Et brød eller to

Normalt indkalder jeg Mini-Max til at lave brød. Det bliver bedre end hvis jeg selv gør det, men i dag var han i skole, og der var ikke noget brød til frokost, så jeg måtte selv i gang.
   3 deciliter speltkerner måles af i mit uundværlige decilitermål, der kan rumme 3 deciliter, og så males de til mel sammen med et par fennikelfrø. Det foregår med min tyske melmølle. Det bliver altså til meget mere, når det males, sådan cirka 5 dl.
   Så skal der vand i. Igen kommer mit uundværlige 3-decilitermål i brug: 2 dl. varmt vand og 4 dl. koldt, så har vandet den rette temperatur. Så tilsætter jeg salt og en teske hvidtjørnethe og en teske hyben, begge dele først malet til pulver. Syren i hybenpulveret får gæren til at virke bedre. Jeg putter også nogen gange sære ting i fra skabet, i dag et drys fiberkost, som drengene ikke gider spise alligevel. Til sidst skal jeg ikke glemme gæren. ½ pakke gær, helst økologisk, og så røres det hele sammen med en dejkrog, det er endnu et af mine uundværlige hjælpemidler i køkkenet.
   Så hæver dejen, uden hjælp fra mig kun med assistance fra en minutur, ellers løber tiden fra mig, og brødene bliver sære. Hvis Skribenten er hjemme, bliver han indkaldt til at ælte.
   For det meste husker jeg at smide en kvart deciliter vand ind i ovnen, når brødene er sat ind, og inden ovnen lukkes. Så hæver de lidt bedre og bliver sprødere.

Når brødene er bagt færdig, kommer de op og stå og køle af på komfuret. Nam-nam.