mandag den 13. marts 2023

Coops "Personlige tilbud" nummer 2 - uge 11

     Jeg har skrevet om de "personlige  tilbud" før. I denne uge er de lige så tossede. OG nogle af dem får jeg endda tilbudt hver uge eller næsten hver uge De er markeret med (genganger) i oversigten.
     Hvis man er medlem af Coop, kan man hver uge vælge mellem 50 såkaldte personlige tilbud. 10 tilbud fra hver af Coops 5 kæder.
     De skriver:
Som medlem af Coop får du hver uge en række personlige tilbud at vælge imellem. Disse tilbud er nøje udvalgt, og baseret på de varer, du køber mest af. 
De personlige tilbud skal blot aktiveres inden køb, så går varen ind til din personlige pris. Scan dit medlemskort ved kassen eller registrér din Coop app ved kassen, så bliver rabatten registreret.
     Det er endnu ikke nogen uge lykkedes mig at finde 10 tilbud, jeg havde lyst til at aktivere, endsige købe. Jeg fatter det ikke helt. De burde vel være sådan, at jeg havde svært ved at begrænse mig til 10 ting af de tilbudte?
     Denne uge er endnu et godt eksempel. 365discount og DagligBrugsen er i forvejen udelukkede, DagligBrugsen fordi den nærmeste ligger langt væk, og 365 fordi den er endnu mere deprimerende at handle i end den gang den var en Fakta.

I denne uge valgte jeg hele 6 ting. Irma-småkagerne er til en japansk bekendt, der ønsker sig ting med Irma-logo. Så håber jeg bare, de ikke er udsolgt. 
Også her er der gengangere: Thises hakkede kød, Thises fløde, Irmas teer, Irma-småkager.

2 fra Kvickly
1 fra Superbrugsen
3 fra Irma.


I Kvickly blev jeg også tilbudt de her ting:
  • Fyldte pasta; dem købte vi i sidste uge, så det har vi ikke lyst til denne uge igen (genganger)
  • Urtekram shampoo; det føles som en hån, den eneste shampoo, jeg bruger, er Irmas. Og den udgår sandsynligvis, når Irma lukker.
  • Kokosmælk køber jeg af og til, men altid økologisk. Nej tak.
  • Muscovadosukker var personligt tilbid i Irma i sidste uge, der købte jeg nok til resten af året. Nej tak.
  • Smag forskellen-småkager. Nej tak (genganger)
  • Änglamarks grahamsmel;  jeg har ikke købt en pose grahamsmel siden jeg købte en melmølle i 1992. Nej tak.
  • Biotex vaskemiddel. 1) jeg køber aldrig flydende vaskemiddel. 2) jeg kan kun tåle Irmas der sandsynligvis udgår når Irma lukker, ligesom shampoo. ÆV!
  • Coop kyllingeinderfilet. Jeg køber aldrig ikke-økologisk kylling. Nej tak (genganger)

I SuperBrugsen kunne jeg også have valgt:

  • M&Ms, som jeg ikke kan tåle og derfor aldrig har købt. Nej tak
  • Coop Yoghurt. Ikke-økologisk, nok Arla-bras. Nej tak (genganger)
  • Coop spegepølse, ikke-øko, fuld af løg. Nej tak (genganger)
  • Coop musli. Den bliver aldrig spist, og som jeg siger; Det dyreste mad er det der ikke bliver spist. Nej tak
  • Go'e stænger; vi kan kun lide to af dem, så det bliver igen for dyrt, Nej tak
  • Coop vitaminer. Kunne jeg måske godt finde på, men vi har næsten lige købt.
  • Spidskål. Ikke øko. Nej tak
  • Kyllingebrystfilet. Ikke-øko. Nej tak (genganger)
  • Torskefileter (udenfor billedet). Nej tak (genganger)

Endelig Irma. Der kunne jeg også have valgt:
  • Tørret frugt. Det har jeg ikke købt i flere år, altså. Nej tak (genganger)
  • Biodynamisk hvedemel. Lige så dyrt som speltmel, og med sær religion oveni. Nej tak (genganger)
  • Irmas hverdag chokolade. De er økologiske, men de er også pakket ind i det der plastfolie indeni (i stedet for metalfolie), der gør at det har en afsmag af plastik. Et af de få steder, jeg aktivt fravælger økologi, så nej tak  (genganger)
  • Irma italiensk kaffe. Vi drikker KUN grøn kaffe i hele bønner, og frygter, hvad der sker, når Irma lukker. Under Corona / Skib sidder fast i Suezkanalen-bøvlet fik vi ikke kaffe i flere måneder (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)
  • Vin. Jeg drikker og køber ikke vin. Nej tak (genganger)

     Det er kort sagt nogle sære, personlige tilbud. Jeg har købt ind i Irma, Kvickly og SuperBrugsen i godt 25 år med kort, så de burde da kende mine vaner lidt bedre end det her?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar