Økologi og ... i suppen

    Økologi og ... er Uglens begreb for at ting ikke bare kan være økologiske, men skal have et eller andet ekstra, der gør det dyrere, uspiseligt, upraktisk, u- alt muligt. Læs mere her: LINK.

     I dag var Uglen i byen for at købe mel- og kødboller til suppe - det er jo suppevejr. I supermarkedet plejede de at have almindelige melboller, kødboller og blandede poser, og så en økologisk udgave til en lidt dyrere kilopris.
     Men Økologi og ... tendensen havde ramt her også. Økologi og glutenfri - til den dobbelte pris af de normale.

Uglen gik igen og spurgte sig selv hvad der mon var blevet af dem her:

Kejserens nye (fiske)klæder

Fiskehandler smidt ud af bestyrelse for udtalelse om opdrættede fisk

Fra TV2.DK

Ifølge ejeren af den aarhusianske fiskeforretning er den opdrættede laks faktisk slet ikke egnet som mad til mennesker.

Jakob Clausen fra Danmarks ældste fiskeforretning er ikke længere en del af bestyrelsen i Danmarks Fiskehandlere.

Han er nemlig blevet smidt ud af brancheforeningens bestyrelse, fordi han tirsdag fortalte, at han ikke længere vil sælge opdrættet laks i sin forretning.

KILDE


Ja, hvis nogen siger sandheden, så skal man da bare smide dem ud af det "gode" selskab. Jeg håber den sandhedskærlige og modige fiskehandler fortsætter som han er begyndt, og hvis jeg boede i Aarhus, ville alle mine fremtidige fiskeindkøb ske i den butik!

Lars Poulsen, sekretariatschef i Danmarks Fiskehandlere, mener, at opdræt er en realitet i branchen, og at kunderne selv kan vælge, hvilke fisk de køber.

Fint, så skriv lige på skiltene, hvilke fisk, der er opdrættede, så kan vi vælge! Denne her er for pakkede fisk i supermarkedet - men hos fiskehandleren ... hvad gør vi der?

Personlige tilbud :: uge 2 :: Absurd teater

Så er vi der, hvor jeg er for knotten til ikke at skrive. Ugens "personlige" tilbud er nærmest anti-personlige.
Lad os kigge på dem:

Først dem, jeg valgte - og denne gang valgte jeg i de andre butikker også i håbet om at alle de gode ting så kommer over til Kvickly i de kommende uger, for det her ... ja det er under lavmålet.

Ugens "personlige" tilbud - de valgte:

Jeg starter med SuperBrugsen - der af uransagelige årsager altid er først på listen, selvom det nu er et år siden, jeg sidst var der.

• Fløde: Ja tak
• Lindt Chokolade .. den er ugens tilbud i SuperBrugsen for 7. eller 8. uge i træk nu - ren anders and. Den kommer ikke i Kvickly, førend jeg køber den der, og når den ikke er på tilbud i Kvickly, er den dyrere der end i alle andre butikker. Så nej, den køber jeg naturligvis ikke!
• Irmas te - som vi hele tiden køber, og som derfor burde være i Kvickly.
• Køkkenruller: De er også i SuperBrugsen mindst 3 af 4 uger. Suk, og dem køber jeg endda i Kvickly, så snart de er på tilbud der.

De øvrige i SuperBrugsen:

Pasta: Galt mærke.
Øl: bare nej tak.
Gulerødder: Aldrig købt.
Tomatpuré på tube: Aldrig købt.
Øko æg, Jo tak, dem ville jeg da også gerne have købt - glemt at vælge
Ikke-øko kylling: NEJ TAK!

... men jeg kommer bare ikke derhen. Selv med en besparelse på i alt ca. 82 kr for 1 bakke æg, 3 plader chokolade, 3 poser te, en pakke køkkenruller og 2 piskefløde, koster rejsen derhen og hjem igen 68 kroner. Det vil sige, at jeg skulle bruge ca. 3½ time på at spare 14 kroner - det er helt til grin.

Næste stop er Kvickly:

• Øko ketchup. Ja tak, dem napper jeg alle tre af.
• Thises smør: Den er grå, det betyder, at jeg allerede i går købte alle de tre, der er på tilbud.

    Samlet besparelse i Kvickly ved 6 varer: 57 kr.

De øvrige i Kvickly er så meget ved siden af, at det næsten er komisk:

• Chips: Nej jeg køber ikke chips i Kvickly - og da slet ikke Kims som vi ikke kan lide.
• 3stjernet minipølse. Aldrig købt
• Speltmel fra Urtekram. Nej, selv på personligt tilbud koster den halvanden gang Änglamarks.
• Ikke-økologiske frosne grøntsager - glem det!
• Änglamarks pålægschokolade ... tjo ... hvis ikke lige den kom på tilbud hver gang, jeg lige havde købe et andet sted fordi jeg virkelig gerne vil have Økoladens gode, men ikke er villig til at betale Kvicklys normale overpris.
• Arlas sprøjt. Nej tak, den smager ikke godt, og elv om den er laktosefri, får jeg stadig ondt i maven, da Arla putter fortykningsmidler i deres laktosefri varer. Aldrig købt.
• Øl ... bare nej tak!
• Laktosefri Creme fraiche ... den kommer også hver gang, jeg lige har købt. Så det er sjældent, jeg køber den på tilbud, men altså ofte nok til at den dukker op og driller mig.
  

Næste stop Brugsen. Hypotetisk køb af de valgte varer:

• Thise yoghurt: 2 styk.
• Toiletrens:  en enkelt
• Økosodavand: Vi har snart fødselsdage igen, så tre af den.

Samlet hypotetisk besparelse: 42 kroner. Men billetten derhen og hjem igen ville koste ikke mindre end 104 kroner og turen tage minimum 3½ time. Totalt urealistisk.

De andre varer i Brugsen er:

Noget af det ser da fristende ud, og hvis jeg boede i nærheden af en Brugs, havde jeg nok prioriteret den over de andre og også valgt Thises ost, fettuccine, hokkaido og grissini og lavet en god omgang nudelsuppe.

Hverken SuperBrugsen eller Brugsen ligger steder, jeg kommer alligevel, så det ville kun dårligt kunne kombineres med andet.

Lad os bare for fuldstændighedens skyld se på 365discounts "personlige" tilbud i denne uge:

Nej, ikke noget, jeg ville have valgt - og det er sådan det bør være i en kæde, jeg ikke handler i.

Ultraforarbejdede fødevarer & 5-reglen

Sikke da en omgang bavl! Citat herunder fra TV2.dk
Jeg ved ikke, om det er journalisten  eller forskeren der er et vrøvlehoved, men vrøvlet bliver der i stor stil:

1. 5-reglen:

Er der færre end 5 ingredienser er varen OK - men chips er ikke OK. Sært, ikke sandt. De fleste chips består af kartofler, solsikkeoile og salt. 3 ingredienser, ingen af dem med underlige navne.

     Mange betænkelige pølser og lignende består af kød, emulgator, vand og krydderier.

2. Veganske varer:

De er dybt overraskede over at nogle veganske produkter er ultraforarbejdede. Det er de stort set alle sammen, og det har jeg sagt og ment længe.

3. E-numre:

De siger: "Sidstnævnte [altså E-numre] beskriver tilsætningsstoffer, som er så vanskelige at forklare, at de har fået deres eget kodesprog, altså et E og en talkode bagefter."

     Det er ganske simpelt forkert. Der er masser af E-numre, der dækker over helt almindelige, velkendte stoffer. E-numrene er en standardisering, E'et står for Europa, og listen er indført af EU for at vi alle skal kunne genkende stofferne lige meget hvor varen er fremstillet.

     De almindelige, jeg lige kan i hovedet, er E-330 = citronsyre, E300 = Cvitaminer, E-440 = pektin, E-553 = talkum og  E-901 = bivoks.

     Jeg er bestemt lige så utryg  - eller måske endda mere - ved for eksempel glucose-fruktosesirup eller hydrolyseret vegetabisk protein, der ikke har nogle E-numre.

     Og hvor mange stejler mon over johannesbrødkernemel, carrageenan, sorbitol, det 3. krydderi, og mange andre, hvor det er tilladt at skrive det almindelige navn i stedet for deres E-numre (henholdsvis E-410, E-407, E-420 og E-621)?

Jeg mener, at man kan gå helt galt i byen med de regler. Prøv for eksempel at læse ingredienserne på Mou økologiske kødboller: Grise- og oksekød (60%), vand, ÆGGEHVIDER, løg, HVEDEMEL, kartoffelmel, rasp (HVEDEMEL, salt, gær), salt, oksefedt, hvid peber.

     Hele 11 ingredienser! Men ikke én jeg ikke har eller let kunne fremstille hjemme i mit eget køkken - og her er vi ved det, jeg mener er en meget bedre regel: KUNNE JEG SELV!

     Kunne jeg selv hakke kødet, røre det med salt, tilsætte vand, æggehvider, løg, mel, rasp (som jeg selv kunne lave), salt, peber og fedt og så koge bollerne i saltvand?

KUNNE JEG SELV! ja, altså OK. 

Så prøver vi lige for sjov den vegansk variant også:
     Beyond Meat kødboller, ingredienser: Vand, ærteprotein* (14%), rapsolie, kokosolie, aromaer, røgsmag, risprotein, tørret gær, stabilisator (methylcellulose), kartoffelstivelse, salt, kaliumsalt, krydderier, urter i variabel andel 0,5% (Persille, rosmarin, salvie, basilikum og oregano), æbleekstrakt, hvidløgspulver, majseddike, koncentreret citronsaft, løgpulver, granatæbleekstrakt, emulgator (solsikke-lecithin), farve (rødbederød), maltodextrin, gulerodspulver.
*Ærter er bælgplanter. Personer med alvorlig allergi over for bælgplanter som f.eks. jordnødder skal være forsigtige, når de indfører ærteprotein i deres kost på grund af risiko for allergi over for ærter.    

     Der er rigtig mange - faktisk hele 24 - ingredienser hvoraf Aromaer er på fjerdepladsen, og der er flere, hvor jeg tænker ... hvordan pokker gør jeg.
     Ærteprotein, hvordan får jeg proteinerne ud af ærterne? Ditto med risprotein, og hvad med solsikkelecitin?
     Methylcellulose og kaliumsalt ... (E-461 og E-508 altså).

KUNNE JEG SELV? Nej. IKKE OK

Jeg gentager gerne mig selv fra for snart længe siden:
     Hvis nu vi i stedet for de fortænkte kure holdt op med at spise billigt bras og spiste lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spiste ting, vi kunne reproducere i eget køkken - ting som min mormor også ville kunne forstå. 

KUNNE JEG SELV?

er nok det vigtigste spørgsmål vi overhovedet kan stille til vores mad.

- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg mon plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ...  øh,  Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase (og hvis du kan læse engelsk, så prøv lige at læse den i stedet - den danske er MEGET overfladisk).

Hvis alle efterlevede dette enkle råd ville vi se en revolution, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. 

--- --- --- --- Artiklen fra nettet --- --- --- --- 

TV2 den 30. nov 2024 kl. 23.26
Af Morten Hansted

5-reglen kan afsløre farlig mad

Pointen er altså, at vi skal begynde at kigge lidt mere på det, der står med småt på vores fødevarer. Altså de varedeklarationer, som i de senere år er blevet skrevet med mindre og mindre bogstavtyper, men som kan indeholde mange faresignaler.

- En god regel er at se på, om der er flere eller færre end fem ingredienser. Er der færre, så er varen fin. Men er der flere end fem, så skal man gå ind og læse, om der er noget, man ikke forstår, siger Anne Tjønneland.

Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er blevet mere og mere udbredt i de senere år.

Og der er god grund til at være på vagt, siger forskerne.

- Man er nødt til at kigge i ingredienslisten og se, hvad der er gjort ved denne her fødevare? Er maden fuldstændig findelt? For så er det en fødevare, som kroppen ikke kan genkende som det, den oprindeligt var, siger Anne Tjønneland.

Sorte bønne der blandt de industrielt forarbejdede varer, som går gennem forskernes nåleøje. Foto: TV2

Forskeren understreger, at hun ikke er imod al mad, der har været gennem industriens hænder. Maden må bare ikke være for forarbejdet, understreger Anne Tjønneland, som til interviewet med TV 2 havde medbragt sorte bønner og sardiner – i begge tilfælde på dåse – som eksempler på acceptabel mad.

- Vi kan sagtens finde gode varer i supermarkedet. Eksempelvis de her sorte bønner. De er kogt og lagt i lage. Men der er stadig intakte bønner i. De er ikke blevet findelt, og der er ikke tilsat emulgatorer eller farvestoffer, forklarer hun.

Hvad der derimod ikke er godt, er sodavand og chips. Slik bør vi i almindelighed heller ikke spise. Det samme gælder langtidsholdbare færdigretter.

Mere overraskende er det måske, at også veggieprodukter herunder visse typer plantedrikke får en løftet pegefinger fra nogle forskere.

Begyndte for 50 år siden

I 1970'erne begyndte varedeklarationer at blive udbredte på mange fødevareemballager. Siden holdt begrebet e-numre sit indtog. Sidstnævnte beskriver tilsætningsstoffer, som er så vanskelige at forklare, at de har fået deres eget kodesprog, altså et E og en talkode bagefter.

Men der er ifølge forskerne stadig god grund til at fastholde fokus på, hvad varerne indeholder, hvis man vil undgå sygdomme.

- Når vi spiser de ultraforarbejdede fødevarer, så går det ind og påvirker vores energiomsætning, og nogle af de her stoffer går ind og påvirker vores bakteriesammensætning i tarmen på en negativ måde, siger Anne Tjønneland.

Alma!

Så er der håb forude.

Link til nyheden hos DR.

Må jeg afgive en bestillingsliste:
- Thises mejerivarer - især de laktosefri
- Kiks/Cookies fra MacLean's Highland Bakery - spelt/honning, tak
- Ordenlig the.
- Godt kød - og ikke kun de samme fire udskæringer
- Nichevarer
- Slik
     - Vent ikke for længe med at åbne i Helsingør, Hillerød, Roskilde, Næstved ... købstæder over hele landet.
     - Og ikke mindst hold samme prisniveau som Irma havde.

Uglen følger med via deres nyhedsbrev. Skrive dig op her: Almas hjemmeside.

At få fat i en vare i Kvickly/Coop

I mange år har vi købt Irmas økolgiske arborioris i Irma og siden Irmas lukning i Coop. Pludselig var de ikke længere at finde i Kvickly Helsinge og hyldeforkanten (den lap papir eller digitale dims der fortæller, at her står varen og hvad den koster) var også væk. Det er normalt et dårligt tegn, for så er varen udgået. Jeg spurgte mig for og fik en omgang ævle-bævle som svar.
Det var jeg ikke helt tilfreds med og skrev derfor til Coop 21. august:

I dag ville jeg købe flere af Irmas økologiske Arborio Risottoris i Kvickly i Helsinge. Jeg kunne ikke finde dem, og det kunne de ekspedienter, jeg spurgte om hjælp, heller ikke. Og der var ingen hyldeforkant eller tomt hul. Er de udgåede?

4. september om morgenen fik jeg et midlertidtigt svar:

Tak for din henvendelse.
Jeg har kontaktet vores indkøber og afventer svar fra dem.
Jeg vender retur, når jeg ved mere.

Senere samme dag var der svar:

Hej igen,
Jeg har nu hørt fra vores indkøber, og varen kommer ud i Kvickly og SuperBrugsen fra uge 38. Så der vil du kunne finde varen igen 😊

     Uge 38 startede mandag den 16. september, men jeg ventede til engang midt i den næste uge, uge 39. Der var stadig ingen ris.
     En af de første dage i oktober - altså uge 40 -  kiggede jeg igen. Stadig ingen ris. Jeg spurgte, og fik efter lidt parlamenteren fat i den ansvarlige for den produktkategori. Og tænk, han fortalte, at det slet ikke var ham, der bestemte, hvilke varer han fik hjem eller ej. Det blev bestemt fra centralt hold.

Nu har jeg så skrevet til Coop og spurt om, hvor jeg i det hele taget kan købe de ris. Gad vide, hvad svaret bliver ...

De svarede hurtigt:

Vi kan oplyse at den ønskede vare ikke ligger som en del af butikkernes faste sortiment, men er meldt ind som det vi kalder en service vare, hvilket betyder at det er op til butikken selv at bestemme om de vil forhandle varen.
     Og så en liste over ret håbløst bliggende Coop-butikker (set fra mig uden bil), der havde risene.

Det vil sige, de burde kunne få den hjem!
Og en måneds tid senere - da jeg havde bestilt billigere og mere velsmagende ris hjem fra øko-mor - var de pludselig på hylden ...

En lørdag i Kvickly

Nu har den ekstra scan selv-kasse været åben en måned, men bege to ligger stadig øde hen. Lørdag formiddag var der en-to ansatte 'på gulvet' til at forsøge at overtale folk til at gå derhen, en tredje stod klar til at hjælpe med indscanningen og en fjerde blankpolerede scan selv-området med klude og glasspray. Samtidig stod der omkring 6 personer i kø til hver af de tre betjente kasser, der var åbne. Og de var både slidte og nussede.
Jeg overvejede at bede pigen med sprayflasken om at fortsætte i den betjente kasse, når hun var færdig, men det ville nok være blevet modtaget lige så godt som mit forslag forleden om at åbne flere betjente kasser.