tirsdag den 24. oktober 2023

Discountmatch!

I går i Coop så jeg dette skilt. Det gjorde mig noget forstemt.
Se lige, hvilke butikker, de vil konkurrere med: Netto og Rema 1000 det er måske fair nok, men 365discount ... det er jo også Coop!


Men det helt store spørgsmål for mig er:
Hvorfor er der ikke reklamer for kvalitetesmatch nogen steder?
Det gælder åbenbart bare om at sælge så meget billigt bras så hurtigt som muligt. Fanden ta' miljøet og folkesundheden. Hvad blev der af kostpyramider, dyrevelfærd, og al den slags? 

På Coops hjemmeside er der faktisk en hel side viet ansvarlighed.  Lad os kigge på det.
Vi går lige lidt tættere på.
Læs folderen om det HER
Tja, det passer ikke helt godt sammen. Under mange af punkterne gentages de samme "handlinger", så antallet er kunstigt blæst op ved hjælp af et stort antal fokuspunkter.

Under Økologi er et af initiativerne Øktober

Det var vist et engangsforetagende i 2017, og måske med et lille skvulp i 2018. Men siden har vi da ikke hørt noget om det.

Der er kort sagt enorme mængder varm luft og fortidens (Irmas) bedrifter i den kampagne.



Næste gang jeg er på indkøb, vil jeg lige slå et smut inden om Coop og lede efter varer med dette mærke
og se hvordan de matcher de mindre fluffy værdier i denne strategi. For eksempel Klima, Naturen, Dyrevelfærd, Sundhed, Økologi, Kemi, Lokalliv.

torsdag den 12. oktober 2023

Verden vil bedrages ...

The nok engang. I dag var jeg i Coop og fandt denne her.

Lad os kigge bagpå og sammenligne med de to fra i går:
Ny "Irma-the" fra Coop  - - -  Gammel Irma-the   - - -  Änglamark fra Coop

Jeps. Indholdet i "Irma-the" i den røde pose og Änglamarks the er præcis det samme.

Prisen derimod ... Rød "Irma-the" 29 kr for 100 gram. Änglamark: 22,50 for 125 gram.

onsdag den 11. oktober 2023

Irmavarer - dyrere og dårligere i Coop.

    Vi har altid ... i hvert fald de seneste 15 år, drukket the og kaffe fra Irma.
    I et stykke tid har vi ikke kunnet få vores normale, indiske the i hverken Irma eller Coop. Det er den til venstre i billedet.
    Forleden var der så en ny økologisk, indisk the i en ny pose. Den til højre i billedet

    Den skulle naturligvis testes. Hm. Prisen er den samme, nemlig 26 kroner (i Irma. I Coop koster den 29), men der er 25 gram mindre i posen. Og så får man en gang ævle-bævle om Indiens frodige theplantager i stedet for information om theens smag.
    Desværre er smagen heller ikke så god som den gamle.

Hvis det er sådan, Coop vil behandle Irmavarer fremover, skal det da nok blive en fiasko.

lørdag den 23. september 2023

Sorte supermarkeder

... og nej, ikke noget ulovligt her. Det drejer sig om farver og stemning i en supermarkedskæde nær dig og mig. I gamle dage var den gul - discountgul - med sorte dimser og dutter, gangene var lidt snævre og af og til rodede, men hyggelige. Og stemningen var  .. lettere kaotisk, men rar.
     Så byggede den ene efter den anden om, farverne byttede plads, alting blev grå-sort (antracit heder den farve vist) med gule dimser og dutter. Gangene blev brede, hylder og kølemontere lave og firskårne, loftet blev lavthængende og sortmalet, og  jeg fristes til at kalde det samlede indtryk let truende.

Og så musikken. Ret høj, og så bestående af alle de numre der ikke er nået ind på hitlisterne de seneste fem år. Hvorfor dog det? Dem der gerne vil høre musik mens de køber ind, har deres egne playlister med i lommen og deres earpods solidt plantet i øregangen. Vi andre der genne vil slippe for den grumme muzak ... vi kan altså ikke få en liste med "Stilhed tilsat de normale lyde i et supermarked".
     Hvorfor prøver de at skræmme kunderne væk? Før tussede jeg ofte rundt og kiggede på ugens sære tilbud, nu griber jeg en kurv, snupper de varer, der står på huskesedlen - heldigvis er layoutet stort set det samme fra butik til butik, så det går hurtigt - tjekker lynhurtigt reolen med datovarer og haster hen til kassen. Så håber jeg bare at køen ikke er for lang.

 -- 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 ◆ 🟡 --

Før og efter logoer:

mandag den 11. september 2023

Helsinges fattigdom

     For nogen tid siden fik vi at vide, at Aldi i Hellsinge ville blive til en Rema 1000.
     Nu er der mere nyt. Den bliver til en 365Discount ... Coop har da totalt tabt realitetssansen her. Der ligger allerede én 365Discount ikke engang 1 kilometer længere henne ad vejen. Og den vil jeg ikke ligefrem kalde overrendt. Men de har ikke tænkt sig at lukke den gamle heller. Hvis ikke det er opskriften på at tabe penge, så ved jeg ikke hvad der er.


fredag den 25. august 2023

Kohberg ... og alle de andre

Det er når fabrikker tilbagekalder at man tigtig kan se, hvor monopoliseret fabrikationen af hvad som helst er her i landet.

Kohberg tilbagekalder i dag, den 25. august, alle deres rugbrød fra en bestemt pakkelinje. Se nu bare: