Advarsel! Meget langt og billedrigt indlæg.
Et af de store samtaleemner i lille Danmark for et par uger siden var et forslag om at servere kun vegetarretter to dage om ugen i offentlige kantiner. Det endte heldigvis også med ikke at blive vedtaget.
Rent bortset fra at jeg har meget imod når nogen vil bestemme over andre ud fra deres egne ideologiske principper - hvad så med at sætte prisen ned på de kødløse alternativer i stedet. Men ærligt talt. Skal der så mon også indføres en tvungen kød-dag? Eller hvad med fiske-fredage?
En anden ting, jeg faktisk er temmelig knotten over er, at der på hospitaler og lignende steder bliver taget hensyn til religiøse og ideologiske spiseregler, men ikke til allergier og intolerancer. Det er da temmelig sært især på et sygehus, hvor folk ikke lige kan gå ud og spise, hvis de ikke kan tåle maden. Jeg har flere gange måttet gå sulten hjem efter heldagsundersøgelser, og sat adskillige søde sygeplejersker grå hår i hovedet.
Og så kom vi til endnu en grund til min modstand mod kødløse dage ... nej ikke kødløse, for det ville vel sige, at man kunne få fisk, skaldyr eller lignende, men netop vegetariske dage.
En sådan ordning ville nemlig betyde, at jeg og mine med-FODMAP-udfordrede ikke ville kunne spise i kantinerne mindst to gange om ugen. Fortalerne siger så at jeg bare kunne tage madpakke med. Kunne de så ikke selv medbringe vegetar-madpakker, hvis det betyder så meget for dem?
I forvejen er det en udfordring at spise ude, når man følger FODMAP-diæten, som stadig er min redningsplanke. I vegetar-udgaven bliver det altså mega-svært.
Se her:
- ingen løg. Heller ikke porrer, rødløg, hvidløg eller nogen andre løg.
- ingen svampe.
- ingen ærter, bønner eller andre bælgfrugter. Kikærter, sojabønner og linser også hører til her.
- ingen nødder eller mandler.
- ingen æbler, pærer eller andre i den familie.
- ingen blommer, kirsebær og så videre.
- ingen vandmeloner.
- ingen beder, hverken rød-, sølv- eller bladbeder.
- ingen gulerødder (ikke FODMAP, men birkepollenallergi).
- ingen rug eller hvede.
- ingen rucola og spinatblade.
- ingen kunstige sødestoffer af sukkeralkohol-familien ( Sorbitol, mannitol, xylitol, maltitol og Isomalt).
- ingen flydende honning.
- ingen mælk - laktose er den skyldige her, og det findes i mange færdigretter også så overraskende steder som sodavandsis og kransekager.
Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde vegetarretter, der ikke indeholder mindst en af de ovennævnte ting.
Og jeg har da også flere gange været til diverse arrangementer, hvor jeg ikke har kunnet spise en bid af maden. Ofte er kød og kartofler og salaten - uden dressing, og hvor jeg piller fetaost, pistacienødder, croutoner og andre fancy ting fra, det eneste, jeg har at spise.
Hvad kan man så spise:
- alt rent kød, også fisk, skaldyr, æg og fjerkræ.
- alle olier og fedtstoffer.
- bananer, citrusfrugter, vindruer, ananas, jordbær,
- Pastinakker og persillerødder i mindre mængder.
- spelt og havre
- En lille smule af den grønne del af forårsløg.
- kål i meget små mængder Broccoli og blomkål kun hoveder og broccolini kun stilke.
- Røde peberfrugter, agurk, tomat (få), salat, squash, auberginer, ingefær.
- Laktosefri mælkeprodukter, lagret ost og snør.
- sukker, salt, krydderurter, rapshonning,
Heldigvis får jeg "kun" ondt i maven af hvede, så i nødstilfælde står den på brød og smør.
Men måske burde svaret ikke være så sort-hvidt: Vegetarisk (eller allerhelst vegansk) kontra kød. Måske er svaret mindre kød. Bedre kød. Økologisk kød. Kød avlet i nærområdet, slagtet i nærheden, skudt i naturen og lignende. Ja, vel er det dyrere, men så kunne man jo spise mindre - og var det ikke det, der var meningen?
Jeg har derfor taget det som en udfordring. Hver dag i en uge har jeg taget et billede af min aftensmad og givet en kort forklaring og indholdsdeklaration.
Et af de store samtaleemner i lille Danmark for et par uger siden var et forslag om at servere kun vegetarretter to dage om ugen i offentlige kantiner. Det endte heldigvis også med ikke at blive vedtaget.
Rent bortset fra at jeg har meget imod når nogen vil bestemme over andre ud fra deres egne ideologiske principper - hvad så med at sætte prisen ned på de kødløse alternativer i stedet. Men ærligt talt. Skal der så mon også indføres en tvungen kød-dag? Eller hvad med fiske-fredage?
En anden ting, jeg faktisk er temmelig knotten over er, at der på hospitaler og lignende steder bliver taget hensyn til religiøse og ideologiske spiseregler, men ikke til allergier og intolerancer. Det er da temmelig sært især på et sygehus, hvor folk ikke lige kan gå ud og spise, hvis de ikke kan tåle maden. Jeg har flere gange måttet gå sulten hjem efter heldagsundersøgelser, og sat adskillige søde sygeplejersker grå hår i hovedet.
Og så kom vi til endnu en grund til min modstand mod kødløse dage ... nej ikke kødløse, for det ville vel sige, at man kunne få fisk, skaldyr eller lignende, men netop vegetariske dage.
En sådan ordning ville nemlig betyde, at jeg og mine med-FODMAP-udfordrede ikke ville kunne spise i kantinerne mindst to gange om ugen. Fortalerne siger så at jeg bare kunne tage madpakke med. Kunne de så ikke selv medbringe vegetar-madpakker, hvis det betyder så meget for dem?
I forvejen er det en udfordring at spise ude, når man følger FODMAP-diæten, som stadig er min redningsplanke. I vegetar-udgaven bliver det altså mega-svært.
Se her:
- ingen løg. Heller ikke porrer, rødløg, hvidløg eller nogen andre løg.
- ingen svampe.
- ingen ærter, bønner eller andre bælgfrugter. Kikærter, sojabønner og linser også hører til her.
- ingen nødder eller mandler.
- ingen æbler, pærer eller andre i den familie.
- ingen blommer, kirsebær og så videre.
- ingen vandmeloner.
- ingen beder, hverken rød-, sølv- eller bladbeder.
- ingen gulerødder (ikke FODMAP, men birkepollenallergi).
- ingen rug eller hvede.
- ingen rucola og spinatblade.
- ingen kunstige sødestoffer af sukkeralkohol-familien ( Sorbitol, mannitol, xylitol, maltitol og Isomalt).
- ingen flydende honning.
- ingen mælk - laktose er den skyldige her, og det findes i mange færdigretter også så overraskende steder som sodavandsis og kransekager.
Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde vegetarretter, der ikke indeholder mindst en af de ovennævnte ting.
Og jeg har da også flere gange været til diverse arrangementer, hvor jeg ikke har kunnet spise en bid af maden. Ofte er kød og kartofler og salaten - uden dressing, og hvor jeg piller fetaost, pistacienødder, croutoner og andre fancy ting fra, det eneste, jeg har at spise.
Hvad kan man så spise:
- alt rent kød, også fisk, skaldyr, æg og fjerkræ.
- alle olier og fedtstoffer.
- bananer, citrusfrugter, vindruer, ananas, jordbær,
- Pastinakker og persillerødder i mindre mængder.
- spelt og havre
- En lille smule af den grønne del af forårsløg.
- kål i meget små mængder Broccoli og blomkål kun hoveder og broccolini kun stilke.
- Røde peberfrugter, agurk, tomat (få), salat, squash, auberginer, ingefær.
- Laktosefri mælkeprodukter, lagret ost og snør.
- sukker, salt, krydderurter, rapshonning,
Heldigvis får jeg "kun" ondt i maven af hvede, så i nødstilfælde står den på brød og smør.
Men måske burde svaret ikke være så sort-hvidt: Vegetarisk (eller allerhelst vegansk) kontra kød. Måske er svaret mindre kød. Bedre kød. Økologisk kød. Kød avlet i nærområdet, slagtet i nærheden, skudt i naturen og lignende. Ja, vel er det dyrere, men så kunne man jo spise mindre - og var det ikke det, der var meningen?
Jeg har derfor taget det som en udfordring. Hver dag i en uge har jeg taget et billede af min aftensmad og givet en kort forklaring og indholdsdeklaration.
-- 🍲 Dag 1 --
Dag 1 er et japansk-inspireret måltid. Pastinakker og figner i appelsinsaft er noget, vi engang fik serveret på et museum. Det er en lidt sær blanding, men smager forbløffende godt. Jeg tog ingen champignoner. Alt er økologisk, bortset fra radiserne - det findes ikke, og jeg spørger efter det med jævne mellemrum. De syltede tomater er fra egen have.
Og efter at have taget, ser det sådan ud. Det var tilfældigvis mortensaften, men anden skulle lige have lidt til.
-- Dag 2 🥘 --
Dag 2 var nok engang med japansk inspiration. Okonomiyaki betyder noget i stil med stegt hvad man kan lide. Min udgave er temmelig meget "i stedet for", fordi der er masser af japanske ingredienser, jeg ikke lige har i huset.
-- 🥘 Dag 3 --
Dag 3 bød på dansk med et twist. Meget af det grønne er gengangere ... når man åbner et glas med hjemmesyltede tomater, skal de spises inden de mugner. Når man køber radiser, avocado, blomkål osv. skal det også spises inden det bliver kedeligt.
Alle æggene og alle krydderurterne kommer fra egen have.
Og igen er alle ingredienser økologiske - undtagen dem fra egen have, de er dyrket efter økologiske principper, gift- og sprøjtemiddelri, fodret med øko-foder osv. ... andet må man nemlig ikke sige uden at være kontrolleret, og det er jeg ikke.
-- Dag 4 🍲 --
Dag 4 er meget dansk ... fiskefrikadeller.
De er lavet efter en ny opskrift, hvor de indeholder æg. Det syntes jeg var synd, da æggesmagen overdøvede fiskens fine egensmag. Dild var derimod en god tilføjelse. De er rørt med finthakket torsk (købt hakket - vild luksus), laktosefri fløde, salt, syvpeber, æg, speltmel og dild.
Nogle af Ugleungerne spiser ikke så gerne fisk, så de fik majstortillas. Jeg snuppede lidt ananas og majs fra dem, og kartoflerne fik en smørklat inden de blev spist.
-- 🍲 Dag 5 --
Så bliver det visk ikke meget mere dansk. Uha, jeg har ikke brudt mig om flæskesteg siden jeg var lille, og fik den der klamme med masser af fedt, man IKKE måtte skære fra. Denne her kunne spises, men det eneste formildende var de meget lækre, sprøde svær. Det behøver vi altså ikke at prøve igen.
Ovnbagte rodfrugter står på menuen med jævne mellemrum. De bliver vendt i olivenolie og drysset med krydderurter - masser af timian! - og salt og syvpeber. Så helt 100% dansk blev det heller ikke.
Igen er det økologiske varer eller fra egen have hele vejen rundt. Der var også Tacos og pasta, som jeg ikke kunne spise.
Noter om flæskesteg: Det er en vare med et stort spild. Vi købte en stor én på 1.918 g. Jeg ville have sagt, at der i hvert fald var til to dage i sådan én, men deraf stegte vi fedt af i ovnen og skar fedt fra ved bordet, det var i hvert fald 393 gram (som blev givet til hønsene, rørt op i korn, så det gik ikke til spilde). Fordampningen har jeg ikke regnet ud, for så skulle jeg jo have vejet stegen inden vi begyndte at spise. Det vil sige, at der var ca. 1.525 gram til at spise. Vi spiste ikke op, der er 168 gram til rest til dag 6, så vi spiste højst 1.357 g. De lyder voldsomt, men husk, det skal deles på 6 mennesker, deraf tre sultne Ugleunger (teenageeedrenge). Det giver 226 g. pr. næse.
En mand spiser i gennemsnit 60 kg, og en kvinde 38 kg kød om året ifølge DTU, så vi burde sætte 957 g kød til livs om dagen i vores familie. Ja vel egentlig mere, for hvis det er et gennemsnit, er de der slet ikke spiser kød regnet med, og vi 'forventes' at indtage deres portion. Så meget kød spiser vi normalt ikke, dag 5 var meget atypisk.
Igen er det økologiske varer eller fra egen have hele vejen rundt. Der var også Tacos og pasta, som jeg ikke kunne spise.
Noter om flæskesteg: Det er en vare med et stort spild. Vi købte en stor én på 1.918 g. Jeg ville have sagt, at der i hvert fald var til to dage i sådan én, men deraf stegte vi fedt af i ovnen og skar fedt fra ved bordet, det var i hvert fald 393 gram (som blev givet til hønsene, rørt op i korn, så det gik ikke til spilde). Fordampningen har jeg ikke regnet ud, for så skulle jeg jo have vejet stegen inden vi begyndte at spise. Det vil sige, at der var ca. 1.525 gram til at spise. Vi spiste ikke op, der er 168 gram til rest til dag 6, så vi spiste højst 1.357 g. De lyder voldsomt, men husk, det skal deles på 6 mennesker, deraf tre sultne Ugleunger (teenageeedrenge). Det giver 226 g. pr. næse.
En mand spiser i gennemsnit 60 kg, og en kvinde 38 kg kød om året ifølge DTU, så vi burde sætte 957 g kød til livs om dagen i vores familie. Ja vel egentlig mere, for hvis det er et gennemsnit, er de der slet ikke spiser kød regnet med, og vi 'forventes' at indtage deres portion. Så meget kød spiser vi normalt ikke, dag 5 var meget atypisk.
-- Dag 6 🥘 --
I dag fik vi pizza og mere. Der bliver meget ofte lavet to retter, eller rester og en anden ret. Dels er der jo mine intolerancer og allergier, dels er vi 6 personer med forskellige præferencer og livretter.
En bageplade med pizza rækker ikke til seks personer, så der må suppleres. Kartofler fra dag 4 blev braset, og så fik de voksne dem + et spejlæg hver, så der var nok pizza til Ugleungerne
Pizzaen er næsten helt hjemmelavet. Dejen er med speltmel, tomatsovsen er hakkede tomater (halvfabrikata fra Irma), krydderurter, olie og salt, ansjoser (ikke økologiske) og reven ost.
Tomaterne i salaten er nogle af de sidste fra haven.
Tomaterne i salaten er nogle af de sidste fra haven.
-- 🍲 Dag 7 --
I dag var Skribenten ikke hjemme. Ugleungerne ville gerne have tortillas - igen, og jeg stegte to kyllingelår, delt i over- og underlår til mig og Hvalrossen.
Egentlig skulle der have været gomasio - ristede sesamfrø og salt - på kålen, men der var ikke flere sesamfrø.
Der er kylling, perlespelt og majs til overs til en kyllingetærte i morgen. Vi ender nok med speltmelspandekager efter en let forret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar