet at finde ud af.

     Det minder mig pludselig om en novelle vi læste i skolen: Du fährst zu oft nach Heidelberg af Heirich Böll. Handlingsreferat fra Wikipedia: Helten, der ellers er eksemplarisk i enhver henseende, ville være ustoppelig i sin professionelle karriere, hvis han ikke lige havde en svaghed. Han rejser for ofte til Heidelberg og tager sig af eksil-chilenere på universitetet der. 

     Så er der al tvangs-digitaliseringen, og det deraf følgende faldende serviceniveau i samfundet, for eksempel på den offentlige transport - men det er en helt anden historie ... eller er det?

-- 👁 --

Og nu jeg fik skrevet alt det her og endelig skulle til at trykke på "Udgiv" så fandt jeg både Bevar Kontanter og Analogiseringsstyrelsen  De siger det samme, bare bedre og mere velunderbygget!


fredag den 20. november 2020

En hel uges - let atypisk og IKKE vegansk - mad

Advarsel! Meget langt og billedrigt indlæg.

Et af de store samtaleemner i lille Danmark for et par uger siden var et forslag om at servere kun vegetarretter to dage om ugen i offentlige kantiner. Det endte heldigvis også med ikke at blive vedtaget.
    Rent bortset fra at jeg har meget imod når nogen vil bestemme over andre ud fra deres egne ideologiske principper - hvad så med at sætte prisen ned på de kødløse alternativer i stedet. Men ærligt talt. Skal der så mon også indføres en tvungen kød-dag? Eller hvad med fiske-fredage?
     En anden ting, jeg faktisk er temmelig knotten over er, at der på hospitaler og lignende steder bliver taget hensyn til religiøse og ideologiske spiseregler, men ikke til allergier og intolerancer. Det er da temmelig sært især på et sygehus, hvor folk ikke lige kan gå ud og spise, hvis de ikke kan tåle maden. Jeg har flere gange måttet gå sulten hjem efter heldagsundersøgelser, og sat adskillige søde sygeplejersker grå hår i hovedet.
     Og så kom vi til endnu en grund til min modstand mod kødløse dage ... nej ikke kødløse, for det ville vel sige, at man kunne få fisk, skaldyr eller lignende, men netop vegetariske dage.
     En sådan ordning ville nemlig betyde, at jeg og mine med-FODMAP-udfordrede ikke ville kunne spise i kantinerne mindst to gange om ugen. Fortalerne siger så at jeg bare kunne tage madpakke med. Kunne de så ikke selv medbringe vegetar-madpakker, hvis det betyder så meget for dem?
     I forvejen er det en udfordring at spise ude, når man følger FODMAP-diæten, som stadig er min redningsplanke. I vegetar-udgaven bliver det altså mega-svært.

Se her:
- ingen løg. Heller ikke porrer, rødløg, hvidløg eller nogen andre løg.
- ingen svampe.
- ingen ærter, bønner eller andre bælgfrugter. Kikærter, sojabønner og linser også hører til her.
- ingen nødder eller mandler.
- ingen æbler, pærer eller andre i den familie.
- ingen blommer, kirsebær og så videre.
- ingen vandmeloner.
- ingen beder, hverken rød-, sølv- eller bladbeder.
- ingen gulerødder (ikke FODMAP, men birkepollenallergi).
- ingen rug eller hvede.
- ingen rucola og spinatblade.
- ingen kunstige sødestoffer af sukkeralkohol-familien ( Sorbitol, mannitol, xylitol, maltitol og Isomalt).
- ingen flydende honning.
- ingen mælk - laktose er den skyldige her, og det findes i mange færdigretter også så overraskende steder som sodavandsis og kransekager.

     Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde vegetarretter, der ikke indeholder mindst en af de ovennævnte ting.
     Og jeg har da også flere gange været til diverse arrangementer, hvor jeg ikke har kunnet spise en bid af maden. Ofte er kød og kartofler og salaten - uden dressing, og hvor jeg piller fetaost, pistacienødder, croutoner og andre fancy ting fra, det eneste, jeg har at spise.

Hvad kan man så spise:
- alt rent kød, også fisk, skaldyr, æg og fjerkræ.
- alle olier og fedtstoffer.
- bananer, citrusfrugter, vindruer, ananas, jordbær,
- Pastinakker og persillerødder i mindre mængder.
- spelt og havre
- En lille smule af den grønne del af forårsløg.
- kål i meget små mængder Broccoli og blomkål kun hoveder og broccolini kun stilke.
- Røde peberfrugter, agurk, tomat (få), salat, squash, auberginer, ingefær.
- Laktosefri mælkeprodukter, lagret ost og snør.
- sukker, salt, krydderurter, rapshonning,

     Heldigvis får jeg "kun" ondt i maven af hvede, så i nødstilfælde står den på brød og smør.
 
    Men måske burde svaret ikke være så sort-hvidt: Vegetarisk (eller allerhelst vegansk) kontra kød. Måske er svaret mindre kød. Bedre kød. Økologisk kød. Kød avlet i nærområdet, slagtet i nærheden, skudt i naturen og lignende. Ja, vel er det dyrere, men så kunne man jo spise mindre - og var det ikke det, der var meningen?

     Jeg har derfor taget det som en udfordring. Hver dag i en uge har jeg taget et billede af min aftensmad og givet en kort forklaring og indholdsdeklaration.

-- 🍲  Dag 1 --

Dag 1 er et japansk-inspireret måltid.  Pastinakker og figner i appelsinsaft er noget, vi engang fik serveret på et museum. Det er en lidt sær blanding, men smager forbløffende godt.
     Jeg tog ingen champignoner. Alt er økologisk, bortset fra radiserne - det findes ikke, og jeg spørger efter det med jævne mellemrum. De syltede tomater er fra egen have.

     Og efter at have taget, ser det sådan ud. Det var tilfældigvis mortensaften, men anden skulle lige have lidt til.


--  Dag 2 🥘 --

     Dag 2 var nok engang med japansk inspiration. Okonomiyaki betyder noget i stil med stegt hvad man kan lide. Min udgave er temmelig meget "i stedet for", fordi der er masser af japanske ingredienser, jeg ikke lige har i huset.
Salaten var denne gang med tomater fra egen have. Igen er alt økologisk undtagen radisen.


-- 🥘   Dag 3 --

Dag 3 bød på dansk med et twist. Meget af det grønne er gengangere ... når man åbner et glas med hjemmesyltede tomater, skal de spises inden de mugner. Når man køber radiser, avocado, blomkål osv. skal det også spises inden det bliver kedeligt. 
     Alle æggene og alle krydderurterne kommer fra egen have.
     Og igen er alle ingredienser økologiske - undtagen dem fra egen have, de er dyrket efter økologiske principper, gift- og sprøjtemiddelri, fodret med øko-foder osv. ... andet må man nemlig ikke sige uden at være kontrolleret, og det er jeg ikke. 
NB. Jeg spiste ikke al blomkålen, der var for meget til at det var FODMAP-venligt. 


--  Dag 4 🍲 --

     Dag 4 er meget dansk ... fiskefrikadeller.
     De er lavet efter en ny opskrift, hvor de indeholder æg. Det syntes jeg var synd, da æggesmagen overdøvede fiskens fine egensmag. Dild var derimod en god tilføjelse. De er rørt med finthakket torsk (købt hakket - vild luksus), laktosefri fløde, salt, syvpeber, æg, speltmel og dild. 
     Nogle af Ugleungerne spiser ikke så gerne fisk, så de fik majstortillas. Jeg snuppede lidt ananas og majs fra dem, og kartoflerne fik en smørklat inden de blev spist.


-- 🍲  Dag 5 --
 
     Så bliver det visk ikke meget mere dansk. Uha, jeg har ikke brudt mig om flæskesteg siden jeg var lille, og fik den der klamme med masser af fedt, man IKKE måtte skære fra. Denne her kunne spises, men det eneste formildende var de meget lækre, sprøde svær. Det behøver vi altså ikke at prøve igen.
     Ovnbagte rodfrugter står på menuen med jævne mellemrum. De bliver vendt i olivenolie og drysset med krydderurter - masser af timian! - og salt og syvpeber. Så helt 100% dansk blev det heller ikke.
     Igen er det økologiske varer eller fra egen have hele vejen rundt. Der var også Tacos og pasta, som jeg ikke kunne spise.

     Noter om flæskesteg: Det er en vare med et stort spild. Vi købte en stor én på 1.918 g. Jeg ville have sagt, at der i hvert fald var til to dage i sådan én, men deraf stegte vi fedt af i ovnen og skar fedt fra ved bordet, det var i hvert fald 393 gram (som blev givet til hønsene, rørt op i korn, så det gik ikke til spilde). Fordampningen har jeg ikke regnet ud, for så skulle jeg jo have vejet stegen inden vi begyndte at spise. Det vil sige, at der var ca. 1.525 gram til at spise. Vi spiste ikke op, der er 168 gram til rest til dag 6, så vi spiste højst 1.357 g. De lyder voldsomt, men husk, det skal deles på 6 mennesker, deraf tre sultne Ugleunger (teenageeedrenge).  Det giver 226 g. pr. næse.
     En mand spiser i gennemsnit 60 kg, og en kvinde 38 kg kød om året ifølge DTU, så vi burde sætte 957 g kød til livs om dagen i vores familie. Ja vel egentlig mere, for hvis det er et gennemsnit, er de der slet ikke spiser kød regnet med, og vi 'forventes' at indtage deres portion. Så meget kød spiser vi normalt ikke, dag 5 var meget atypisk.

-- Dag 6 🥘 --

     I dag fik vi pizza og mere. Der bliver meget ofte lavet to retter, eller rester og en anden ret. Dels er der jo mine intolerancer og allergier, dels er vi 6 personer med forskellige præferencer og livretter.
     En bageplade med pizza rækker ikke til seks personer, så der  må suppleres. Kartofler fra dag 4 blev braset, og så fik de voksne dem + et spejlæg hver, så der var nok pizza til Ugleungerne
     Pizzaen er næsten helt hjemmelavet. Dejen er med speltmel, tomatsovsen er hakkede tomater (halvfabrikata fra Irma), krydderurter, olie og salt, ansjoser (ikke økologiske) og reven ost.
     Tomaterne i salaten er nogle af de sidste fra haven. 


-- 🍲 Dag 7 --

     I dag var Skribenten ikke hjemme. Ugleungerne ville gerne have tortillas - igen, og jeg stegte to kyllingelår, delt i over- og underlår til mig og Hvalrossen.
     Egentlig skulle der have været gomasio - ristede sesamfrø og salt - på kålen, men der var ikke flere sesamfrø.
     Der er kylling, perlespelt og majs til overs til en kyllingetærte i morgen.  Vi ender nok med speltmelspandekager efter en let forret.

mandag den 29. april 2019

Økologi og tryghed

     Økologi har Uglen praktiseret i mange år. Faktisk endda før den fik sin egen have at praktisere i. At holde sin have giftfri (og uden kunstgødning) kræver mere håndarbejde.
       Engang var der en i en kommentar der bemærkede hvor grøn min have var. Det er den også, men meget af det grønne er nu ukrudt. Lad os gå tættere på.
Det danske øko-kontrol-mærke

 Inde mellem bærbuskene gror der græs, skvalderkål og mælkebøtter.

 I græsplænen er der mange mælkebøtter. Der er også en hel del skvalderkål, nogle bellis og andre smukke blomster.

    Vores smukke gårdsplads kræver round up - men af den menneskelige slags. Uglen har ligget på knæ og luget mange spandfulde grønt væk.

 Problemet er bare at det kommer igen.

     På den anden side har jeg disse herlige hjælpere, der altid kan spise en mælkebøtte mere.
     De belønner os med æg med solgule blommer. Og vi kan spise dem uden at frygte nogen form for pesticider.
    For det er jo netop en af de helt store fordele ved økologi; at jeg, børn, gæster og alle andre frit kan gnaske løs af alle havens afgrøder lige fra planterne og i alle andre former uden at være bange for andet end en enkelt orm i ny og næ.
Det europæiske øko-kontrol-mærke


 
Øko-kontrol-mærker fra andre lande i EU.

fredag den 15. februar 2019

Noget farligt indeni

Denne sang blev sunget af Lily Broberg i Cirkusrevyen 1976.
Teksten er skrevet af Preben Kaas, men den er vist lige så aktuel i dag.

Der er så meget man ikke må
Og der er meget at passe på.
Et blødkogt æg om dagen
Er gift som bare fa’en
Fordi der er noget farligt indeni.

Drik aldrig sødmælk, du bli’r til kalk
Kom smør på brødet og ring til Falck!
En enkelt kaffetår
Kan koste dig år
Fordi der er noget farligt indeni.

Altså lige fra morgenmaden
Så er du ude i balladen.
Du har brugt sukker, du har rørt rundt.
Og du har nydt det et svinsk sekund.
Din marmelademad
Den gjorde dig glad.
Fordi du ved, den er farlig indeni.

Der er så meget man ikke må
Og frokostbordet skal man la’ stå.
Et stykke steg med svær
Gi’r overlagte tæer
Fordi der er noget farligt indeni.

Ja – det er grufuldt og noget skidt.
At drikke øl til og akvavit.
Hold dig fra røget ål
Lad være at sige ”skål”
Fordi der er noget farligt indeni.

Næ hold fast ved livets glød.
Og hold dig væk fra wienerbrød!
Likør til kaffen gi’r dig et knæk.
Næ tag en cognac. Og hæld den væk!
Et stykke fyldt konfekt
kan gøre dig defekt.
Fordi det ka’ væ’r farligt indeni.

Der er så meget man ikke må.
Og der er meget at passe på.
Se bort fra middagsmaden
beslut dig til at hade den.
Fordi der er noget farligt indeni.

Lad væ’r at ryge, lad væ’r at drik.
Løb lange ture, gør gymnastik.
Og hvis din mand bli’r hed,
lad væ’r at læg dig ned.
Fordi der er noget farligt indeni.

Hold dig godt, lad væ’r med noget
Det er den eneste rigtige måde
Husk alt er farligt. Pas på dig selv
og følg parolen: Ked dig ihjel.
Jeg er en svag natur
Mig kan de ikke lure.
Fordi jeg vil være farlig indeni!

mandag den 10. december 2018

Pant på flasker

      I morges fandt Uglen en flaske i grøftekanten på vejen hjem. En helt ny flaske. Selvfølgelig kom den med hjem, fik det værste øl skyllet af og blev puttet i en pose, vi har til formålet.
     Senere, når posen er fuld og Uglen skal på indkøb, kommer flasken sammen med de andre af sin slags hen og bliver afleveret.
     Så var det Uglen begyndte at tænke:
- Hvor meget får jeg egentlig for den flaske?
- Hvornår steg panttaksterne egenlig sidst?
- Hvorfor er det lige at de er så lave?

Svarene ligger heldigvis på nettet:
- Uglen får 1 krone for sin møje.
- Panttaksterne er ikke steget siden 12. februar 2004, hvor de blev sat ned fra 1,50 krone.
- Officielt fordi prisen på panten skal være under nyprisen for en flaske.

- ♻ -

Uglen undrer sig fortsat. For i de lande, vi sammenligner os med, er panten omkring det dobbelte (2 norske/svenske kroner eller som  i Tyskland 0,25 € for engangsflasker).

     Vi ved alle, at miljøet ikke har godt af flasker og dåser, at især køer ikke har godt af aluminiumsdåser.
     En heldig glasflaske kan genbruges 40 gange.
     Børn og fattigrøve burde kæmpe om flaskerne i grøftekanten, men nu bliver de i stadig højere grad efterladt på borde i skolerne, ved  busstoppesteder og som morgenens flaske, kastet ud gennem bilvinduer.

     Måske burde panten sættes op til en femmer i stedet?

Dåse, Uglen ikke fandt, før det var for sent.

mandag den 29. oktober 2018

Økologi og ...

Uglen går stærkt ind for økologi - økologi for alle og overalt.
  Uglen vil gerne købe alle sine varer i økologisk udgave, men det kompliceres af alle dem, der hægter deres egen sag på økologien.

Økologi er ikke det samme som fuldkorn. Jeg vil gerne bede om
- hvide pastaskruer, ikke fuldkorn;
- Sigtet speltmel, ikke grahamsspeltmel.
- 2 kg hvidt roesukker ikke uraffineret rørsukker i små poser.

Økologi er ikke vegetarisk - hvor kommer næring til jorden fra, hvis ikke fra køer, grise, høns osv. Derfor savner jeg:
- Økologisk kødbouillon UDEN løg (det findes ikke-økologisk, så et lader sig gøre)
- Alle de andre dele af et dyr. Økologiske grise består så vidt jeg ved ikke kun af koteletter, stegeflæsk og hakket kød.
- Økologisk indmad.

Økologi er heller ikke helsekost. Jeg savner smag:
- sødmælksyoghurt
- sødmælksyoghurt med almindelig smag: jorbær, hindbær, peach melba, pære/banan - helt uden klamme vanille-bismage og alt muligt sært. Som ikke er sukkerreduceret eller med gojibær (erstat med næste modedille efter behov).
- creme fraiche med 38 % fedt.
(og hvis alt det forudnævnte så kunne fås laktosefrit ... 😄 glad Ugle).
-lagret ost.

Økologi er miljøvenligt, men skal chokoladen nødvendigvis pakkes ind i den ækle plast, der får den til at smage af plastik?
- slik og chokolade for børn og barnlige sjæle - til at betale og uden "voksenfyld" af vammel chokoladeganache eller hvad de nu hedder.

Kort sagt flere af de basisvarer, vi bruger som en stor familie.

fredag den 26. oktober 2018

Hvad er mad?

Hvad er mad?
      Hver gang Uglen går på indkøb og kigger bag på varerne, og især ned i andre menneskers kurve ved kassen, bliver Uglen deprimeret. Så meget ækel mad, der næsten ikke fortjener dette navn.
     Har nogen af jer nogensinde læst bag på en let-mayonnaise? Der er næsten ikke æggeblommer i, det er bare vand, olie og holde sammen på det hele-stoffer.
      Neutralmarinet kød er bare et dæknavn for verdens dyreste vand.
      Folk har ikke råd til ordentlig mad, siger de. Eller tid. Og nej, svaret er ikke convenience food. Hvis du virkelig har råd til at betale et dobbelte eller mere for revne gulerødder eller kål i strimler. Så kunne du måske ansætte en au-pair eller hushjælp for de samme penge.
      Men hvis nu man købte en pose gulerødder i stedet for revet gulerod til det dobbelte, lavede sin egen rasp (gratis), så kunne der blive til lidt ordentlige råvarer, som man bliver mæt af i stedet for industrialiseret pap-mad hvad mon så der ville ske?
      Desuden er danskerne det folk i Europa, der bruger syvendemindst på deres madbudget, så måske kunne de fleste af os bruge bare lidt mere uden at blive ruineret.

- o 0 o -

Lone Landmand har skrevet en bog, der hedder Mad vs. fødevarer. Og Deborah Niemann (link her), en amerikansk blogger/gedeavler, jeg tilfældigvis faldt over, taler om det samme.

Der er så mange ting at undre sig over, så mange ubesvarede spørgsmål. Svaret lader til at være penge og profit, men samtidig bliver svaret sygdomme, naturødelæggelser, allergier og mange andre ubehagelige svar.

- Hvorfor pasteuriserer vi stadig mælk 35 år efter at tuberkulose blev udryddet i Danmark?
- Mon for holdbarhedens skyld?

- Hvorfor giver avlerne smågrise penicillin, når det rette foder holder diareen på porten?
- Måske fordi penicillin virker vækstfremmende? (Hvis DR's link ikke længere virker, så prøv her).

- Tillægsspørgsmål: Når så mange børn får øreproblemer af dårlig mælk og sammenstuvning i institutioner, er der så en sammenhæng med deres penicillinkure som små og deres tidlige pubertet/senere overvægt?