tirsdag den 26. maj 2026

Vil du hjælpe os? 💙
Jeg ville gerne, men ...

Nyhedsbrevet er redigeret - alle links er fjernet.

1. Omtal os i dit netværk. Du kan hjælpe os helt ekstremt meget ved at omtale almas nye butiksplaceringer for dine venner og dit sociale netværk.

Jeg ville rædsomt gerne gøre reklame for Alma., men jeg kan ikke gøre det med god samvittighed.

2. Del vores profiler. Du må også gerne opfordre andre til at følge med på almas lokale Facebook-sider (Sylows Allé, Store Kongensgade og​ vores kommende butikker i Carlsberg Byen og Rungsted). Videresend også gerne dette nyhedsbrev til relevante kontakter, eller følg med på almas Instagram-profil.

3. Anbefal almas venner. Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at reklamere for almas venner, som er mere end en kundeklub. Det er nærmere en bevægelse, hvor vi sammen kæmper for gode fødevarer og bedre måltider i Danmark. Læs mere her.

4. Fortæl om vores varer. Du er også meget velkommen til at gøre reklame for de varer, som du selv værdsætter mest. Lave opslag på dine sociale medier og fortælle om de egenskaber, som du selv sætter mest pris på. Det kan være de økologiske, det sæsonaktuelle, det lokale, det bæredygtige, det klimavenlige, det naturlige eller det smagfulde.

Det ville jeg også gerne. Jeg anbefaler jeres kaffe og te til alle, der gider høre på mig, men der ender det desværre for mig. Fordi ... læs videre efter punkt 7.

5. Træf et bevidst valg. Indkøb i alma er for de fleste et bevidst valg, truffet af bevidste mennesker, som er bevidste om, at livsværdien forbedres gennem god og ordentlig mad, fordi dette fremmer livskvaliteten. Det er denne sammenhæng – dette livsgrundlag – som vi håber, du vil være med til at sprede.

6. Foretræk det sunde og det lokale. Du må også gerne sige, at danske varer er bedre end udenlandske varer. At små lokale producenters varer er bedre end store, generiske multinationale selskabers mainstreamprodukter. At europæiske varer er bedre end oversøiske og amerikanske varer. At kinesiske madvarer kan være forbundet med en vis risiko. At Jolly Cola er bedre end Coca-Cola og Pepsi. At småt er godt. At vegetabilske produkter er billigere end animalske produkter. At økologiske produkter fra Thise Mejeri giver en god smag og en god smag i munden. At du bliver fri for at købe tobak og større mængder chips. At små mængder øl fra små mikrobryggerier er bedre end store mængder øl fra kæmpekoncerner. Og fortsæt selv.

7. Gå imod ultraforarbejdede fødevarer. Du må også gerne fortælle, at alma gør sit yderste for at undgå de farlige ultraforarbejdede produkter, og derfor finder du ikke sukkerholdige morgenmadsprodukter til børn, farverige yoghurtprodukter til de små eller søde sager og chipstårne i store kasser ved indgangen. alma forsøger at passe på børnene, og vi vil gerne være med til at give de mindste den bedste madkultur og den bedste start på livet og skoletiden.

Fordi jeg allerede for år tilbate HAR truffet et bevidst valg: Jeg vil have økologisk kød, vildtfanget fisk, lokale helst danske varer og varer uden alle mulige sære stoffer i, tak.
    Det går desværre ikke naturligt op i en højere enhed i Alma.
    Fisken er opdrættet, den økologiske kylling er fransk, og det økologiske kød er præcis det samme    som jeg kan købe i min lokale Meny eller Spar, hvor jeg så dels sparer transporten, dels betaler noget mindre pr. vare. De meget promoverede vegetabilske alternativer er alle ultraforarbejdede.
    Det kan godt være at jeg ikke kan finde "sukkerholdige morgenmadsprodukter til børn [og] farverige yoghurtprodukter", men jeg kan heller ikke finde en god, økologisk basismysli til mig uden alverdens underlige allergener. Alma forhandler heller ikke Thises laktosefrie Aktiv-yoghurt.

Ja, jeg handler i Alma ... når jeg alligevel er på de kanter. Så går jeg ind og køber et lager af te og kaffe, og så tjekker jeg lige om de skulle have noget af det, jeg elles går efter, når jeg er på indkøb, men jeg bliver desværre ofter slemt skuffet.

torsdag den 21. maj 2026

De dumme kødspisere!

Så er DR.DK og  "The powers that Be" igen ude med riven efter kødspiserne, og igen skyder de med spredehagl. Der "skydes" både på dem, der spiser kød i det hele taget (klimaårsager) og dem, der spiser fedt kød (sundhedsårsager).

Dumme og ufornuftige kødspisere
Kødspiserne fremstilles i DRs udlægning af rapporten som dumme, usunde og dovne.
Se bare, hvordan vi igen og igen får at vide, at det er ældre mænd, rygere og folk med kortere uddannelse, der spiser meget kød, og for fedt:
"Dem, der primært spiser fedtholdigt kød, er i høj grad mænd, personer med kortere uddannelser og som i større grad ryger end dem, der primært spiser magert kød, forklarer Frida Viple, der er videnskabelig assistent hos Fødevareinstituttet."

"De voksne, som typisk vælger fedtholdigt kød, er oftere mænd, der i højere grad har lavere uddannelser, og som ryger mere sammenlignet med dem, der typisk spiser magert kød."

"Resultaterne peger på, at kødvalg hænger tæt sammen med både livsstil og sociale faktorer. Det understreger, at ændringer i kostvaner ikke kun handler om individuelle valg, men også om rammer og vaner i hverdagen, siger seniorforsker Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse."

Men er det virkelig primært deres egen skyld?
Måske hænger det også sammen med at en pakke kød med 400 gram fedt hakket kød koster mindre end én med 350 gram magert hakket kød? At billigt kød også sælges i store pakker? At convenience og takeaway-mad indeholder alt det fede kød, der ikke ville kunne sælges i køledisken?

"Vi udgav en rapport for ti år siden, som handlede om det samme. Og vi kan se, at der ti år senere ikke er meget, der har ændret sig på trods af, at der har været øget fokus på klima og bæredygtighed, fortæller Frida Viple."

"Øget fokus" ændrer ikke ret meget hos den almindelige dansker. Måske var det på tide med en afgiftspolitik, der fremmede det sunde valg, altså lavere priser på primært økologi, og i anden linje fjerkræ, magert svinekød og lignende i stedet for at prøve at få folk til at leve af bønner og kål.


Det bevidste valg
For som supermarkeder og andre steder ser ud i dag, er det et bevidst og til tider anstrengende valg at leve sundere og med mindre kød i hverdagen.

Vi traf det valg for mange år siden - ikke som et bevidst fravalg af kød, men som et bevidst tilvalg af økologi i hverdagen. Det vil sige, vi købte (og køber stadig) den økologiske variant af en vare, hvis den fandtes og ikke var så meget dyrere at det ville slå bunden ud af økonomien (for eksempel sukker) eller smagte dårligere end den konventionelle vare af samme slags - altså smag trumfer økologi (for eksempel mysli).
    Og deraf fulgte mindre, men bedre kød som en sideeffekt.  Vi spiser IKKE bønner og bælgfrugter i stedet, vi spiser brød, kartofler, ris, pasta og grøntsager til måltiderne. Som før i tiden er kødet er ikke det, man spiser sig mæt i.

"På trods af, at det anbefales at spise maksimalt 350 gram kød om ugen, er danskerne i gennemsnit helt oppe på 805 gram på en uge."

Bemærk lige at det anonyme "det anbefales" ikke dækker over et sundhedskriterium, men over et klima-kriterium, som ingen i realiteten aner, om er alt for højt eller alt for lavt sat.

... og dets omkostninger
Konklusionen i min seneste madudfordring er at vi pr. person her i familien på en uge bruger cirka
• 112,5 gram fjerkræ,
• 187,5 gram (mor & far) 362,5 gram (børn) firbenet kød       
• 100 gram skaldyr og
• ca 139 gram (mor & far) 73,12 gram (børn) fisk


Som sagt er det et bevidst, aktivt valg kun at spise økologisk, godt kød og MSCmærkede fisk. Det tager lang tid og besøg i flere supermarkeder når jeg går på indkøb. Det kræver madlavning fra bunden og villighed til at inkorporere gårsdagens rester i dagens mad ... for hvor meget mon er madspild i de 850 gram der nævnes her i rapporten?



Kilde

mandag den 9. marts 2026

Coop - et sidste gylp

I januar 2026 lovede Coop at optimere sine personlige tilbud. Hvordan er det gået med det?

Ikke godt. Man kan nu vælge op til 20 tilbud, men uden at de har skruet op for mængden af tilbud i den enkelte kæde, og uden at de 10 tilbud der er i hver kæde er blevet den mindste smule mere personlige.

Her er hvad der står på deres hjemmeside:

nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af.

Det klinger efterhånden hult.
Lad os bare tage ugens 10 "Personlige tilbud" i Kvickly - der stadig er den eneste Coop-butik, jeg kommer i.


Egentlig ikke så ringe udvalg, hvis ikke lige det var fordi de fortæller mig at de personlige tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af  men lad os tage dem fra en ende af:
  • Änglamark olivenolie: Jeg køber godt nok olivenolie i Kvickly, men ikke den der, vi synes ikke den smager godt, og så er det jo lige meget, at den er billig. Forbier.
  • Änglamark bananer: Jeg køber aldrig bananer i Kvickly. Jeg køber de grønne uuru-bananer i Netto og har gjort siden de kom til landet. Forbier.
  • Änglamark citroner: Heller ikke. Jeg har ikke købt citroner i Kvickly i årevis. Nettos er billigere og bedre. Forbier.
  • Arlas A38: Ikke økologisk + Arla = nej tak, aldrig købt. Forbier.
  • Muscovadosukker - Ja tak - men jeg har altså lige købt.
  • Haribo slikposer: Jeg køber ikke slik i Kvickly. Selv på tilbud er kiloprisen (max. 177,78) væsentlig højere end Nettos normalpris. Forbier.
  • Änglamark oliven: Som deres olivenolie, smager de ikke godt, ikke købt i årevis. Forbier.
  • Irmas rejer: Ja tak - men jeg har altså lige købt.
  • Änglamark chokolade: De har plastfolie om chokoladen i stedet for alufolie. Det giver afsmag, så chokoladen smager af plast. Og smagen trumfer altså økologien. Forbier.
  • Änglamark køkkenruller; Ja tak - men jeg har altså lige købt.
Hvis de her varer havde været nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af skulle jeg hver uge have nogle af disse varer at vælge mellem:
  • Thises mejerivarer, laktosefri yoghurt, fløde og cremefraiche.
  • Kød fra Poppelgrisen, Thise & ko, og lignende, og ikke det fra Änglamark, som er discountkvalitet til en højere pris,
  • Änglamark speltmel,
  • Cruesli,
  • Frossen fisk,
  • Ranas pasta (med skinkefyld)
Det er de varer, jeg køber mest af i Kvickly.

onsdag den 4. marts 2026

Take-away samfundet lever stadig

 Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) mener, at det er en vigtig undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet tirsdag har offentliggjort, men de overordnede resultater ærgrer ham.

Jacob Jensen vil gøre op med danskernes usunde vaner og ønsker, at vi fremadrettet som nation forbruger flere lokale, danske råvarer.

- Vi bevæger os væk fra det og går i retning af et mere 'takeaway-agtigt' samfund. Det vil jeg gerne have ændret, siger han til TV 2.


Det er da ikke så sært, og det er ministerens eget bagland, der er skyld i miseren. Allerede i 2017 talte jeg om råvarer, convenience og færdigretter og konstaterede, at når ikke engang Fødevareinstituttet gav klar besked om hvad der var hvad, kunne vi ikke forvente at hr. og fru Jensen kunne finde ud af det.

tirsdag den 3. marts 2026

Kostråd, der ikke efterleves, virker ikke

En af de små nyheder, der putter sig mellem valg, Trump, Ukraine og andre uhyrligheder, er nyheden om at næsten ingen danskere lever efter de nye kostråd.

Lad os lige se på dem:
Kostrådene anno 2025
1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
2. Spis flere grøntsager og frugter
3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
4. Spis mad med fuldkorn
5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
6. Spis mindre af det søde, salte og fede
7. Sluk tørsten i vand

Hvor eller hvordan adskiller de sig fra de gamle kostråd fra 2013, 2009, 2005 og 1994, hvor vi havde en noget større compliance? Eller adskiller de sig overhovedet?

Fælles for alle kostrådene er, at de opstiller et ideal, der ligger over hvad den enkelte lever op til. Og så indtræffer den meget menneskelige effekt jeg kalder: "Så kan det også være lige meget!". Hvis jeg ikke kan efterleve alle kostrådene, så giver jeg bare op, det nytter nok alligevel ikke noget.

Det, der adskiller de nye kostråd fra 2025 fra alle de ældre, er at de er ideologisk baseret: Spis bælgfrugter - for klimaets skyld.
    Når man ikke engang kan få folk til at sortere deres eget affald i de bøtter, der står lige udenfor hoveddøren, hvordan kan man så tro på at de vil kaste sig over nye, spændende opskrifter, der smager af prut og bvadr, som én jeg kender sagde om bønner og bælgfrugter?
    Det føles som om den veganske dagsorden har fået lov til at have det afgørende ord. Kostrådene er ikke længere realistiske for de flaeste mennesker. En reaktion er, at gøre det modsatte, og det ser vi allerede nu. Der bliver spist og drukket mere sukker, flere snacks og flere kager end tidligere. Jeg mener, at en del af skylden skal findes i de totalt urealistiske kstråd.

Må jeg foreslå nogle nye kostråd:
1. Spis økologisk kød - ja du får råd til mindre kød, så ...
2. Spis flere kartofler (eller ris eller pasta, men helst kartofler)
3. Spis mindst tre slags frugt og tre slags grønt hver dag
3. Spis ikke mad med ting i, du ikke ved, hvad er (ultraforarbejdede fødevarer)
4. Lav mad fra bunden så ofte du kan
5. Lav en ny ret en gang om ugen, gerne med nye ingredienser og rester
6. Spis groft brød. Fuldkorn er ikke nødvendigvis kerner og frø, bare groft mel
7. Sluk tørsten i vand på hverdagene. Sodavand, øl og vin er til søndag og fest

Ja ... de minder totalt om, hvordan min mormor spiste. Det er gamle kostråd.



~  ~  ~  ~  Her er de ældre kostråd, hvis nogen skulle være nysgerrige  ~  ~  ~  ~  

2013
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
Spis frugt og mange grønsager
Vælg fuldkorn
Spis mere fisk
Vælg magre mejeriprodukter
Vælg magert kød og kødpålæg
Spis mindre mættet fedt
Spis mad med mindre salt
Spis mindre sukker
Drik vand

2009
Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag
Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
Spis varieret – og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

2005
Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag
Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
Spis varieret – og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

1994: De 7 kostråd
Spis meget brød og gryn
Spis frugt og mange grøntsager hver dag
Spis kartofler, ris eller pasta hver dag
Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags
Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold
Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold
Brug kun lidt smør, margarine og olie - og spar i øvrigt på sukker og salt

Kilde DR, Wikipedia, og Fødevarestyrelsen

mandag den 2. marts 2026

Coops "personlige" tilbud efter opdateringen

Så har vi haft ni uger med Coops nye tilbudspolitik. Er det så blevet værre eller bedre, eller er det det samme?

Lad os se på denne uges tilbud, der gælder fra søndag 1. marts til lørdag 7. marts.

Først en nyhed: Man kan nu vælge 20 tilbud i stedet for 10. Jeg kan på forhånd afsløre, at det ikke bliver relevant for mig.

Vi tager først de to helt umulige kæder:

Brugsen 
Der er ikke et eneste af deres 10 tilbud jeg ville vælge, og det er OK at der er sådan i en kæde, jeg aldrig handler i.

365 Discount
Hvis jeg kunne tåle kiwier, ville det være det eneste, jeg ville vælge her. Igen er det OK at der er sådan i en kæde, jeg aldrig handler i.


Så til de mere irriterende kæder. Først SuperBrugsen, en kæde hvor jeg ikke har sat mine ben siden min lokale lukkede i december 2023. Så lige meget hvor gode tilbud der er, vil det tage mig minimum 2 timer og koste ca. 36 kroner for rejsen derhen og hjem igen. Det gider jeg ærligt talt ikke.
    Og i denne uge føler jeg mig da heller ikke fristet:

SuperBrugsen
Hvis jeg tog derhen, ville jeg købe tre pakker rejer: (18 kr. sparet) og en pakke køkkenruller (12 kr. sparet); det vil sige, at jeg skulle bruge mindst 2 timer på at spare 30 kr. - det er da en dårlig timeløn ;)

Kvickly er den eneste af kæderne der ligger der hvor jeg normalt kommer, og hvor jeg køber ind, dog mindre og mindre efterhånden som de varer jeg kommer efter, udgår eller forringes uden at blive billigere.

Kvickly
Først de varer, jeg ikke valgte:
  • Rugmel: For 117. gang - mindst. Jeg hverken køber eller bruger rugmel, og jeg får den som personligt tilbud ca. 24 gange om året, det er næsten hveranden uge!
  • Øl: For 117. gang - mindst. Jeg hverken køber eller drikker øl.
  • Marabou-bar: Nej tak, jeg er laktoseintolerant, så ikke det mindste fristende her, heller ikke denne gang.
  • Økologisk rørsukker: Det er rent Økologi ... og  - og for dyrt. Selv på tilbud er det næsten tre gange så dyrt som almindelig sukker. Prøv med noget økologisk roesukker til en rimelig overpris.
  • Naturli' smørbart: Vi tager lige ingredienslisten: Rapsolie, vand, sheaolie, kokosolie, MANDELSMØR, salt, gulerodsjuice, emulgator (lecithin), citronsaft, naturlig solsikkeoliearoma. Der mangler ifølge mig en omgang store bogstaver her: GULERODSJUICE. Jeg kan ikke tåle gulerødder eller mandler, hvorimod helt almindeligt smør indeholder så lidt laktose, at det er OK i selv store mængder for mig.
  • Änglamark Granola: For ikke at tilsætte for meget sukker og bevare den søde smag, er ÆBLESAFTKONCENTRAT den 2. ingrediens på listen, så nej tak.
  • Änglamark æg: Vi har høns, og de er selv på tilbud dyrere end øko-æg fra discountbutikken, så nej tak.

Så dem, jeg valgte i denne uge; hele tre varer:
  • Pålægschokolade: Måske køber jeg en enkelt af hver, vi har lidt på lager, men de forsvinder måske, hvis jeg ikke gør, og så er der helt sikkert til påskefrokosterne.
  • Øko kylling: Også måske, vi har lige købt kylling i 'red maden'.
  • Pasta: Endnu en måske-vare.
Som man kan se, er det alt i alt en sørgelig omgang. Denne uge er desværre på ingen måde ekstraordinær, sådan har det været hele 2026.

Det, der undrer mig mest, er faktisk de mange, mange gengangere af varer, som jeg aldrig nogen sinde har købt. Hvorfor det?

Så som jeg har sagt så ofte før så vælger jeg alt, der måtte være relevant. Altså: er der bare der den mindste chance for, at jeg eller ægtemanden kunne finde på måske at stoppe det i kurven, så bliver det valgt. Så får vi da den besparelse med, men heller ikke i 2026 bliver de "personlige" tilbud noget, jeg kommer til at planlægge mine indkøb efter.

torsdag den 5. februar 2026

Så forsvandt min sidste Irma-vare fra Coop

Dengang Coop nedlagde Irma og lovede at beholde de 200 mest populære Irmavarer, gav jeg dem til foråret 2025, før de ville have udfaset dem alle sammen. Jeg var en smule for pessimistisk, for først i denne uge var det helt slut.

Mandag var jeg nemlig på indkøb ... og som sædvanlig stod Irmas fyldte pasta på listen, men de var bare ikke i køledisken.

Dem her:

Fra uge 52, 2025, hvor de var et personligt tilbud for mig.

Gammelt billede fra før, men sådan fortsatte de med at se ud - og smagen var den samme, og de var stadig økologiske.

Så i mandags så "Irmas" pasta pludselig sådan her ud:
Fint pakket, smukke Irmadamer, kun 200 g. i pakker, nu til en kilopris på 119,75 mod 107,80 for de gamle. Men af større betydning er at de ikke længere er økologiske.

Det var den sidste af de gamle Irmavarer, der forsvandt.