søndag den 30. april 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 9 - uge 18

Og vi bringer en gentagelse. Coop har på trods af mine mange års indkøb som medlem, og på trods af gentagne henvendelser ikke fattet, hvad personlige tilbud egentlig er for en størrelse.

  Coop skriver som sædvanligt:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.


Men jeg kan holde mig til mit nye format hvor jeg kun fortæller hvilke "personlige" tilbud, der er nye i denne uge.
Først dem, jeg valgte:
     Det er alt sammen varer, vi har set før. At jeg har valgt så mange i denne uge er fordi, jeg har valgt alle, der bare på nogen måde kunne være interessante.
     Af sidste uges 7 valgte tilbud, endte jeg med faktisk at købe ét.


I Kvickly kunne jeg også have valgt følgende tilbud i denne uge:
Intet nyt. 
     Det helt besynderlige her er at de varer der faktisk er nye - eller bare forholdsvis nye - i puljen, er varer jeg aldrig har købt eller kunne forestille mig at købe. For eksempel K-salats kartoffelsalat. Det har jeg aldrig købt, og jeg tror vi skal helt tilbage til 90'erne før jeg har købt noget som helst fra K-salat - og det var vist ikke engang i Coop.

SuperBrugsens øvrige tilbud i denne uge:
Nok en gentagelse.  


Irmas øvrige tilbud i denne uge:
Ren gentagelse.

Så jeg tror også jeg vil gentage mig selv:
    Det føles som om Coop tager de varer, jeg lige har købt mange af (sådan at forstå jeg ikke har behov for at købe dem igen lige nu) og så blander godt op med ting, jeg aldrig har købt eller kunne forestille mig at købe. Det virker i det hele taget meget sært. Især når man ser på, hvad de skriver som indledende tekst til de "personlige" tilbud:

Skræddersyet til dig!
     Som Coop Medlem får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, så de passer til dig og dine behov.

De ovenstående tilbud kan jeg ikke med min bedste vilje se, følger disse enkle retningslinjer. Skulle de virkelig passe til mig og mine behov, skulle der i hvert fald ind i mellem være disse varer iblandt:
  • Thises laktosefri varer.
  • Medjoul øko-dadler.
  • Økologiske kartofler og rodfrugter.
  • Økologisk salat, agurk, tomater, citrusfrugter,  ...
  • Økologisk kød - andet end hakket kød og kylling.
  • Thises andre mejeriprodukter.
  • Coop toiletpapir.
  • Økoloisk syltetøj
  • Økologisk pålægschokolade
I det hele taget flere økologiske varer, da det er det, jeg går målretet efter.
     Men nej. Det er ikke det, jeg køber til hverdag, jeg får tilbudt, men noget, der hele tiden er lige lidt ved siden af.

2 kommentarer:

  1. Jeg får også altid bare et virvar af ting, nogle gange brugbare, nogle gange ikke - jeg tager det ikke så nøje, jeg lurer bare om jeg kan bruge nogle af dem - vidste slet ikke der var system i det :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er først begyndt at kigge på dem for nyligt, og det undrede mig, at det så at sige var de samme varer i båndsløjfe. Og bare for at drille dyrene, udstiller jeg dem så her.

      Slet