søndag den 16. april 2023

Coops "personlige" tilbud nummer 7 - uge 16

Der er vist intet andet at sige end Intet nyt under solen. Der er ikke ét tilbud, som jeg ikke allerede har fået gentagne gange - og heraf fem, som jeg nogensinde har benyttet mig af.
Coop, altså, det nærmer sig en parodi.

Alle sammen gengangere

Ikke noget nyt i Kvickly. Tja, så behøver jeg bare at smutte hurtigt ind og købe de få ting, vi ikke kan få andre steder, sådan som det er min mening at gøre fremover.  

SuperBrugsen: Det har vi også alt sammen set før. Intet, jeg har købt før eller kunne finde på at købe - Og ikke en eneste øko-vare iblandt ... Der behøver jeg så ikke at tage hen.

Irma - Intet nyt ud over pasta, som jeg faktisk havde overset ... og så 3 liter olivenolie ... det har jeg godt nok aldrig købt. Man fristes til at tro, det er en vare, de ikke kan slippe af med.

Det føles lidt som om de tager de varer, jeg lige har købt en masse af (krydderier, muscovadosukker, pasta, piskefløde) og så blander godt op med ting, jeg aldrig har købt eller kunne forestille mig at købe. Det virker i det hele taget meget sært. Især når man ser på, hvad de skriver som indledende tekst til de "personlige" tilbud:

Skræddersyet til dig!
     Som Coop Medlem får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, så de passer til dig og dine behov.

De ovenstående tilbud kan jeg ikke med min bedste vilje se, følger disse enkel retningslinjer. Skulle de virkelig passe til mig og mine behov, skulle der være de her varer iblandt:
  • Thises laktosefri varer.
  • Medjoul øko-dadler.
  • Økologiske kartofler og rodfrugter.
  • Økologisk salat, agurk, tomater, citrusfrugter  ...
  • Økologisk kød - også ikke-hakket.
  • Thises andre mejeriprodukter.
  • Coop toiletpapir.
  • Änglamark køkkenruller (OK de har vist været der en enkelt gang).
Men nej. Det er ikke det, jeg køber til hverdag, jeg får tilbudt, men noget, der hele tiden er lidt ved siden af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar