Hvem fremstiller varen?

     Med mejerivarer er det nemt at se, hvem der faktisk har fremstillet den mælk, man står med i hånden. Hver eneste karton mælk, hver eneste pakke smør og så videre, fremstillet i Danmark, er mærket med et mejerinummer, så det er så enkelt.

Hvis man skulle være i tvivl om, at denne mælk faktisk er fremstillet på Gram Slot, så vil et nærmere kig afsløre

M213 - ja, der er faktisk Gram Mejeri, der har fremstillet denne liter mælk.

De mejerinumre jeg har opsporet indtil videre:
Arla: Mejerinumre M119, 165, 166, 187-233, 276
Gram slot:  M213
Løgismose: M180
Naturmælk: M302
Thise: M123
Øllingegaard M306

Men med de fleste andre varer er det ikke helt så enkelt. På de fleste kolonialvarer står der, hvem der har fremstillet dem, men ikke altid.
    Jeg tager mayonnaise som eksempel, dels fordi det er en vare, alle supermarkeder har i mindst en version, og dels fordi den er til at tage billeder af uden stort besvær. Jeg starter med  de billige, som ofte er butikkens eget mærke.
     På Rema1000's egen mayonaise står der bare:

     Produceret i Danmark for Rema1000 Marsallé 32, DK-8700 Horsens

Adressen er Remas distributionscenter.
      Hvad er det lige, der er hemmeligt her? Af hvem det er fremstillet åbenbart. Jeg fatter ikke, at det er lovligt.

Men det er måske fordi de ikke ønsker at vi skal sammenligne.
     Lad os prøve at gøre det alligevel:

     Netto og Salling er ikke helt så hemmelighedsfulde. Deres billige mayonnaise kommer samme sted fra: Scandic Food. Ingrediensliste og næringsindhold og pris er også totalt det samme. First Price fra Meny og co. er også samme producent og indhold (intet billede).

     Lad os lige tage Rema1000's med

     Tja ... hvis ikke de er fremstillet i samme kar, så er det nok det, lige ved siden af. Prisen er også i alle tre tilfælde helt den samme: 11,95 for 400 g.

     Og Coop? Den kommer her:

Agra Gruppen. Har I hørt om den - jeg havde ikke før jeg slog den op, og så at den ejede Stryhns-Gruppen, der igen ejer i hvert fald Stryhn's Leverpostej, Graasten Salater (med Sønderjyske Fristelser), K-Salat, Jensens Køkken og Langelænder Pølser.

Her er så Graasten luksusudgaven sammenlignet med Xtra.

     Jeg ville fakisk vælge en af de billige med almindeligt sukker i stedet for fermenteret dextrose og lige så mange (men lidt andre) tilsætningsstoffer.
     De tre billige koster 11,95, Graasten ca. 24 kroner lidt afhængig af hvor man køber den. Xtras koster 12,95. Hvis den krone ekstra er for skrabeæggene, så er det prisen værd. 
     Til gengæld undrer Coops billige mayonnaise på et andet punkt. Ingredienslisten siger sukker, men mayonnaisen indeholder 0 % kulhydrater, hvor blev det sukker mon af?

Lige en oversigt over de brugte E.numre:

Konserveringsmidler:
E-202  Kaliumsorbat (alle)
E-211  Natriumbenzoat (alle)

Surhedsregulerende midler:
E-262  Natriumacetat (Graasten)
E-270  Mælkesyre (alle)
E-296  Æblesyre (Graasten)

Konsistensmidler:
E-401  Natriumalginat (ikke Graasten)
E-412  Guargummi (alle)
E-415  Xanthangummi (alle)
 E-466  Carboxymethylcellulose (ikke Graasten)

Walk of Fame

I 💙 Irma

Stencil I 💙 Irma

Tak til Nina Pavlovski

Irmabillede

Vicki Mailly er kunstneren bag dette talende billede:

Økologi og ...

Ugens "personlige" tilbud -  hvor der igen-igen er den der økologiske chokolade, pakket ind i afsmagsgivende plastfolie i stedet for metalfolie - fik mig til at tænke på et gammelt indlæg fra min hovedblog, Økologi for enhver. Det er vist på tide med et let revideret gensyn:

Jeg går stærkt ind for økologi - økologi for alle og overalt.
     Og jeg vil gerne købe alle sine varer i økologisk udgave, men det kompliceres af alle dem, der spænder økologien for deres egen sag. Eller forsøger at sælge økologien som et eksklusivt produkt.

Økologi er ikke det samme som fuldkorn. Jeg vil gerne bede om
- hvide pastaskruer, ikke fuldkorn, ærte-, linse-, bønne- eller lignende pasta,
- sigtet speltmel, ikke grahamsspeltmel,
- 2 kg hvidt roesukker ikke uraffineret rørsukker i små poser.

Økologi er ikke vegetarisk eller vegansk. Hvor kommer næringen til jorden fra, hvis ikke fra køer, grise, høns osv? Menneskelatrin er så vidt jeg ved heller ikke tilladt i økologisk dyrkning Derfor savner jeg:
- Økologisk kødbouillon UDEN løg (det findes ikke-økologisk, så et lader sig gøre)
- Alle de andre dele af et dyr. Økologiske grise består så vidt jeg ved ikke kun af koteletter og hakket kød.
- Økologisk indmad.

Økologi behøver ikke at være et luksusprodukt. Jeg kunne godt tænke mig helt dagligdags varer. Det skal ikke altid være:
- müsli med chiafrø, eksotiske frugter, 5 nøddetyper, valrhona-chokolade, ...
- paté med trøfler, vandkastanjer, ...
- tærter og kager hentet hjem fra fjerne lande.

Økologi er heller ikke det samme som slankometermad. Jeg savner smag:
- sødmælksyoghurt, der ikke er sukkerreduceret eller med gojibær (erstat med næste modedille efter behag),
- sødmælksyoghurt med almindelig smag: jorbær, hindbær, peach melba, pære/banan - helt uden klamme vanille-bismage og alt muligt sært, 
- kvark, creme fraiche, oste ...  uden reduceret  fedtindhold,
(og hvis alt det forudnævnte så kunne fås laktosefrit ... 😄 glad mig).
- lagret ost.

Økologi er miljøvenligt, men skal chokoladen nødvendigvis pakkes ind i den ækle plast, der får den til at smage af plastik?
Jeg savner også:
- slik og chokolade for børn og barnlige sjæle - til at betale og uden "voksenfyld" af vammel chokoladeganache eller hvad de nu hedder.

Kort sagt flere af de basisvarer, vi bruger som en stor familie.

Kaffepause!

Enten-eller indtager også kulturen

    Enten-eller-puklerne 
Her gik jeg og troede, at enten-eller syndromet - Discount eller bling - kun var et monster, man fandt i supermarkederne. Men nej. I dag læste jeg i Berlingske Weekend fra november sidste år ... vi overager dem og de ender på det lille hus, hvor jeg ind i mellem læser dem, Gamle nyheder, men hvad så. Og der læste jeg en kommentar, der under overskriften Æstetisk overgreb tog fat på hæslige julemarkeder i København. Katje Kvaale skrev:
     "Københavns Kommune er atter i færd med at klampe den vederstyggelige klondikeby af forlorent træ sammen nede på smukke Kongens Nytorv ... to måneder med billige julemarkeder bemandet med trætte og uengagerede østeuropæiske sælgere af kinesisk skrald, forudsigelige brændte mandler og belgiske gummivafler."
     Jo, det er grimt, underlødigt og kort sagt discount-agtigt. Men er svaret virkelig at lade unge tømrere, smede og murere opføre unikke svendestykker, der bagefter skal sælges til højestbydende og fylde dem med kunst, unika og design, mens musikkonservatoriets studerende synger og studerende fra Suhrs Madakademi sælger mad og drikke af tårnhøj kvalitet? (Weekendavisen 18. november 2022, Kultur, side 2).
     Jeg må indrømme, at jeg ikke synes særligt godt om hverken det ene eller det andet af de to alternativer. Det første er netop discount-agtigt, og efterlader mig med en fornemmelse af at være blevet snydt for den ægte vare, som jeg oplevede i Tyskland. Det andet alternativ er ikke hyggeligt, juleagtige eller noget. Man skal kunne spise sig mæt i kulden, ikke få fem opstablede mandelsplit-kreationer glaseret med havtorn.
     Hvad ville der være i vejen med genbrugelige boder af gode materialer, fyldt med hvad de lokale entusiaster og spisesteder kunne tilbyde. Kort sagt en rimelig kvalitet til en pris, også børnefamilier og almindelige mennesker havde råd til at betale.
     Der er faktisk ikke noget i vejen med brændte mandler eller belgiske vafler, de kan smage fantastisk, hvis de er fremstillet af ordentlige råvarer - og begge dele hører til på et julemarked i min optik.