tirsdag den 25. november 2025

Jul i Alma (alma 24)

Almas nyhedsbrev den 25. november hedder: Julen starter på søndag i Alma. Det er lige vand på min mølle. "Julen" starter 1. søndag i advent ... lad os så håbe den også fortsætter julen ud, altså til helligtrekongersdag, den 6. januar. Det er nok for meget at håbe på, men så i hvert fald til lukketid den 24.

Jeg ser frem til at høre om de gode tilbud, og håber, der er masser af økologiske lækkerier, danske madvarer - også kød og fisk - og pæn julepynt - hvis der så ligefrem er noget julepynt, der har med julen at gøre, og ikke bare nisser, sne og rådyr, ja så er det da lige til en ekstra stjerne.

lørdag den 22. november 2025

Ultraforarbejdede fødevarer, DR og Kunne jeg selv

Nu lader det til at"The Powers that Be" er ved at være enige med mig. På TV2.dk siger Anja Viendahl Olsen for eksempel:

Der findes dog forskellige grader af forarbejdning, og man skal ikke regne med at kunne gå gennem livet uden at spise noget af slagsen. Men en fingerregel kan hjælpe dig til at undgå de udskældte fødevarer, påpeger Anja Viendahl Olsen.

Man kan overveje at lade være med at spise noget, som ens oldemor ikke ville kunne genkende som mad, siger hun.

Se derfor på ingredienslisten og overvej, om du selv kan regne ud, hvordan produktet er blevet til noget spiseligt. Hvis der står en masse ukendte ingredienser eller talrækker, kan det være en god idé at styre uden om, siger hun.

Det minder jo i mistænkelig grad om min tommelfingerregel: kunne jeg selv?

Billedet, der ledsager atriklen, er jeg dog mindre begejstrert for.
Der ligger sikkert ikke nogen større hjerneaktivitet bag udsnittet, men det ærgrer mig, at netop Mous kød- og melboller, som faktisk lever op til Kunne jeg selv-princippet, visuelt sidestilles med Asia boxe.

fredag den 14. november 2025

Kærlighed til danske varer i Alma? (Alma 22)

En ærligere titel ville være "Kærlighed til danske grøntsager i Alma", for de andre varer i nyhedsbrevet er netop ikke danske og der bliver da også kun talt om grøntsager i selve nyhedsbrevet.

Det er trist, for jeg vil gerne have gode økologiske og danske varer hele vejen rundt.

torsdag den 6. november 2025

Almas nyhedsbrev om ænder (Alma 21)

Se, det er jo en rigtig nyhed. Dansk, økologisk and ... jeg er begejstret.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Den næste tre tilbud får langsomt begejstringen til at sive ud igen.
Fransk økologisk kylling - Ikke særligt lokalt, vel?
Confit de Canard - fedt, ikke-økologisk og fransk.
Og så to-stykstilbud på vin - det må vi jo gerne, men ikke sodavand. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Jeg ender skuffet. Én god og tre dårlige giver atter underskud.


onsdag den 5. november 2025

Almas nyhedsbrev - Alfred og ChatGPT (Alma 20)

Alfred stillede spørgsmålet: Hvad mener ChatGPT, du bør spise? 👀

Han burde nok have skrevet: Hvad mener ChatGPT jeg bør spise? for det er jo heldigvis individuelt.

Hvis jeg fulgte hans kostråd, ville jeg ikke du til ret meget, for FODMAP-intolerance har det med at nedsætte livskvalitet og -duelighed voldsomt.

Alfred slutter nyhedsbrevet af med: Ps. I alma går vi meget ind for følgende balance: "Det kan være så sjovt, at det ikke er sundt, og det kan være så sundt, at det ikke er sjovt." Mens jeg skrev ovenstående, kom jeg til at spise en hel skål med vingummi, så mere hellig er jeg altså heller ikke...

Den afslutning synes jeg ikke om. Jo det første - det er fint og der er vi helt på linje. Men den anden halvdel ... det er ikke "helligt" at spise sundt, det er sund fornuft. Og at spise en hel skål med vingummi, når han har diabetes ... hmm, jeg tvivler, eller også er det en meget lille skål ;) 


Men det er da et sjovt eksperiment, så jeg prøvede også. Jeg stillede det enklest mulige spørgsmål:
Hvad bør jeg spise. Jeg er hunkøn, 64 år, i dårlig fysisk form og lider af FODMAP-intolerance og kan ikke tåle gulerødder.
Svaret er faktisk vældig fornuftigt, eneste rigtige "fejl" er at den anbefaler glutenfri brød, hvor der ofte er sjove ingredienser i:

ChatGPT's svar:
Du bør fokusere på en kost, der er rig på protein og energi for at forbedre din fysiske form, og som samtidig er lav på FODMAPs og fri for gulerødder.

Det er essentielt, at du konsulterer en klinisk diætist for at få en skræddersyet kostplan, der sikrer, at du får alle nødvendige næringsstoffer og håndterer dine specifikke intolerancer korrekt.

Generelle kostråd
  • Protein og energi: Som 64-årig i dårlig form har du et øget proteinbehov for at opbygge og vedligeholde muskelmasse (ofte anbefales mindst 1-1,2 g protein pr. kg kropsvægt dagligt). Inkludér proteinkilder i alle måltider.
  • D-vitamin og calcium: Vigtigt for knoglesundheden. Dette kan kræve kosttilskud, især i vintermånederne.
  • Fysisk aktivitet: Integrér let, daglig motion (så vidt muligt) for at understøtte muskel- og knoglefunktion.
Fødevarer du kan fokusere på (lav-FODMAP, uden gulerødder)
  • Protein:
     - Kød, fjerkræ, fisk og æg er alle gode, lav-FODMAP proteinkilder.
  • Laktosefri mejeriprodukter (mælk, yoghurt, ost) er velegnede til at undgå laktose (en type FODMAP).
  • Grøntsager (lav-FODMAP):
     - Kartofler, agurk, bladsalat, grønne bønner, kålrabi, squash, spinat, peberfrugt (grønne og røde er ofte ok i begrænsede mængder, men vær opmærksom på tolerance).
    - Bemærk at tilberedning (kogning/bagning) kan gøre nogle grøntsager lettere at tåle.
  • Frugt (lav-FODMAP, max 1 portion pr. måltid):
     - Bananer (ikke overmodne), appelsiner, klementiner, citron, lime, vindruer, blåbær, hindbær, jordbær, papaya.
  • Kulhydrater:
     - Ris, quinoa, glutenfrit brød og havregryn er gode lav-FODMAP alternativer.
  • Fedtstoffer:
     - Olivenolie, rapsolie og smør (indeholder kun lidt laktose og tåles ofte godt).
     - Hvidløgsolie kan bruges til smag, da FODMAPs ikke er fedtopløselige.
Fødevarer du bør undgå
  • Gulerødder: Som du nævnte, skal disse undgås.
  • Højt FODMAP-indhold: Løg, hvidløg, hvede, rug, byg, blomkål, jordskokker, æbler, pærer, vandmelon, bønner og linser (større mængder).
  • Sødestoffer: Undgå produkter med højt indhold af fruktose, og sukkeralkoholer (polyoler) som sorbitol, mannitol, xylitol og maltitol, der findes i sukkerfrit tyggegummi/pastiller og nogle stenfrugter.
  • Start med at genindføre fødevarer én ad gangen under vejledning af en diætist for at afgøre din personlige tolerance og sikre en balanceret kost.

lørdag den 1. november 2025

Ultraforarbejdet mad, plantebaseret kost og allergier.

Ultraforarbejdet mad, plantebaseret kost og allergier.

I den senere tid har der været meget tale om ultraforarbejdede varer i offentligheden, om hvor skadeligt og dårligt det er for folkesundheden at indtage dem i større mængder. Samtidig gives der millioner til forskning i svampebøffer og plantekød. Mærker som Tempty og Matr stormer frem.
     Passer det sammen?
     For at kunne afgøre det, er jeg altså nødt til at forstå, hvad der er ultraforarbejdet, og hvad der ikke er. Nogle siger 6 eller flere ingredienser, nogle meget salt, sukker og fedt, atter igen tilsætningsstoffer i form af E-numre. Nu kigger jeg på de forskellige forklaringer.


Hvad er ultraforarbejdede fødevarer egentlig?
Der er rigtigt mange bud, og jeg har prøvet at finde et repræsentativt udvalg af standpunkter.
Opdelingen i underpunkter er tilføjet af mig for at lette overskueligheden.

I den artikel, der præsenterede mig for ordene "Ultraforarbejdede fødevarer" fra TV2, kommer Anne Tjønneland med flere definitioner, der stritter lidt i alle retninger:
- Mere end 5 ingredienser,
- noget, kroppen ikke kan genkende som mad,
- noget med mange E-numre.
Hvor meget, der er journalisten og hvor meget der er Anne Tjønneland er svært at afgøre, men jeg synes, det er ret forvrøvlet, som jeg også siger her.

Fødevarestyrelsen siger: Der er ikke en klar definition på, hvad ’ultraforarbejdede fødevarer’ er. Men fælles for mange højtforarbejdede fødevarer, der omtales som ’ultraforarbejdede’, er et
- højt indhold af salt, tilsat sukker og fedt (særligt mættet fedt).
- Desuden indeholder de ofte få hele fødevarer eller råvarer.

Kræftens bekæmpelse forklarer: [det] dækker over produkter, der er
- industrielt fremstillede og ofte
- indeholder en lang række ingredienser som f.eks. farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.
     "Kort sagt kan man sige, at det er varer, som du ikke umiddelbart kan gå hjem og lave i dit køkken," forklarer Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft og gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Lex.dk forklarer: Ultraforarbejdede fødevarer er en betegnelse, der anvendes om fødevarer, som er
- fremstillet ved specialiserede industrielle forarbejdningsmetoder, eventuelt kombineret med
- tilsætningsstoffer, der bidrager til konsistens, farve, smag og forlænget holdbarhed.
     Industriprocesserne består ofte af flere trin, og som regel benyttes der avancerede teknikker som hydrolyse, hydrogenering og ekstrudering i fremstillingen. Det står som modsætning til fødevarer eller retter, der er tilberedt af gode råvarer i det hjemlige køkken.

Ernæringsfokus siger: Ultraforarbejdede fødevarer eller ultraforarbejdet mad, er en fællesbetegnelse for fødevarer med en
- høj forarbejdningsgrad fremstillet ved hjælp af industrielle forarbejdningsmetoder. Disse
- indeholder ofte ingredienser, man normalt ikke finder i private køkkener, som f.eks. isolater, farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer og enzymer.


En god regel
Altså mener jeg selv, at jeg har fat i den lange ende her:
     Definitionen på ultraforarbejdede fødevarer er ikke først og fremmest et antal ingredienser eller et højt indhold af salt, sukker eller fedt.
     Det handler primært om specialiserede industrielle forarbejdningsmetoder, og dernæst om tilsætningsstoffer eller ingredienser man normalt ikke finder i private køkkener.
    Og hvordan kan man så afgøre om en vare er ultraforarbejdet eller ej? En af de enklere metoder synes jeg er at spørge sige selv:

Ikke "gider jeg selv" eller "tager det ikke virkelig lang tid det her?" men netop det hypotetiske: Kunne jeg selv, hjemme i mit eget køkken, med det, jeg har i skuffer og skabe.
     Kunne jeg, hvis det virkelig skulle være, starte med en ko, en høne, en kornmark, et appelsintræ, en gulerod, ... en virkelig grundig kogebog, en kniv (eller flere), en kødhakkemaskine, en citronpresser, en kaffemølle, gryder, piskeris .... og ende med det samme produkt?
     Hvis svaret er ja, er det højst sandsynligt ikke en ultraforarbejdet fødevare.

Hvad så med svampebøfferne?
Når jeg kigger på ingredienserne i svampebøffer og plantekød, bliver jeg faktisk bange.

Tempty ingredienser: Rød quinoa, grønne linser, gulerod, fermenterede svamperødder (15%)*, Havregryn, rapsolie, salt, kartoffelmel, løgpulver, tørret persille, sort peber.
                        *Mycoprotein fra Fusarium venenatum. (Min note: samme svampe som Quorn er lavet af)

Matr ingredienser: Bælgfrugter 38 % (ærter, lupin), rodfrugter 38 % (kartofler, rødbeder), glutenfri havre 19 %, vand, reduceret rødbedesaft, salt, timian, hvidløgspulver, svampekultur. (De fortæller ikke, hvilke svampe).

De siger begge, at de vil erstatte "gammeldags" plantekød, som Beyond meat. Hvad er det så lavet af?

Beyond Meat ingredienser: Vand, ærteprotein (15%), rapsolie, smagsstoffer, farve, risprotein, cocosolie, tørgær, konserveringsmiddel (kaliumlactat E-326*), eddike, stabilisatorer (methylcellulose E-461*, calciumklorid E-509*), kartoffelstivelse, salt, æbleekstrakt, farve (rødbedefarve), granatæbleasaftkoncentrat, kaliumsalt.                                                                     * betyder ikke godkendt til økologiske fødevarer.

Jo, det er da rigtigt nok, at der er færre ingredieser, og især færre tilsætningsstoffer i de to nye, men at der findes noget, der er værre, gør dem ikke gode. Jeg mener stadig at de begge
  • er ultraforarbejdede fødevarer. Der er processer undervejs, som jeg ikke kan efterligne hjemme i køkkenet. Og selv om jeg er ret god til at finde svampe og endog ikke er bange for at fermentere selv, tror jeg ikke at jeg kan klare Fusarium-mycoprotein eller svampekultur.
  • begge to indeholder højallergene fødevarer: linser, gulerødder, svampe, løg, ærter, hvidløg ... 
Altså mener jeg at svampebøffer og anden i stedet for-mad er den gale vej at gå. Vi skal tilbage til at kødet eller fisken er den mindste del af måltidet, og at det andet, kartofler, grøntsager, svampe, kål, bønner, rodfrugter, ris, pasta, brød og så videre er det, man spiser sig mæt i. Men i deres naturlige tilstand. Ikke som en ultraforarbejdet vare, der vist bedst beskrives som: industrielt fremstillet spiselig masse.
     Her må jeg så, også med udgangspunkt i sidste uges madudfordring, bide i det sure æble og indrømme at en af mine yndlingsaversioner, nemlig convenience-varer i form af snittede grøntsager, forkogte bønner, frosne kødboller, ja selv fiskepinde (der oven i købet fås MSC-certificerede), IKKE er ultraforarbejdede fødevarer, og hvad sundhed og fødevaresikkerhed angår er milevidt foran svampebøffer, plantekød, tofu-hakket og røgede ikke-fisk.

fredag den 31. oktober 2025

Almas nyhedsbrev Almas egne rejer (Alma 19)

Nyhed: almas egne rejer 🦐💙
Det er fint, godt tilbud, god vare, god pris! God begyndelse på nyhedbrevet. men så går det galt.

Pasta skulle være en hverdagsvare, men her får vi et ikke-økologisk og meget dyrt luksusmærke.

Oles Gård frysepizzaer lyder faktisk godt, økologisk og ikke andet i, end hvad jeg selv putter i en pizza. Jeg ville gerne smage. Og så er det jo så heldigt, at det ikke er den eksklusive vare, Alma lader os tro her, den sælges også i: Meny, Spar, Kvickly, SuperBrugsen og online på gaardmester.dk, der er et lovende alternativ.

Og selvfølgelig skal vi lige have vin med. Denne gang så kun ¼ af varerne i nyhedsbrevet.




mmm