tirsdag den 31. januar 2017

Madudfordringen ~ 7. og sidste dag

     I dag var menuen kartofler, pasta, grøn dragesovs og kød. Dertil fik vi blandet salat og små saltkiks. 
     Egentlig var formålet med denne madudfordring at vise, at det ikke krævede lang tid at lave mad fra grunden. Det gør det heller ikke, hvis man er den planlagte, strukturerede type. Det er Uglen ikke. Uglen nyder at snakke med Ugleungerne om maden, hvor den kommer fra, hvordan den bliver dyrket osv. I dag var ingen undtagelse.
     Vi startede 18.08 (kamearet påstår 18.12, så det er det, vi regner med). Piraten var i køkkenet og kiggede på at Uglen skrællede kartoflerne, vi snakkede om, hvorfor kartoflerne var spiret, og om hvor lange spirene kunne blive.

      Svaret er mindst ½ meter, det ved Uglen, fordi læggekartoflerne blev væk et år, og gav sig til kende ved at vokse ovenud af den bærepose, de hang i. Vi snakkede om, hvorfor det ikke var lige nu, vi skulle lægge kartoflerne, det er nemlig både for koldt og især for mørkt. Vi snakkede om forskellige sorter, der kunne lide forskellige jordbundstyper og at de her var de gale til vores jord.
     Derfor tog det Uglen hele 10 minutter at skrælle de kartofler, man ser her. Og så skrællede Uglen lige tre mere, for der var ikke nok.






     Kartoflerne blev sat over, de tre sidstte i små stykker i en gryde for sig - de skulle blive til dragesovs.
     Her er smagsstoffern til dragesovsen. I sigten blancheret broccoli med "broccoliben", og i skålen er der porretop, chili og ingefær. Og nej der bliver ikke brugt løg i Ugleboet. Løg, mælk og sorbitol er de værste ting for Uglen, så de bliver ikke brugt i madlavningen. Sorbitol forekommer naturligt i en masse frugter, og det er opkaldt efter rønnebær, der hedder Sorbus aucuparia på botanisk.
     Derudover kommer der masser af urtesalt, salt peber og en stor spsk creme fraiche i.




     Her er kødet. Uglen skar den ene skinkeschnitzel og begge de engelske bøffer i strimler.
Så kaldte Uglen på Ugleungerne.
     Spirillen stegte kødet og krydrede det med rigelige mængder 7peber, Piraten kogte nudler og Minimax skar salat. Salaten indbefattede savoykål og fennikel i rustikke  strimler, hver i sin lille skål, så man kunne tage efter lyst.
     Minimax fik at vide, at groft er godt, men grovsalat måske mindre godt. Man spiser bare mere salat, hvis det er fintsnittet.
     Og bare fordi vi havde lyst, fandt vi en bøtte saltkiks frem inde fra skabet.




Den grønne dragesovs er på bordet. Tidsstemplet siger 19.06.

Det har altså i alt taget 54 minutter at lave maden i dag, men vi snakkede, legede og lavede andre ting undervejs, og sådan vil vi helst have det i Uglebo.


     Pengeforbrug:
½ pose kartofler: 7,50. Porretop, broccoli, ingefær og chili: 3,- Creme fraiche (laktosefri): 5,- Kød: 60,- Saltkiks: 10,- Pasta 9,-
I alt 94,50  pr. mand:  13,50


Ingen kommentarer:

Send en kommentar