For vores og miljøets skyld burde vi holde op med at spise billigt bras og spise lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spise ting, vi kan reproducere i eget køkken.
Meget forenklet bør vi læse indholdsfortegnelsen og spørge:
... KUNNE JEG SELV?
og kun købe varen, hvis svaret er ja.
Hvis alle efterlevede det råd, ville vi se en revolution, sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.
onsdag den 15. januar 2025
Økologi og ... i suppen
I dag var Uglen i byen for at købe mel- og kødboller til suppe - det er jo suppevejr. I supermarkedet plejede de at have almindelige melboller, kødboller og blandede poser, og så en økologisk udgave til en lidt dyrere kilopris.
Men Økologi og ... tendensen havde ramt her også. Økologi og glutenfri - til den dobbelte pris af de normale.
Uglen gik igen og spurgte sig selv hvad der mon var blevet af dem her:
onsdag den 8. januar 2025
Kejserens nye (fiske)klæder
Fiskehandler smidt ud af bestyrelse for udtalelse om opdrættede fisk
Fra TV2.DKJakob Clausen fra Danmarks ældste fiskeforretning er ikke længere en del af bestyrelsen i Danmarks Fiskehandlere.
Han er nemlig blevet smidt ud af brancheforeningens bestyrelse, fordi han tirsdag fortalte, at han ikke længere vil sælge opdrættet laks i sin forretning.
KILDE
Ja, hvis nogen siger sandheden, så skal man da bare smide dem ud af det "gode" selskab. Jeg håber den sandhedskærlige og modige fiskehandler fortsætter som han er begyndt, og hvis jeg boede i Aarhus, ville alle mine fremtidige fiskeindkøb ske i den butik!
Lars Poulsen, sekretariatschef i Danmarks Fiskehandlere, mener, at opdræt er en realitet i branchen, og at kunderne selv kan vælge, hvilke fisk de køber.
Fint, så skriv lige på skiltene, hvilke fisk, der er opdrættede, så kan vi vælge! Denne her er for pakkede fisk i supermarkedet - men hos fiskehandleren ... hvad gør vi der? 
tirsdag den 7. januar 2025
Personlige tilbud :: uge 2 :: Absurd teater
Lad os kigge på dem:
Først dem, jeg valgte - og denne gang valgte jeg i de andre butikker også i håbet om at alle de gode ting så kommer over til Kvickly i de kommende uger, for det her ... ja det er under lavmålet.
Ugens "personlige" tilbud - de valgte:
Jeg starter med SuperBrugsen - der af uransagelige årsager altid er først på listen, selvom det nu er et år siden, jeg sidst var der.
- Fløde: Ja tak
- Lindt Chokolade .. den er ugens tilbud i SuperBrugsen for 7. eller 8. uge i træk nu - ren anders and. Den kommer ikke i Kvickly, førend jeg køber den der, og når den ikke er på tilbud i Kvickly, er den dyrere der end i alle andre butikker. Så nej, den køber jeg naturligvis ikke!
- Irmas te - som vi hele tiden køber, og som derfor burde være i Kvickly.
- Køkkenruller: De er også i SuperBrugsen mindst 3 af 4 uger. Suk, og dem køber jeg endda i Kvickly, så snart de er på tilbud der.
De øvrige i SuperBrugsen:Pasta: Galt mærke.
Øl: bare nej tak.
Gulerødder: Aldrig købt.
Tomatpuré på tube: Aldrig købt.
Øko æg, Jo tak, dem ville jeg da også gerne have købt - glemt at vælge
Ikke-øko kylling: NEJ TAK!
Næste stop er Kvickly:
- Øko ketchup. Ja tak, dem napper jeg alle tre af.
- Thises smør: Den er grå, det betyder, at jeg allerede i går købte alle de tre, der er på tilbud.
De øvrige i Kvickly er så meget ved siden af, at det næsten er komisk:
- Chips: Nej jeg køber ikke chips i Kvickly - og da slet ikke Kims som vi ikke kan lide.
- 3stjernet minipølse. Aldrig købt
- Speltmel fra Urtekram. Nej, selv på personligt tilbud koster den halvanden gang Änglamarks.
- Ikke-økologiske frosne grøntsager - glem det!
- Änglamarks pålægschokolade ... tjo ... hvis ikke lige den kom på tilbud hver gang, jeg lige havde købe et andet sted fordi jeg virkelig gerne vil have Økoladens gode, men ikke er villig til at betale Kvicklys normale overpris.
- Arlas sprøjt. Nej tak, den smager ikke godt, og elv om den er laktosefri, får jeg stadig ondt i maven, da Arla putter fortykningsmidler i deres laktosefri varer. Aldrig købt.
- Øl ... bare nej tak!
- Laktosefri Creme fraiche ... den kommer også hver gang, jeg lige har købt. Så det er sjældent, jeg køber den på tilbud, men altså ofte nok til at den dukker op og driller mig.
Næste stop Brugsen. Hypotetisk køb af de valgte varer:
- Thise yoghurt: 2 styk.
- Toiletrens: en enkelt
- Økosodavand: Vi har snart fødselsdage igen, så tre af den.
De andre varer i Brugsen er:
Noget af det ser da fristende ud, og hvis jeg boede i nærheden af en Brugs, havde jeg nok prioriteret den over de andre og også valgt Thises ost, fettuccine, hokkaido og grissini og lavet en god omgang nudelsuppe.
Hverken SuperBrugsen eller Brugsen ligger steder, jeg kommer alligevel, så det ville kun dårligt kunne kombineres med andet.
Lad os bare for fuldstændighedens skyld se på 365discounts "personlige" tilbud i denne uge:
Nej, ikke noget, jeg ville have valgt - og det er sådan det bør være i en kæde, jeg ikke handler i.
søndag den 1. december 2024
Ultraforarbejdede fødevarer & 5-reglen
Jeg ved ikke, om det er journalisten eller forskeren der er et vrøvlehoved, men vrøvlet bliver der i stor stil:
1. 5-reglen:
2. Veganske varer:
3. E-numre:
Jeg mener, at man kan gå helt galt i byen med de regler. Prøv for eksempel at læse ingredienserne på Mou økologiske kødboller: Grise- og oksekød (60%), vand, ÆGGEHVIDER, løg, HVEDEMEL, kartoffelmel, rasp (HVEDEMEL, salt, gær), salt, oksefedt, hvid peber.
Hele 11 ingredienser! Men ikke én jeg ikke har eller let kunne fremstille hjemme i mit eget køkken - og her er vi ved det, jeg mener er en meget bedre regel: KUNNE JEG SELV!
Så prøver vi lige for sjov den vegansk variant også:
Beyond Meat kødboller, ingredienser: Vand, ærteprotein* (14%), rapsolie, kokosolie, aromaer, røgsmag, risprotein, tørret gær, stabilisator (methylcellulose), kartoffelstivelse, salt, kaliumsalt, krydderier, urter i variabel andel 0,5% (Persille, rosmarin, salvie, basilikum og oregano), æbleekstrakt, hvidløgspulver, majseddike, koncentreret citronsaft, løgpulver, granatæbleekstrakt, emulgator (solsikke-lecithin), farve (rødbederød), maltodextrin, gulerodspulver.
*Ærter er bælgplanter. Personer med alvorlig allergi over for bælgplanter som f.eks. jordnødder skal være forsigtige, når de indfører ærteprotein i deres kost på grund af risiko for allergi over for ærter.
Der er rigtig mange - faktisk hele 24 - ingredienser hvoraf Aromaer er på fjerdepladsen, og der er flere, hvor jeg tænker ... hvordan pokker gør jeg.
Ærteprotein, hvordan får jeg proteinerne ud af ærterne? Ditto med risprotein, og hvad med solsikkelecitin?
Methylcellulose og kaliumsalt ... (E-461 og E-508 altså).
Jeg gentager gerne mig selv fra for snart længe siden:
Hvis nu vi i stedet for de fortænkte kure holdt op med at spise billigt bras og spiste lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spiste ting, vi kunne reproducere i eget køkken - ting som min mormor også ville kunne forstå.
- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg mon plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ... øh, Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase (og hvis du kan læse engelsk, så prøv lige at læse den i stedet - den danske er MEGET overfladisk).
Hvis alle efterlevede dette enkle råd ville vi se en revolution, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.
Af Morten Hansted
5-reglen kan afsløre farlig mad
Pointen er altså, at vi skal begynde at kigge lidt mere på det, der står med småt på vores fødevarer. Altså de varedeklarationer, som i de senere år er blevet skrevet med mindre og mindre bogstavtyper, men som kan indeholde mange faresignaler.- En god regel er at se på, om der er flere eller færre end fem ingredienser. Er der færre, så er varen fin. Men er der flere end fem, så skal man gå ind og læse, om der er noget, man ikke forstår, siger Anne Tjønneland.
Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er blevet mere og mere udbredt i de senere år.
Og der er god grund til at være på vagt, siger forskerne.
- Man er nødt til at kigge i ingredienslisten og se, hvad der er gjort ved denne her fødevare? Er maden fuldstændig findelt? For så er det en fødevare, som kroppen ikke kan genkende som det, den oprindeligt var, siger Anne Tjønneland.
- Vi kan sagtens finde gode varer i supermarkedet. Eksempelvis de her sorte bønner. De er kogt og lagt i lage. Men der er stadig intakte bønner i. De er ikke blevet findelt, og der er ikke tilsat emulgatorer eller farvestoffer, forklarer hun.
Hvad der derimod ikke er godt, er sodavand og chips. Slik bør vi i almindelighed heller ikke spise. Det samme gælder langtidsholdbare færdigretter.
Mere overraskende er det måske, at også veggieprodukter herunder visse typer plantedrikke får en løftet pegefinger fra nogle forskere.
Begyndte for 50 år siden
I 1970'erne begyndte varedeklarationer at blive udbredte på mange fødevareemballager. Siden holdt begrebet e-numre sit indtog. Sidstnævnte beskriver tilsætningsstoffer, som er så vanskelige at forklare, at de har fået deres eget kodesprog, altså et E og en talkode bagefter.Men der er ifølge forskerne stadig god grund til at fastholde fokus på, hvad varerne indeholder, hvis man vil undgå sygdomme.
- Når vi spiser de ultraforarbejdede fødevarer, så går det ind og påvirker vores energiomsætning, og nogle af de her stoffer går ind og påvirker vores bakteriesammensætning i tarmen på en negativ måde, siger Anne Tjønneland.
tirsdag den 5. november 2024
Alma!
![]() |
| Link til nyheden hos DR. |
Må jeg afgive en bestillingsliste:
- Thises mejerivarer - især de laktosefri
- Kiks/Cookies fra MacLean's Highland Bakery - spelt/honning, tak
- Ordenlig the.
- Godt kød - og ikke kun de samme fire udskæringer
- Nichevarer
- Slik
- Vent ikke for længe med at åbne i Helsingør, Hillerød, Roskilde, Næstved ... købstæder over hele landet.
- Og ikke mindst hold samme prisniveau som Irma havde.
Uglen følger med via deres nyhedsbrev. Skrive dig op her: Almas hjemmeside.
tirsdag den 8. oktober 2024
At få fat i en vare i Kvickly/Coop
Det var jeg ikke helt tilfreds med og skrev derfor til Coop 21. august:
4. september om morgenen fik jeg et midlertidtigt svar:
Jeg har kontaktet vores indkøber og afventer svar fra dem.
Jeg vender retur, når jeg ved mere.
Senere samme dag var der svar:
Jeg har nu hørt fra vores indkøber, og varen kommer ud i Kvickly og SuperBrugsen fra uge 38. Så der vil du kunne finde varen igen 😊
Uge 38 startede mandag den 16. september, men jeg ventede til engang midt i den næste uge, uge 39. Der var stadig ingen ris.
En af de første dage i oktober - altså uge 40 - kiggede jeg igen. Stadig ingen ris. Jeg spurgte, og fik efter lidt parlamenteren fat i den ansvarlige for den produktkategori. Og tænk, han fortalte, at det slet ikke var ham, der bestemte, hvilke varer han fik hjem eller ej. Det blev bestemt fra centralt hold.
Nu har jeg så skrevet til Coop og spurt om, hvor jeg i det hele taget kan købe de ris. Gad vide, hvad svaret bliver ...
De svarede hurtigt:
Og så en liste over ret håbløst bliggende Coop-butikker (set fra mig uden bil), der havde risene.
Det vil sige, de burde kunne få den hjem!
Og en måneds tid senere - da jeg havde bestilt billigere og mere velsmagende ris hjem fra øko-mor - var de pludselig på hylden ...
mandag den 7. oktober 2024
En lørdag i Kvickly
Jeg overvejede at bede pigen med sprayflasken om at fortsætte i den betjente kasse, når hun var færdig, men det ville nok være blevet modtaget lige så godt som mit forslag forleden om at åbne flere betjente kasser.








