søndag den 7. maj 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 10 - uge 19

Endnu engang - og måske for sidste gang - fortæller jeg om mine "Personlige" tilbud. Det nærmer sig nu det absurde, hvad jeg får tilbudt. Det er stadigvæk de ca. 80 samme varer i uendelig heksedans. Det mest spændende er efterhånden hvilke af varerne, der rammer de butikker,  jeg kommer i i den kommende uge. Nyhederne er for det meste helt hen i vejret. 

Først lige Coops løfter:

Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 

De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.


Jeg starter som sædvanlig med Kvickly:
     I sidste uge skrev jeg under Kvickly:  "Det helt besynderlige her er at de varer der faktisk er nye - eller bare forholdsvis nye - i puljen, er varer jeg aldrig har købt eller kunne forestille mig at købe. For eksempel K-salats kartoffelsalat." I denne uge er der så sønderjysk kartoffelsalat*) ...
     Det andet nye er en færdiglavet sovs fra Jensens køkken. Den ville jeg ikke have, om så den var gratis.
     Coop, for pokker, hvordan kan I ramme så meget ved siden af???


SuperBrugsen tilbyder:
     Jamen her er jo også noget nyt: Ritter Sport, som jeg heller aldrig køber. Smag forskellen pesto kunne jeg heller ikke finde på at putte i kurven - faktisk heller ikke hvis den var gratis. Vi kan ikke lide den, så den bliver ikke spist.  Økologiske Digestive er også en nyhed, og vist det eneste positive.


Og Irma:
Tjaa ... hvad skal jeg sige ... ud over Irmas egne varer, som også er gengangere, er det de samme tilbud som SuperBrugsens i de sidste par uger.


     Jeg føler lige nu, at der er nogle varer, de bare VIL have folk til at købe: Lige for øjeblikket Innocent juice, kartoffelsalat*), olivenolie og COOPs isvafler. Så dukker de op igen og igen, indtil der er solgt tilstrækkeligt mange af dem (for nogle uger siden var det COOPs müsli og barer, kager i rune dåsre og kokosmælk).
     Der er nemlig sådan en effekt, at folk ikke køber en vare de ikke rigtig har behov for, første gang de ser den, men anden eller tredje gang tænker de, om de ikke lige skulle prøve den alligevel. Det trick virker, så længe folk ikke er bevidst om det. Det virker heller ikke særligt godt på folk, der er bevidste forbrugere (om det så er økonomisk eller ideologisk baseret), så COOP, skrot dine klamme tricks. Det vækker bare min modvilje.


Dem, jeg valgte:
Jeg har valgt næsten alle relevante denne gang. Jeg skulle nok også have valgt denne her:
Men der var hvad jeg frygter er ophørsudsalg på netop denne variant og lakridsen i "min" Kvickly i den forgangne uge til en pris af 20 kr. pladen, så jeg har købt et lager.
     Og hvis de som frygtet holder op med at føre netop de to varianter, som vi faktisk spiser, må jeg tage til en upraktisk beliggende Meny og købe et lager ind i mellem. 

     Af  sidste uges 10 tilbud endte jeg med at købe 3.

- - - - - - - - - -

*) Krartoffelsalat, om det nu er Sønderjysk eller K-salat, eller Gråsten, kommer det altså fra samme fabrik, nemlig Stryhns-gruppen.
Fra Gråstens hjemmeside: Stryhns Gruppen er i dag et mærkevarehus for mærkerne Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater, K-Salat, Langelænder Pølser og Jensens Køkken.

2 kommentarer:

  1. Det er helt absurd! Jeg tror du har ret i at de proever at faa folk overbevist om at koebe dem ved at tilbyde dem flere gange men jeg tror ogsaa at producenterne har betalt coop for at 'pushe' netop deres varer i de specielle tilbud som en slags reklame, altsaa. Derfor tror jeg heller ikke paa at de paa nogen maade kigger paa din profil for at se hvad der maaske ville appellere til dig.

    Jeg ville oenske Irma kunne loesrives fra Coop inden det er for sent og vi kunne komme tilbage til at Irma producerede og solgte deres egne varer. Men det er nok desvaerre ikke realistisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm, det der med at firmaer betaler COOP har jeg ikke overvejet, men da de "pushede" varer ofte er fra de store firmaer, når det ikke er COOPs private labels (ofte fra de samme store firmaer), skulle det ikke undre mig om du har ret.

      Jeg er bange for at det er for sent med Irma, men jeg håber inderligt at der opstår noget tilsvarende i hvert fald i Storkøbenhavn - jeg er ikke bleg for at rejse for at gå på indkøb.

      Slet